fredag den 31. januar 2014

Ådalskolen sparrer med søskendekursus i udlandet

Ådalskolen i Ringsted arrangerer søskendekursus for børn i alderen 9-12 år som har en bror eller søster med et handicap. Netop nu kommer de næste tilmeldinger ind til forårets kursus. Søskendekurset begynder d. 22. marts og varer i alt 42 timer fordelt på 3 weekender med en overnatning som højdepunkt. At have fokus på søskende og deres opvækstvilkår er noget Ådalskolen har haft i mange år, men det er først inden for de sidste 2 år at vi har organiseret egentlige søskendekurser. Vi hører til de få steder i Danmark hvor der er mulighed for søskende at mødes, lære nyt, dele erfaringer og skabe venskaber der rækker langt ud over kurset. I andre lande som vi sammenligner os med England, Italien og sågar Australien er der også fokus på søskende. Vi har i vores PR fået kontakt med en søskendeorganisation i England, som har sendt os linket til en video, der fortæller om deres måde at lave søskendekurser på. Se den, den er sjov og lærerig og så træner du lige dit engelsk. Ikke så dårligt endda.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar