”Så har du jo dine forældre for dig selv sagde de tit og ofte”

I dag er Anni fuldstændig åben om hendes brors handicap. Men sådan har det bestemt ikke altid været. I dag ved klassekammeraterne det og endnu flere fra hendes gymnastikhold, for gennem oplevelsen på søskendekurset i Ringsted har hun genfundet modet og opbakningen til at fortælle det til flere. ”Jeg har, som det måske vigtigste fundet ud af, at det er mere normalt, end jeg nogensinde havde forestillet mig. Og at der er mange andre søskende, der også kan have det svært med deres bror eller søster der har et handicap. De klap vi giver hinanden på skulderene undervejs på søskendekurset, gør os bedre i stand til at være sammen med vores bror eller søster”. Jeg er helt sikker på, at man kunne give mange flere søskende en nemmere hverdag, hvis der var flere søskendekurser rundt om i Danmark, altså at det var nemmere at komme på et søskendekursus og at det simpelthen var var noget som man som familie blev tilbudt. Åbenheden hos Anni som udsprang af Ådalskolens søskendekursus betyder også, at hun nu er i stand til at bruge hendes viden og give erfaringer og råd videre til andre i søskendeforeningen, som hun netop har meldt sig ind i. For efter at hun har lagt kortene på bordet, tør andre også henvende sig med lignende udfordringer. Men først og fremmest har Anni fået større trivsel og glæde tilbage i teenage livet – både fordi forholdet til hendes storebror er blevet meget bedre, men også fordi hun ikke selv skal gå og skjule hemmeligheden mere. – ”Man ændrer jo adfærd, når man holder sådan en sandhed for sig selv, fortæller Anni”. ”Mine bedste veninder anede ikke at min storebror var handicappet og faktisk var der flere af dem der troede, at jeg var så heldig at være enebarn. ”Så har du jo dine forældre for dig selv sagde de tit og ofte” – men tro mig sådan var det ikke. Jo der var mange ting, som jeg aldrig talte om, fordi jeg lukkede fuldstændig i og bare var tavs.