Kære alle vores læsere her på bloggen
Vi vil gerne benytte lejligheden her inden vi alle sætter os godt til rette ved julebordet at ønske store som små en glædelig jul og et godt nytår. Tak for endnu et inspirerende år med 2 store søskendekurser og en mængde foredrag i erfaringsrygsækken.
Det har givet os en masse brugbare erfaringer og muligheder for igen at justere søskendekurserne så de matcher de deltagende søskende endnu mere. Vi glæder os allerede til marts, hvor endnu et søskendekursus begynder og som orientering er der stadig nogle ledige pladser.
De bedste hilsner
Gitte, Nadia og John
For børn i alderen 9-12 år som har en bror eller søster med et udviklingshandicap
onsdag den 19. december 2018
mandag den 17. december 2018
Mange af børnene får løftet en byrde fra skuldrene.
”Nogle børn på søskendekurserne fortæller og taler meget og
andre siger ikke så meget ihvertfald i begyndelsen. Men vi oplever ofte, at de børn, der
ikke siger så meget, med tiden og når de er blevet trygge siger meget mere – eller de fortæller derhjemme,
at de har fået en masse ud af at høre de andre søskende fortælle. Det er også
en vigtig del af det at finde ud af, at man slet ikke er den eneste i verden
med en bror eller søster med særlige behov,” siger John Quist Frandsen, som er
en af gruppelederne bag Ådalskolens søskendekursus i Ringsted. ”Et af vores
gode eksempler er en familie, hvor storesøsteren har infantil autisme og hårdt
ramt af stress på grund af nylig flytning til et bosted. Barnet får talt om det her
hos os og det lykkedes også at få inddraget skolen i det så der kan blive
taget de fornødne hensyn. Barnet er holdt op med at have ondt i maven, for nu
er der pludselig en åbenhed om, hvordan storesøsteren egentlig har det og hvorfor,” siger han. ”Børnene forstår pludselig, at deres søskende har nogle helt særlige udfordringer og at
det er noget der hører til handicappet. Nogle af børnene sover fx ikke ret godt
om natten oftest på grund af bekymringer. Når de begynder her på søskendekurset,
hører vi ofte, at så går det bedre med at få sovet,” siger John.
søndag den 16. december 2018
Sebastian og hans lillebror er ude for at købe fredagsslik
Når børn mødes til Ådalskolens søskendekursus i Ringsted har de alle det til fælles, at de har
en bror eller søster med et særligt behov. Derudover har alle børnene en masse
oplevelser fra deres hverdag som det egentlig kan være vanskeligt at fortælle og ”sætte
ord på” overfor andre særligt andre som ikke kender til det vilkår som det er. Sebastian, en dreng på 11 år fortæller følgende historie. ”Jeg
er rigtig ked af det og, var i dag ude og skulle købe fredags slik sammen med
min lillebror på 8 år som har infantil autisme. Han spørger meget om mange ting
og oppe ved kassen er der en klokke som bruges, hvis der ikke er personale. Min
lillebror spørger hvad den er til. Inden jeg når at svare ham trykker han på
den og damen foran siger til ham, at det kun er uopdragende unger som bruger
den. Og jeg siger til damen det kunne jo også være fordi han er autist og har
svært ved nogen ting. Så siger damen ja den undskyldning kan alle jo bruge, når
deres bror er uopdragen og ikke har nogen opdragelse. Min lillebror spørger til
hvad andre ting ved kassen er og jeg svarer. Damen bag kassen begynder og bippe
vores vare og damen foran bliver stående for enden af båndet og ryster på
hovedet også selv om hun har pakket hendes vare. Til sidst bliver jeg så
irriteret og siger til damen bag kassen at vi ikke skal have varerne og min
lillebror og jeg jeg forlader butikken”. Det er bare et eksempel på, hvad det
er for nogle oplevelser som søskende står model til. Vi kan vist alle se for os,
at det kræver noget helt ekstraordinært af søskende for at kunne håndtere
situationer som denne.
fredag den 14. december 2018
Hvordan taler jeg med min storebror?
”Vi søskende skal
være særlig tålmodige fordi alting tager meget længere tid og når jeg taler med
min bror skal jeg gentage tingene flere gange”. Sådan fortæller en dreng på 9 år som hedder Lasse. Han har netop været deltager på Ådalskolens søskendekursus
i efteråret 2018 og for ham var det sværeste ved at have en storebror med et
handicap, at han var meget i tvivl om hvordan han bedst taler med ham. ”Var”
er skrevet i datid og det er fordi, at søskendekurset gav Lasse en fantastisk øjenåbner
for hvordan han får en bedre kontakt til sin storebror. Det fortæller Lasses mor, som her 1 måned efter at søskendekurset er afsluttet en dag ringer til os med det positive budskab. Mange tak for det. Nogle gange kan det
nemlig være meget svært for søskende at kommunikere med deres søskende som har
et handicap. Nogle gange fordi de ikke hører så godt eller har svært ved at
forstå tingene. Det kan være fordi deres sprog er svært at forstå. Det kan også være udfordrende fordi de har svært ved at aflæse dit ansigtsudtryk eller fordi de
udtrykker med ved hjælp af tegnsprog eller fagter. Når et menneske ikke føler
sig forstået kan der let opstå konflikter.
Her er nogle ting
som du kan gøre:
Spørg efter ideer
hos en pædagog eller lærer til hvordan du kan tale med din bror eller
søster
Se hvordan andre gør når de har en god kontakt til din søskende
Hvilke situationer oplever du selv som de bedste
Lyt til hvad din søskende forsøger at fortælle og vær opmærksom på deres bevægelser
Vis interesse og hav god tid
Brug øjenkontakt
Peg på de ting
som du fortæller om og vis hvad du mener
Lær tegnsprog
eller tegn til tale hvis det er måden hvorpå din bror eller søster kommunikerer
Deltag på et
søskendekursus og få gode ideer fra andre søskende til hvordan du kommunikerer
til din bror eller søster
Hvad laver man på et søskendekursus?
Vi bliver ofte spurgt om, hvad man egentlig laver på et søskendekursus? Vi vil forsøge at svare med at sammenligne med noget som du helt sikkert kender i forvejen. Du har sikkert en eller flere fritidsinteresser og du har sikkert også prøvet at være afsted på en lejrskole sammen med din klasse. Et søskendekursus er en blanding af disse ting. Altså en blanding af sjov, nye kammeratskab, hygge, leg og aktiviteter mixet sammen til et seriøst forløb som varer 3 weekender. Når du går til en fritidsaktivitet, om det er spejder, sport eller noget kreativt så mødes du med kammerater 1-2 gange om ugen. Du får ganske sikkert masser af frisk luft, lærer nye ting – og du lærer de andre at kende på andre måder end i skolen. På søskendekurset mødes du også andre børn på din egen alder og I har alle det til fælles, at I har en bror eller søster med et handicap. Det at have noget til fælles betyder, at I har en masse at snakke om og at der er en masse ligheder mellem jeres hverdag. På søskendekurset snakker vi om hvordan det er at være søskende, vi ser film om søskende, vi leger og griner, vi snakker også om handicap og hvad der kan være bedst at gøre i forskellige situationer, vi kan snakke om drilleri og mobning hvis du har lyst til det, vi spiser god mad og lidt slik. Det bedste ved søskendekurset er at vi tager afsted på en hyttetur i slutningen af kurset. Vi lejer en hyggelig hytte i et dejligt område og får en masse sjove oplevelser sammen. Der er bål, natløb og sjove aktiviteter. Håber vi ses på søskendekursus. Hilsen Gitte, Nadia og John.
onsdag den 12. december 2018
Jeg tænker over hvad der skal ske i fremtiden
Nikolaj som er 12 år gammel |
”Jeg tænker over, hvad der vil ske med min lillesøster i fremtiden. Kommer hun til at få et arbejde”? Fremtiden er til evig bekymring når man har en søskende med særlige behov. Hvad kommer der til at ske for os og vores omgivelser? Hvor er vores udvikling på vej hen? Hvad er uundgåeligt? Og hvad har vi selv indflydelse på? Sådanne spørgsmål har Nikolaj som bare er 12 år gammel og deltager på søskendekurset på Ådalskolen i Ringsted. Når børn nærmer sig 12-13 års alderen begynder de naturligt at tænke mere over, hvad der vil ske med deres søskende i fremtiden. Børnene har mange tanker og nogle kan bekymrer sig om deres bror eller søster vil få et job eller skal bo på institution resten af livet. De kan også bekymre sig om, hvem der skal se efter ham eller hende, når forældrene ikke længere er i stand til det. De kan også bekymre sig om, om han eller hun vil være i stand til at leve på egen hånd. Alle disse bekymringer er vigtige for søskende at sætte ord på. Fælles for børnene på vores søskendekursus har været, at de har åbnet sig mere og mere i takt med, at de fandt trygheden i gruppen stabil. Der er plads til mange følelser og de har oplevet på skift at kunne fortælle om det som ligger dem på sinde, frustrationer og tvivl – oplevet, at de ikke var alene med disse følelser, men i stedet blev mødt med genkendelse og forståelse og nogle gange forslag til løsninger. Vi oplever afgjort, at børnenes selvværd er vokset undervejs i forløbet. De er blevet mere talende og præcise i deres udmeldinger, men også mere fleksible og reflekterende omkring svære følelser. Mange af børnene får således mere mod til at ”være sig selv” og behøver ikke at gemme sig bag en facade.
Den fælles vidensdeling og refleksion på kurset har sikret at mange nuancer og perspektiver er kommet med i børnenes oplevelser historie og sikret kontinuitet og mulighed for videre udvikling. Arbejdet med de enkelte børns tanker og oplevelser i forbindelse med at have en bror eller søster med et handicap har øget deres bevidsthed og oplevelse af mestring, samt endnu bedre indflydelse på egen situation. Det er vores vurdering, at børnenes udbytte i forbindelse med deltagelse i søskendekurser primært skyldes ovenstående, idet børnene har været glade for at møde andre børn i samme situation. Ådalskolens søskendekursus skaber rammen for at søskende i alderen 9-12 år og søskende er med til at fylde den til bristepunktet.
Ting du kan gøre er
Skriv alle de ting ned, som du tænker på omkring fremtiden for din søskende. Vis listen til dine forældre og spørge dem, hvad de mener der vil ske.
Spørg de pædagoger og lærere, som hjælper din bror eller søster om de kan fortælle dig om handicappet og hvad der sker når din søskende bliver ældre.
Spørg dine forældre om deres planer for hvem der skal se efter din bror eller søster i fremtiden.
Søskende fortæller, at de tænker meget på livet og så er det helt naturligt, at også tanker om fremtiden presser sig på. Det kan være svært at tænke på fremtiden, hvis man ikke synes nutiden fungerer eller hvis man er særlig bekymret. Derfor kan det være en god ide at give dig selv en pause på fx en måned, hvor du sætter fokus på nutiden (altså forsøger at sætte fremtidstankerne på standby) og hvor du som søskende øver dig i at få den personlighed du helst vil være til at fylde noget mere? Måske vil det give dig mere energi til at tænke på fremtiden og måske vil det give dig svaret på nogle af de spørgsmål, du stiller dig selv om livet og fremtiden. Nogle børn kan have et lavt selvværd og i perioder er det meget normalt. Det vil ofte være mere betydningsfuldt for mange børn, hvis de kan få mere fokus på alle deres stærke sider. Mange af børnene er meget omsorgsfulde, der gerne vil tage hånd om både dem selv, deres søskende og faktisk også andre. Sommetider kan man sige, at hvis man kun kigger på alt det man ikke føler man kan, så får man ikke øje på alt det man kan og faktisk er bedre til end man selv tror.
På søskendekurserne plejer vi at sige, at børnene skal prøve at forestille sig, at det er helt mørkt og de skal lede efter de ting de kan, i mørket...det er ikke nemt af finde i mørket. Derfor får de en lygte, der kan lyse og hjælpe dem med at finde de ting som de synes, de er gode til, er godt ved dem og hvordan alle disse ting gør børnene til noget helt særligt. Når man leder efter noget, finder man kun det man kigger efter. Mange af børnene kan bruge historien med lygten til at se, at de skal huske at kigge efter de ting de rent faktisk rummer og ikke kun se på andre som dem, der er bedre end eller kan tingene bedre. Kort sagt brug dine styrker til en masse godt for dig selv og dem du har omkring dig.
Træt og rig på en masse nye oplevelser
Trætte søskende efter en god søskendecamp
|
Søskende vender trætte hjem med masser af oplevelser og erfaringer. "Det er mærkeligt at søskendekurset er slut for denne gang og at vi ikke skal mødes en anden lørdag". Alle de søskende man har lært en masse af spredes for alle vinde og vi tager alle hjem til vores familier og søskende. Sådan siger børnene efter at de har netop i weekenden afsluttet et søskendekursus på Ådalskolen i Ringsted. Børnene har leget, delt historier, fjollet og pjattet, fået nye oplevelser og ikke mindst oplevet andre søskende kan have de samme tanker som det selv. Det at kende til, at andre søskende også kan opleve at det engang imellem kan være udfordrende at have en bror eller søster med et handicap er en kæmpe styrke for børnene på den lange bane, siger en af gruppelederne Nadia Kyed fra søskendekurset.
At se en anden som en væsentli anden
Ådalskolen i Ringsted har netop i dette efterår afviklet
to meget succesfulde søskendekurser. Denne feedback får vi fra de søskende som deltog
men også fra forældrene som mange gange kan mærke en mærkbar forskel på deres børn. Når vi som gruppeledere selv sidder tilbage med en god følelse i maven er det meget naturligt, at vi forsøger
at ”grave lidt” efter, hvad der egentlig er som med til at give det gode
søskendekursus. Svarene kan være mange, men her et af vores bud.
Søskendekurset
er bygget på et ligeværd mellem børnene og de voksen som et ideal vi er stolte
af og vi gør det ved at have stor fokus på at se tingene fra børnenes perspektiv og naturligvis anerkende det.
Sådan siger gruppeleder fra Ådalskolens søskendekursus John Quist Frandsen, som
er en af de voksne bag kurserne. "Hos os kommer børnenes perspektiv helt klart
på banen". Vi skal sørge for at se tingene fra barnets perspektiv – som man fx
gør når man står over for et barn der græder og man forsøger at sætte sig ind
i grunden for at kunne give barnet den rigtige omsorg. I den situation er barnets
perspektiv lige så relevant som den voksnes. Og den tankegang overfører vi på
søskendekurset ”for når du indtager barnets perspektiv, anerkender du at barnet
er forskelligt fra dig selv". Den voksnes erfaring med at være menneske er ikke
identisk med barnets, og ved at opleve verden fra barnets perspektiv anerkender
du barnet som et menneske der har lige så stor værdi som dig selv,” siger John
Quist Frandsen.
Vi er sammen om noget
Der ligger dog den store udfordring i at se verden fra en
andens perspektiv, medgiver John, at det nærmest er umuligt. I
stedet kan man lytte til hinanden, undersøge hvordan den anden ser verden og
forholder sig til den, men man kan aldrig krybe helt ind under huden på
hinanden. Derfor har man brug for noget at være sammen om når man forsøger at
skabe en ligeværdig relation. Det kan være en aktivitet som vi afvikler på
søskendekurset, et terningespil med gode spørgsmål eller det kan være
fodboldkampen i pausen hvor vi er sammen med børnene og om noget man deler og
mødes om – et ”tredje led” i forholdet. ”Når to søskende fx laver vores
terningespil udforsker hvordan et spørgsmål bliver til et svar og et svar som
oftest er genkendeligt for den anden, de er sammen optaget af noget tredje – og
de er ligeværdige i deres udforskning,” fortæller John og supplerer med et
andet eksempel om en situation hvor en gruppe drenge sidder og snitter. En af
drengene har svært ved at koncentrere sig, og vi viser ham en bestemt
snitteteknik som gør at han nemmere når sit mål med pinden og igen kan
koncentrere sig om at snitte. ”Den voksne satte sig ind i barnets situation og
så at drengen havde svært ved at holde kniven. Derfor foreslog hun ham en enkel
løsning som han kunne koncentrere sig om – hun viste engagement i den aktivitet
han sad med. Det fik ham til at engagere sig i snitteopgaven på ny.”
Vi voksne skal engagere os
Vores engagement er et af de absolutte kodeord til at skabe
en ligeværdig relation mellem barn og voksen på søskendekurserne, mener John
Quist Frandsen. Vi voksne på kurserne viser, at søskende har en masse at byde
på, og at vi er interesserede og engagerede sammen med børn om aktiviteter. Vi voksne
er ikke bare ’maskiner’ der skal få børnene til et eller andet, men vi er selv
aktive.” Det er vores ansvar, at der er noget meningsfuldt at være sammen om, slutter John Quist Frandsen og navnlig
hele tiden at bestræbe os på at se verden fra søskendes perspektiv.
Alle søskende glæder sig til nye oplevelser
Ådalskolens søskendekursus har afviklet 2 søskendekurser her i
efteråret. Næsten 30 børn har deltaget og der er blevet genereret en masse
erfaringer og ny læring som vi gerne over de næste måneder vil dele her på bloggen.
Et helt overordnet fokus for søskendekurserne har været, at forbedre, udvikle
og skabe nye netværk for søskende. Ifølge tilbagemeldingerne fra både børn og
deres forældre der har fundet sted i løbet af perioden, lader dette til at være
lykkedes i begge søskendekurser. Familierne udtrykker, at søskendekurserne har
givet deres børn en følelse af at være "en stor familie", hvor de kan slappe af
og føle sig mødt af ligesindede i et fuldstændigt fordomsfrit miljø, hvor der er plads.
Søskende
kan tale om konkrete problematikker og erfaringer fra hverdagen og og inspirere
hinanden. Mange af børnene ringer/sms’er sammen eller skriver sammen på
Facebook for at arrangere legeaftaler med børnene eller blot tage en sludder. Det
er også gennemgående, i løbet af hele søskendekurserne, at børnene er meget
glade for aktiviteterne, som er med til at åbne op for en verden de færreste af
dem før har sat ord på. Alle søskende glæder sig til at opleve noget nyt, komme
væk fra hverdag og hjem – og møde nye kammerater og ikke mindst være sammen med
andre i samme situation. Det er især den hjælp, der giver børnene fornyet
energi, og for mange af dem er det deres eneste mulighed for at komme til orde
med netop deres oplevede verdensbillede.
På søskendekurset får børnene mulighed
for at være sammen med hinanden på en afslappet måde, hvor de lærer hinanden
(bedre) at kende, og de tager hjem med et fornyet og styrket forhold. Det kan
især have stor betydning for de børn, som ikke har andre søskende at relatere
sig til, at de kan tilbringe tid med andre søskende.
Ådalskolens søskendekursus
tilbyder undervisning, rådgivning og vejledning i børnehøjde, hvilket styrker børnene
i deres søskenderolle samt gør dem mere trygge ved at ’bede om hjælp’ hos forældrene
eller andre, som de måske tidligere ikke har gjort så ofte.
fredag den 7. december 2018
Et søskendekursus samler søskende
Ådalskolens søskendekursus henvender sig til børn i alderen 9-12 år som har en bror eller søster med et handicap. Søskendekurset skaber en anerkendende kursusramme, hvor vi som gruppeledere understøtter, inspirerer og udfordrer børnenes gæringsprocesser. Gennem dialog, aktiviteter og lege udfordrer vi børnene til en undren og refleksion af egne oplevelser, følelser, forståelser og handlinger. Søskendekurset bygger på at børnene med omsorg og respekt skal have mulighed for at udvikle konstruktive og nære relationer til de andre børn og komme godt ind i gruppen, hvor de kan give, tage, opnå anerkendelse samt opleve betydning og styrke i fællesskabet. Derfor er vi naturligvis opmærksomme på, at hvert enkelt barn inddrages og støttes i at være aktive deltagere til fællesskabet, samt at de lærer at samarbejde med andre ved at deltage i de mange fælles aktiviteter og øvelser.
Søskende på søskendekursus
|
Ådalskolens søskendekursus
I disse uger er
14 søskende samlet på søskendekursus i Ringsted. Et søskendekursus som er for
børn der har en bror eller søster med særlige behov eller et handicap.
Undervejs på kurset udvekslet mange gode råd og tips og der deles historier
mellem hinanden om hvad der kan være godt at gøre. Her har vi skrevet nogle
ting fra søskendekurset. Det er godt at lave
tydelige aftaler om, hvor lang tid man f.eks. skal spille computer og måske
bruge et æggeur, som ringer, når vi skal skifte. Man kan lege
eller spille det spil, som begge børn synes, er mest spændende. Man kan aftale
med sine forældre, at man skal have fred og ro, når man har en kammerat med
hjem.
Det er godt at
hente sine forældre, hvis en bror begynder at slå eller gøre andre voldsomme ting
mod én. Man kan lave et stop skilt til at hænge på sin dør.
Det er godt at
sige tingene meget enkelt. Det er ligesom om, at for mange ord ikke virker. Hvis
hun er rigtig stædig, kan jeg nogle gange aflede hende, så hun glemmer, hvad
det var, hun gerne ville have. Det kan være godt, at ens søster kommer ud til
bedsteforældre/ i aflastning, så man også kan lave almindelige familieting med
mor og far. Det kan være godt at vide, at det ikke er mit ansvar, at det
handicap nogle gange får min storebror til at gøre voldsomme eller mærkelige
ting. Når mor eller far siger, at jeg skal gøre forskellige ting, som min bror
ikke skal, så er det faktisk godt at tænke på, at de gør det, fordi de ved, at
de kan regne med mig.
Vi håber, at du i
lørdags blev lidt klogere på, hvad et handicap er for noget, og at du også har
fået nogle idéer til, hvad der kan være godt at gøre, når tingene bliver svære.
Det kan være, at du også har fået lyst til at fortælle andre om, hvad det vil
sige være søskende til en bror eller søster med handicap. Det kan være godt at
tale med sine kammerater om, hvad det vil sige, at ens bror eller søster har et
handicap, så de lettere kan forstå, hvorfor han/hun af og til gør og siger
tingene anderledes. Men det kan også være lidt svært at finde ud af, hvad man
skal sige. Nogle gange kan det være nok at sige, at han/hun har et handicap,
eller at han/hun er født sådan, og at det får ham/hende til at være mere anderledes.
"Jeg kan ikke forestille mig noget bedre kursus..."
På Ådalskolens i Ringsted deltager 14 børn i alderen 9-12 år om få måneder i et søskendekursus. En oplevelse som handler om at møde andre børn som også har en bror eller søster med særlige behov eller et handicap, lære nyt og naturligvis få en positiv og udbytterig oplevelse med hjem. Børnene har en masse til fælles. En af de ting, som alle børnene kan tale sammen om udover fodbold, gymnastik og computerspil er, at de enten har en bror eller en søster med et handicap. "Vi kan simpelthen ikke undvære søskendekursus”. Det er helt fantastisk, at det kan lade sig gøre for os at komme på sådan et kursus sammen, siger to af drengene i kor. De kendte ikke hinanden inden kurset begyndte, men det har de 3 kursusledere Birgit, Birgitte og John sørget for efter nu kun få timer på Ådalskolen. En af drengene siger, at han ikke kunne forestille sig noget bedre kursus og at han lærer en masse. Det skortede ellers ikke på betænkeligheder, da Martins mor fortalte ham, at hun havde fundet en folder på biblioteket om et søskendekursus på Ådalskolen. I Martins familie er der 3 børn, hvoraf den yngste dreng har infantil autisme, en gennemgribende udviklingsforstyrrelse som varer hele livet. Martins familie fortæller, at de udmærket kender til en meget presset hverdag, hvor der bruges rigtig meget tid på møder med skolen og kommunen samt alle de andre ting der følger med. Nogle gange kan det være svært at få tid og overskud til de andre søskende, som ikke har et handicap. Martin nyder virkelig at være på søskendekursus, der er andre børn at lege med og han har det virkelig sjovt og når han kommer hjem og fortæller han om en masse spændende aktiviteter.
Søskendekurset har et seriøst program samtidig med at der er plads til leg, fritid og masser af hygge. En rigtig god kombination, når man er dreng med vildskab i benene, som en af de andre drenge Peter siger med et stort grin om munden. Ja stemningen er bare rigtig god, siger Martin. Vi hører og oplever, hvordan andre børn oplever at være søskende til en som har et handicap, vi fortæller historier og lytter til de mange gode råd. Der kommer en masse gode ideer og erfaringer, som vi andre kan tage med hjem i hverdagen," siger Martin. Ja at være på søskendekursus på Ådalskolen er ligesom en rejse, en rejse som man glæder sig til og nødig vil hjem fra.
mandag den 3. december 2018
Juleforberedelser skal være hyggelige for alle
For år tilbage var Ådalskolens søskendekursus med til at skrive et e-hæfte om juleforberedelser. Det var virkelig sjovt og lærerigt og vi fik en masse god respons. At julen er en hyggelig og dejlig tid er vi alle enige om men for nogle kan julen også være en meget anstrengende periode. Meget laves om, rækkefølgerne og rutinerne bliver anderledes og derfor kan det være vanskeligt for et barn med særlige behov at navigere i december, men sådan behøver det jo ikke at være.
Derfor giver det god mening at læse hæftet igennem netop nu så at overvejelserne kan indtænkes i december. God decemberforberedelse til alle.
Hæftet kan findes via dette link https://vidensbank.overlevelsesguiden.dk/pdf/Guide-til-jul-med-et-barn-med-autisme.pdf
Derfor giver det god mening at læse hæftet igennem netop nu så at overvejelserne kan indtænkes i december. God decemberforberedelse til alle.
Hæftet kan findes via dette link https://vidensbank.overlevelsesguiden.dk/pdf/Guide-til-jul-med-et-barn-med-autisme.pdf
Sådan fortæller søskende
At være søskende til et barn med et handicap kan for mange være en stor og anderledes mundfuld – også psykisk. Derfor er det en stor og god støtte for søskende at udveksle erfaringer og tale med andre i samme situation på et søskendekursus. Martin kendte Lukas fra skolen, hvor de af og til havde talt sammen. Talt om alting mellem himmel og jord også nogle gange om, at de begge har en søskende med et handicap. Venskabet mellem drengene udviklede sig og da Martins familie nævnte muligheden om et søskendekursus på Ådalskolen i Ringsted sprang Lukas på lige med det samme. ”Jeg havde i noget tid haft noget frustration over at jeg nærmest blev regnet for en servicefunktion i min familie” siger Lukas. Det var derfor rigtig godt at høre, andre børn kunne have det på samme måde, og det var godt at kunne komme ud med det. I det hele taget gav vores snakke på søskendekurset en kæmpe afklaring, der blev løsnet op for en masse ting for os alle. Man kan sige, at vi fik en slags fred i sindet, siger Martin og Lukas i kor. Drengene er helt enige om at det til tider kræver meget styrke, at være søskende til et barn med handicap både hos os men også i familien. Efter vi har været på søskendekurset har vi fået mere selvtillid og vi har i dag ikke svært ved at give udtryk for vores mening i en gruppe, og vi påtager os gerne rollen som dem, der "provokerer" de andre altså på den gode måde. F.eks. ved at minde andre om, at man ikke altid kan tænke på den handicappede – men den pårørende skal også tænke på sig selv, ”for hvis vi knækker, bryder systemet da helt sammen”, er begge drenge enige om.
Abonner på:
Opslag (Atom)