Du kan ikke se det
Du kan ikke røre det
Faktisk er skyld er
en uhåndgribelig størrelse
Men det kan føles
psykisk og følelsesmæssigt og har en meget magtfuld indvirkning på os
Skyld er en simpel
tanke
Vi tænker noget og et
splitsekund senere føler vi noget
Vi føler den og vores
adfærd afspejler det og vi kommer til at udstråle det
”Så hvordan håndterer
jeg i virkeligheden skyld og husker jeg at give mig selv mulighed for at
tilgive mig selv” sådan kan ordene falde på et søskendekursus når søskende i
fællesskab kommer ind på emnet skyld. Man kan som søskende ikke være perfekt
24/7 og det er helt umuligt at være i kontrol over, hvordan alting her i verden
udvikler sig. Alle søskende bærer i hverdagen mange "byrder", såsom
"hvorfor er der ingen der forstår mig”, ”hvorfor var det min søster der
blev handicappet og ikke mig” eller ”hvordan er det i virkeligheden, at andre
børn og unge håndterer det”. Skyld er noget alle mennesker mærker fra tid til
anden men som søskende til en bror eller søster med et handicap kan der nemt
opstå flere situationer, hvor man som søskende kan føle og opleve skyld. Dette
blogindlæg prøver at italesætte, hvordan du som søskende bedst håndterer det. Følgende
er fire eksempler som er taget fra snakkene på et søskendekurset og hvordan det
via en dialog er muligt at tænke i stedet for.
1. ”Jeg føler mig
skyldig over ikke at bruge mere tid sammen med min bror”
Når mine forældre
beder dig om at lege med min bror i længere tid kan det føles som noget der virkelig
giver skyld især når jeg selv har travlt eller synes, at jeg altså ikke orker
mere. Jeg kan godt se, at han ikke har andre at være sammen med. Han har ingen
venner og i virkeligheden har han kun mig. Som søskende kommer man til at
overhale ens bror eller søster udviklingsmæssigt og selvom man fødes som en lillesøster
bliver man med årene til at blive en storesøster. Men når man er mindre aldersmæssigt
er det nemmere at lege sammen fordi man befinder sig på det samme kognitive
niveau men med tiden kan det blive sværere at finde sammen om de fælles
interesser fordi ens bror eller søster stadig kan opleves som værende barnlig.
Hvad kan man fokusere
på i stedet for:
Prøv at gøre den tid
som I er sammen på så sjov og meningsfuld som muligt. Vær fuld og helt tilstede
når I leger sammen, læg mobil telefonen væk og lad bare tiden flyve. Når så
legen er slut eller I begge skal til noget andet skal du anerkende overfor dig
selv, at du har givet din bror eller søster noget virkelig stort – et nærvær –
som han eller hun i den grad vokser af. Prøv at fokusere på legen og det legen
gik ud på i stedet for at punke dig selv over, at det kun varede en ½ time og
du jo godt kunne have gjort noget mere. Måske er din bror eller søster i den
situation, at der er mulighed for kommunal ledsagelse. En støtte som kan gives af
kommunen når man er over 12 år. Ledsagelse går ud på, at en person kommer og
ledsager din bror eller søster til aktiviteter udenfor hjemmet måske til
svømmehallen eller en tur i byen. På den måde får din bror eller søster også
mulighed for at få nogle helt andre oplevelser og sammen med en anden hvilket
er noget som kommer jer alle til gode.
2. ”Jeg føler mig
skyldig, når jeg mister tålmodigheden med min søster”
Det er ganske sikkert,
at din bror eller søster på et eller andet tidspunkt kommer til at sætte din
tålmodighed på prøve. Måske er det ved at sige det samme igen og igen eller
måske er det fordi, at han eller hun kun vil lege det samme igen og igen. Der
kan i øvrigt være mange grunde til at tålmodigheden slipper op. Måske har du
som søskende også bare en dag, hvor du er særlig træt eller måske har du også
nogle bekymringer selv. Men du skal vide, at der er flere produktive måder at
håndtere utålmodigheden på end ved at føle sig skyldig.
Hvad kan man fokusere
på i stedet for:
Utålmodighed opstår
typisk i det situationer når du selv er træt eller udmattet. Så hvis du oplever,
at din tålmodighed ofte slipper op er det på tide at tage en pause og få en
snak med nogle om at du ikke føler dig helt ”fit” i øjeblikket. Man kan også
sige, at det er et slags advarselsskilt om, at du nu skal begynde at tage dig
selv mere alvorligt. Det er altid vigtigt at passe på sig selv og sørge for, at
man får søvn nok så du kan være den bror eller søster, som du gerne vil være.
Der er ingen tvivl om, at mange søskende oplever det som et stort arbejde at
være bror eller søster til en med et handicap. Prøv at anstrenge dig for at
lægge gode pauser ind i hverdagen i stedet for at dvæle ved følelser som skyld.
3. ”Jeg føler mig
skyldig, når jeg tager mig af mine egne behov”
At sætte en anden
persons behov foran sine egne er noget faktisk alle søskende kender til eller i
hvert fald på et eller andet tidspunkt kommer til at opleve. Som søskende har
du jo også selv nogle behov og måske matcher de ikke ligefrem din brors eller
søsters. Derfor kan der godt opstå skyld når man vælger sine egne behov fremfor
en andens fordi ”du burde jo kunne eller ”det plejer du da…”. Det er bedst,
hvis der kan være en slags balance så at du både husker dig selv men
naturligvis også din bror eller søster. At glemme sig selv kan udløse endnu
mere skyld og at ignorere sin egne behov er at svigte selv og dårligt for ens
trivsel i det lange løb.
Hvad kan man fokusere
på i stedet for:
Den bedste måde at
opretholde den kærlighed og omsorg som du føler din bror eller søster fortjener
er ved også at passe godt på sig selv. Mind dig selv om, at du kan være en
bedre søskende til din bror eller søster, når du får pauser nok og har en
chance for at imødekomme dine egne behov. Se også for dig at når du selv får
gode og positive oplevelser sammen med din venner eller henne i fodboldklubben
har du meget mere overskud til at lege sammen med din bror eller søster. Der er
ingen mennesker som bare kan give og give. På et eller andet tidspunkt skal man
også selv lades op nøjagtigt som din mobiltelefon som efter nogle dage
fortæller dig, at nu er det tid til at få mere strøm på.
4. Jeg føler mig
skyldig over at min familie har placeret min storebror på et bosted
Måske mener du at
jeres familie er blevet delt eller måske ville du have ønsket at din bror eller
søster boede hjemme i længere tid. At forældre vælger et bosted er en af de
aller sværeste beslutninger man kan vælge. Alle ville ønske at man kunne blive
boende hjemme sammen og være en hel familie men nogle gange kan et handicap
være så udfordrende og ”fylde så meget” at det er bedst at vælge den løsning
der hedder bosted. Det er heller ikke dårligt ved at vælge det for din bror eller
søster får lejlighed til at få nye venner og nye oplevelser så når I mødet
sammen kan der være meget mere overskud og meget mere at tale om. Som søskende
kan man let komme til at spekulere på om der er mere du kunne, skulle, burde
have gjort for at holde din bror eller søster kunne blive derhjemme. Men spark
en sådan tanke til hjørne fordi det ikke nytter at dvæle ved fortiden, som du alligevel
ikke kan ændre på.
Hvad kan man fokusere
på i stedet for:
En eller anden form
for spire af skyld kan der ofte være for søskende når ens bror eller søster
skal flytte på et bosted. Det betyder selvfølgelig også noget hvor gammel han
eller hun er. For hvis din bror er 18 år er det naturligvis mere naturligt at
flytte hjemmefra end hvis han er 7 år. Et bosted er en hjælp til din bror eller
søster som har et handicap og som ikke vil kunne klare sig selvstændigt i egen
lejlighed. Der findes rigtig mange gode bosteder her i Danmark og hvor der er
pædagoger som er optagede af at hjælpe din bror eller søster bedst muligt. Du
og dine forældre kommer alligevel til at spille en vigtig brik i samarbejdet
med bostedet. Nogle får lyst til at engagere sig i bostedets bestyrelsesarbejde
eller i de praktiske arbejdsdage som nogle bosteder afholder. I er som familie
naturligvis altid velkommen til at komme på besøg og I kan tage barnet eller
den unge med et handicap hjem i weekends eller i ferier.