Hvordan er det at være søskende?

Dette spørgsmål er der mange søskende som får og mange gange svarer de med standard svaret ”det er da meget godt”. Skal man et skridt dybere ned i svaret og ned i det, som søskende som har en bror eller søster med et handicap oplever er man nødt til at være lidt mere specifik i sin spørgelyst. Allerførst skal der naturligvis være en oprigtig interesse i søskendebarnets velbefindende og trivsel og dernæst skal man have tid til at lytte ordentligt efter. Som søskende der har en bror eller søster med et handicap er der en række vilkår som mange andre børn på samme alder slet ikke kender til. Man kan faktisk sige, at det er en ”særlig verden”, som ikke mange kender til eller har indblik i. Alligevel er det vigtigt at rette fokus på søskende og give dem muligheden for at fortælle om deres oplevelser og erfaringer. Mange søskende, der er pårørende til en bror eller søster med et handicap, får i perioder mindre opmærksomhed, da de voksne i familien bruger megen tid og energi hos barnet der er handicappet, eksempelvis i forbindelse med hospitalsindlæggelser, ambulante kontroller eller bare den daglige "trommerum" i hjemmet. Selvom de voksne forsøger at give opmærksomhed og omsorg til søskende, vil den, som har et handicap, uundgåeligt være mere i centrum. Søskende, der er pårørende, kan derfor opleve stor ensomhed omkring tanker og følelser i forhold til deres bror eller søster med et handicap; følelser som bekymring og utrygheden for at det bliver vanskeligere, følelser af misundelse, aggression og endelig følelser af skyld. Søskende har, som alle andre et stort behov for at blive lyttet til, inkluderet og taget alvorligt. Typisk vil den voksne bevidst eller ubevidst forsøge at beskytte søskende ved fx at undlade at involvere dem og snakke med dem om store og små beslutninger. Imidlertid er det helt afgørende, at den voksne involverer søskende og at de mødes med indsigt og forståelse med henblik på at fremme, at søskendebarnet kommer bedst muligt til en afklaring af det livsvilkår det er at have en bror eller søster med et handicap. Nogle søskende oplever at have færre erfaringer at trække på, når der opstår episoder i livet, som kan være svære at mestre. Det er derfor vigtigt at involvere børn og unge i diagnosen og handicappet og give det mulighed for at være en aktiv del af hverdagen, så de på den måde har lettere ved at forstå, hvad der sker. Søskende forsøger generelt at mestre kriser i familien så godt, de formår, og bruger bevidst eller ubevidst mange forskellige strategier. Distraktion, altså søskendes aktive forsøg på at aflede sig fra de negative tanker og følelser på grund af handicappet, kan være en sund strategi, mange søskende benytter, og kan have mange forskellige udtryk, fx at tillade sig selv at glemme handicappet, når de er i skole, at se fjernsyn eller at være sammen med venner. At hjælpe til derhjemme og at støtte forældrene følelsesmæssigt kan også fungere positivt for søskende og give dem en følelse af værdi og af at kunne yde noget. Det er imidlertid afgørende, at de har mulighed for handicapfrit rum, at få talt med andre om deres følelser, at få bekræftet, at følelserne er legitime og at modtage alderssvarende information om diagnosen og handicappet. Derfor er det vigtigt at motivere søskende for at deltage i de søskendekurser der findes rundt omkring i Danmark herunder Ådalskolens søskendekursus. Vi har netop ”taget hul på endnu en lørdag” og i dag blev der talt om det indledende spørgsmål til dette indlæg nemlig hvordan det er at være

søskende. En af drengene beskrev det med en sammenligning som at køre rundt i en by. Der er gode perioder og der er perioder med udfordringer, der er lange brede kørebaner, hvor det hele bare kører derud, der er lyskryds med fuld stop, der er parkeringspladser, der er bump på vejen, der er hældninger hvor hverdagen bare kører for stærkt, der er bakker hvor det hele er langsomt og trægt, der er rundkørsler hvor det føles som om man er "hamster i et hjul", der er vejarbejder hvor der er omkørsel, der er indsnævringer hvor der kræves opfindsomhed og kreativ tankegang osv. Et eksempel på en aktivitet som søskende profiterer af fordi den åbner op for deres oplevelser og erfaringer på måder som er langt mere personlige end blot udsagnet "det er da meget godt".