”At have en bror med et handicap kan godt nok være
udfordrende, det ændrer hverdagen og mange forskellige følelser opstår” sådan
siger Tobias som bare er 12 år. Han er ligesom mange andre drenge glad for fodbold
og computerspil. Det er ikke til at se, hvis man ikke lige ved det siger
Tobias, da vi spørger ham hvordan det er at være lillebror til en dreng som har
et handicap. Tobias fortæller, hjemme hos os er min storebror i aflastning et
par dage hver uge. Det giver mig og min søster en mulighed for at lave noget
sammen med vores forældre for når min storebror er hjemme optager han rigtig
meget af vores tid. Min storebrors handicap fører til mange anderledesheder i
min familiens hverdag og den måde vi fungerer på. Han bliver temmelig
ofte hverdagens omdrejningspunkt både med hensyn til ens tanker og følelser og i
forhold til praktiske gøremål og aktiviteter. Min storebror har autisme og det
er meget vigtigt for ham, at kende til hvad der skal ske og i hvilken
rækkefølge. Ellers kan han nemt blive forvirret og ”køre op”. Følelserne hos
min søster og jeg er mange og forskelligartede. Nogle af de følelser, som ofte
opleves, er kærlighed, vrede, sorg, fortvivlelse, afmagt, jalousi, ensomhed,
skyld samt en følelse af at være overset. Det kan være svært at integrere de mange
forskellige følelser, ikke mindst da min søster og jeg ofte føler os overladte
til os selv og ikke har nogen at snakke med. Det var først da jeg deltog på et
søskendekursus i Ringsted, at jeg for første gang oplevede et sted, hvor det er
muligt at sætte ord på tankerne, give udtryk for følelserne og dele mine
oplevelser. At høre, at andre børn har oplevelser, som minder om mine egne.
Gruppeleder fra Ådalskolens søskendekursus John Quist Frandsen fortæller, at mange
søskende oplever det som en stor hjælp at snakke med andre børn og det er helt
klart at det bryder med den isolation og anderledeshed, som nogle gange omgiver
disse børn.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar