lørdag den 29. juni 2019

Søskendekursus holder sommerferie

Hej alle
Ådalskolens søskendekursus holder sommerferie i juli måned. Vi ønsker alle vores søskende og familier en god og dejlig ferie og vi glæder os til at vende tilbage i begyndelsen af august igen. Så er vi nemlig klar til endnu et søskendekursus for aldersgruppen 9-12 år og alle jer som skal med får i slutningen af juli et deltagerbrev med flere praktiske oplysninger.
Til de familier som er interesseret i søskendekursus for teens har vi et kursus for den aldersgruppe som begynder til marts 2020. Der er allerede nu mulighed for at blive skrevet op til en kursusplads.
Rigtig god sommerferie.
Hilsen
Gitte, Nadia og John

fredag den 28. juni 2019

Jeg havde bare ikke ordene…


”Imens Sebastian voksede op i en mindre sjællandsk provinsby var det næsten helt umuligt for ham at have kammerater med hjem”.
"Jeg vidste, at der var noget galt med min storebror mindes han, men jeg vidste ikke hvordan jeg skulle forklare det til andre"
Jeg vidste, at jeg var nød til at fortælle mine kammerater hvorfor vi kun kunne spille computer på mit værelse og altid med døren låst. Og jeg vidste at jeg i sidste ende var nød til at skulle forklare, hvad der var "i vejen" med min storebror.
"Jeg havde simpelthen bare ikke ordene," fortæller Sebastian. Sådan begynder en samtale som vi netop har haft med Sebastian som i dag er 15 år. Nu da Sebastian er blevet teenager har han indset at han som barn følte, at han ikke kunne spørge sine forældre om svar på disse spørgsmål. Jeg var så opmærksom på, at jeg ikke skulle belemre mine forældre om den slags spørgsmål fordi de jo allerede havde nok at forholde sig til. Mange børn i Danmark har en søskende med et handicap og mange af dem vil kende til ovenstående dilemma. I hvert fald er det et dilemma som vi ofte hører på søskendekurserne og som for mange børn betyder rigtig meget i dagligdagen. Mange af børnene står over for de samme udfordringer - og glæder - som deres forældre, men de har også deres egne problemer. Nogle påtager sig de ekstra krav, som stilles til dem i en meget tidlig alder og mange kan føle en forsømthed fra deres forældre som selv kan opleve situationen i familien belastende. Nogle børn siger, at de er bange for at blive smittet af deres søskendes handicap. Andre kan have et egentlig ønske om at de også var handicappet så de også kunne få al den opmærksomhed og mange føler sig pinlige over deres søskendees uhensigtsmæssige adfærd eller unormale udseende og kan føle skyld fordi de føler sådan. Det er vanskelige følelser for børn at håndtere, siger gruppeleder John Quist Frandsen fra Ådalskolens søskendekursus i Ringsted og siger desuden at søskendes behov mange gange ubevidst overses. De fleste kommunale hjælpesystemer er beregnet til børnene med handicap eller til forældrene men støttesystemer til søskende kan der være lang imellem. Søskende vil sandsynligvis have det længste holdbare relation af nogen, forhold, der er let bliver mere end 65 år," siger John. "Derfor er det så vigtigt at de tænkes ind løbende igennem barndommen". Naturligvis er mange søskende også glade for den tidlige modenhed og det ansvar, som følger med at ved at have en bror eller søster med et handicap. Børnene er ofte meget velbevandrede i detaljerne omkring deres søskendes handicap og mange er stolte af at kunne forklare om diagnosen på sofistikerede måder. For eksempel, Martin på 14 år som i begyndelsen ikke ønskede, at hans billede blev brugt af bekymring for hans privatliv, fortalte på et søskendekursus at han havde en bedre relation til voksne end børn på hans egen alder på grund af at han tidligt skulle klare sin lillebrors autisme diagnose. Men den udtalte modenhed betyder ikke at han ikke oplever pinligheder over hans lillebrors adfærd især når de er på ture eller på indkøb. "Nogle gange begynder han at lave lyde, og så kan han begynde at sparke og flappe med sine arme, eller han kan begynde at rocke og skrige," fortæller Martin. "Min mor tager ham udenfor og ofte er turen for os alle slut og vi bliver nød til at køre hjem igen”. Mette på 15 år som har en bror med autisme fortæller, at hendes brors handicap også kan være pinligt og at det med pinlighed især er svært når man selv er teenager. Svaret hænger ifølge John Quist Frandsen sammen blandt andet sammen med, at man som teenager begynder at se på dig selv og ens søskende på en ny måde. Man føler sig som teenager på ingen måde som et barn og er meget opmærksom på, at man ikke er en lille unge mere men det er ikke sikkert at din søskende lægger mærke til det eller naturligt nok ikke følger den samme udviklingskurve. Både du og din søskende skal derfor vænne jer til, at rollerne og forholdet forandrer sig. Når du er teenager skal det gøres samtidig med at du og din forståelse af verden udvikler og ændrer sig helt vildt. Din søskende har været vant til, at du var et barn, som han eller hun kunne lege med. Line på 16 år som har en bror med Downs syndrom fortæller at den største udfordring for hende har været at acceptere at hendes bror løb med al opmærksomheden. Følelsen af jaloux på min bror har ramt mig mange gange og især da jeg var yngre ønskede jeg også, at det var mig som havde et handicap. Line fortæller, at hun undgik at tale med hendes forældre om hendes følelser da hun var yngre og det kan hun i dag godt fortryde. Måske ville det hele have været lidt nemmere for mig men dengang kom bare ikke rigtig på tale. Gruppeleder John Quist Frandsen siger afsluttende, at søskende har brug for et sted, hvor de åbent kan diskutere bekymringerne, erfaringerne og følelserne.

torsdag den 27. juni 2019

Søskendekursus for teens

Til foråret 2020 begynder Ådalskolens nye søskendekursus for teens. Et søskendekursus som er blevet til efter masser af forældre henvendelser og som vi glæder os meget til at gennemføre. Kursets målgruppe er 13-16 år og det er allerede nu muligt at tilmelde sig.


Erfaringer fra søskenderelationen



Når et barn i familien har et handicap, påvirker det hver enkelt i familien også forholdet mellem forældre og søskende. Sådan konkluderer Ådalskolens søskendekursus i Ringsted som i snart 10 år har afviklet søskendekurser for børn i alderen 9-12 år. På kurserne tilbydes aktiviteter og lege som er er med til at faciliteter børns stemmer på det vilkår det er at have en bror eller søster med et handicap. Blandt andet taler børnene om hvilke fordele og ulemper der er for søskende. Ulemperne for søskende handler om forældrenes mangel på tid, forskellige familiebehov, specifikke daglige rutiner, forældrenes træthed, forældrespændinger, reducerede økonomiske ressourcer, et ujævnt søskendeforhold, at barnet med handicap har svære adfærdsproblemer og om søskendes møde med jævnaldrende og et samfund, som har forskellige fordomme om, hvad et handicap betyder. Nogle forældre beskriver søskende, som personer med et øget tolerance, forståelse, tålmodighed, overvejende, tidlig moden, vilje til at hjælpe og en mere bevidst forståelse af livet og ikke tager alting for givet. Naturligvis sætter vores observationer begrænsninger idet alle familier er forskellige og at der ikke er to familier som klart oplever det samme. Vi ved at børn og voksne opfatter situationer forskelligt og mange gange har forskellige synspunkter om, hvad der er vigtigt, vanskeligt, problematisk eller slet ikke bliver tillagt vægt. Forældrene fortæller om hvordan familiens situation med egen stress og træthed påvirker forholdet til deres øvrige børn. Behovet for støtte i et helhedsperspektiv perspektiv med praktisk og psykologisk støtte til hele familien, til barnet med særlige behov, til forældrene og ikke mindst til søskende understreger som værende vigtige. Det drejer sig grundlæggende om et godt kommunalt samarbejde, støtte til søskende og mulighed for at deltage i søskendekurser hvor der mulighed for at møde jævnaldrende. Et søskendekursus er et program for børn i alderen 9-12 år, hvor børnene henover 3-4 måneder mødes med hinanden. I Danmark ved vi endnu alt for lidt om, hvordan det er for søskende at have en søster eller en bror med handicap og hvordan det opleves og påvirker i forskellige perioder i barndommen og ungdomsårene. Vi har brug for at få mere viden om, hvilke støtte søskende i forskellige aldre ”kalder på” og hvilken slags støttemuligheder der er mest hensigtsmæssige. Vores erfaringer fra Ådalskolens søskendekurser i Ringsted peger på betydningen af, at søskende skal have mere viden om det aktuelle handicap, at de kan få muligheder for at udforske og udtrykke deres følelser omkring det og få følelsesmæssig støtte. Søskende har også brug for hjælp til at udvikle strategier for, hvordan de kan klare det, de oplever som problemer og vanskeligheder.

onsdag den 26. juni 2019

Når usynlige søskende bliver synlige

Intet kommer af sig selv. Vi har haft den meget store glæde at have mødt bestyrelsen for Søskendeforeningen (SØF) i København her i dette forår. En aften som var meget inspirerende for os og som gav ideer til en masse som vi kan samarbejde om.
Fra "Handicap Nyt", maj 2019
Sidenhen har vi adskillige gange opfordret vores kursusdeltagere til at melde sig ind i foreningen enten som direkte medlem eller som støttemedlem. Det vil vi naturligvis fortsætte med at gøre fordi vi synes det er vigtigt, at søskende som har en bror eller søster med et handicap har et forum og et netværk man kan mødes i. Ikke at man skal ses hver uge fordi vi er godt klar over, at det ikke er realistisk men at mødes en gang i mellem og lære andre søskende at kende (og måske ses med en tidligere kursusdeltager). Nu har søskendeforeningen skrevet en god artikel i "Handicap Nyt, maj 2019" og den er gengivet her. En virkelig god artikel der sætter fokus på at gå fra usynlig pårørende til synlig pårørende. Kun ved at gøre en indsats og bakke om om pårørende kan man forblive synlige. En god og inspirerende læsning til en herlig sommeraften.

Når ingen forstår og man føler sig meget alene i verden


Når ens bror eller søster har et handicap, kan man let føle sig alene og ensom. Nogle børn på Ådalskolens søskendekursus fortæller, at de kan føle sig alene og udenfor, fordi de ikke helt ved, hvordan det står til med deres søskendes tilstand og funktionsnedsættelse. Andre fortæller, at de kan føle sig ensomme og alene med deres tanker, følelser og bekymringer, fordi de ikke har nogle at snakke med eller fordi de oplever, at det er svært at turde snakke med andre om det. Mange er bange for at gøre deres forældre endnu mere kede af det eller bekymrede fordi de jo i forvejen er belastede. Det kan også være svært at finde ord for sine tanker og følelser, eller man kan blive bange for at blive ked af det og holder derfor tankerne for sig selv. Lukas, som er en dreng på 15 år, fortæller: ’I vores familie handler det om at bide tænderne sammen. Så jeg må gå alene med det. Det er ret så ensomt’. Når ens storebror er handicappet, kan jeg også føle, at jeg er anderledes end mine venner, og at ingen af mine venner rigtigt forstår en. De har jo ikke en handicappet søskende og kan ikke sætte sig ind i, hvordan det er at være mig og hvordan det er jeg tænker. Ved at deltage på et søskendekursus får du god mulighed for at få hjælp til at dele dine tanker og oplevelser og du vil opleve at der er andre søskende på din egen alder som kender til det samme.

tirsdag den 25. juni 2019

Den helt store styrke er afgjort



Den helt store styrke på Ådalskolens søskendekursus findes først og fremmest i gruppedeltagernes forskellige erfaringer og genkendelsen i fælles problemstillinger og oplevelser. Børnene lærer af hinandens måder at håndtere tingene på og kan få energi og redskaber til at prøve igen på en ny måde. De erfarer også, at de ikke er alene om de forskellige problemstillinger. Gennem søskendekurset får de tilmed opbygget et fællesskab omkring de temaer, der indgår. Et af formålene med forløbet er da også, at der skabes et netværk mellem børnene, som kan fortsætte efter endt søskendekursus. Til hvert søskendekursus deltager hver gang 3 gruppeledere som har stor erfaring. Det er vigtigt, at de voksne til hver kursuslørdag forbereder nogle eksempler til anskueliggørelse af dagens temaer og problematikker. Det er ligeledes vigtigt at understrege, at det vi som voksne prøver at fremme på kurset, er nye perspektiver og en ny indsigt. Vores egne erfaringer tjener dels som eksempler på og beskrivelse af forskellige temaer og problemstillinger der skal snakkes om men gør også, at det føles mindre ”farligt” at tale om og er med til at skabe tryghed til at sætte ord på personlige oplevede emner. Det kræver en del behændighed at ”oversætte” personlige situationer til generelle almene historier og dermed bibringe børnene følelsen af ikke at stå alene med deres problemer. De hidtidige erfaringer viser, at erfaringsudvekslingen bliver meningsfuld for søskende, når søskendekurset sætter fokus på udbyttet af at dele hinandens historier frem for et fokus på den enkelte deltagers personlige historier.

Søskendekursus for teens


Søskendekursus for teens begynder til foråret 2020 og det er alle nu muligt at sikre sig sig en kursusplads. Deltagerne er mellem 13-16 år og alle har en bror eller søster med et særligt behov.

Søskendekursets indhold og udbytte lever op til formålet

Søskende som har deltaget på et søskendekursus fortæller, at kurset har givet dem mulighed for at føle sig forstået og tilegne sig nye konkrete færdigheder. Børnenes udbytte af kurset bliver af en pigerne udtrykt således: Jeg synes, at problemerne fyldte meget før hen, det fylder ikke så meget mere. I og med at problemerne fylder mindre for mig, så fylder det også mindre for mine andre søskende og mine forældres bekymringer er blevet mindre. Redskaberne og erfaringsudvekslingen fra søskendekurset har ifølge søskende haft stor betydning for deres forståelse af deres søskende. En anden deltager siger det på denne måde: Når min lillebror ikke gider rydde op på værelset, så er jeg blevet bedre til at sige ”pyt”. Tidligere var vi meget oppe og slås og havde mange konflikter. Det er blevet meget bedre nu. Den positive indstilling vi er begyndt at have hjemme hos os smitter os alle i familien. Børnene er desuden alle enige om, at gruppeledernes positive tilgang til det at være søskende til et barn med et handicap har hjulpet dem til at ændre deres tankemønstre: Jeg sætter pris på de små ting, som også kan være positive. Det negative fylder meget, og jeg er blevet bedre til at se på det positive. Børnene oplever, at deres deltagelse på søskendekurset desuden påvirker deres relationer til venner, familie og i skolen, ved at de får ”luft” for deres bekymringer: Førhen læssede jeg af på alle, man mødte, som så tænkte ”hold da kæft mand sikke en omgang.” Gruppelederne på Ådalskolens søskendekursus vurderer, at kurserne i høj grad har givet børnene et ”frirum” til at tale om deres situation. Søskendekurset har ligeledes givet børnene en masse konkrete redskaber, som har forbedret deres hverdag som familie med et barn som har et handicap. Vi oplever at søskendekursets indhold og udbytte lever op til formålet.

mandag den 24. juni 2019

De mange formål for øje

Et særligt behov eller et handicap påvirker ikke kun barnet, men i høj grad alle medlemmerne i familien. Når søskende deltager på Ådalskolens søskendekursus i Ringsted er det derfor med mange formål for øje. Kort sagt så handler et søskendekursus om forandring både på de ydre og de indre forhold. De ydre forhold betyder alt det nye som søskende lærer om handicap, nye forståelser, ideer fra de andre søskende og gruppelederne mens de indre forhold går på, hvordan den enkelte søskende forholder sig til selve situationen omkring sine egen tanker og følelser. Drengene er enige om, at et godt søskendeforhold ihvertfald er ”guld værd”, men at det også nogle gange kan være meget udfordrende, når ens bror eller søster har et handicap. Drengene fortæller, at det er første gang, at de har fortalt så meget om deres søskende og at de andre børn velvilligt lytter intenst til deres fortællinger. Martin fortæller, at hans lillebrors vanskeligheder jo påvirker alle de omgivelser, som han færdes i til daglig. Martins lillebror har autisme og det vigtigste for at behandlingen af autisme virker er at skabe en fælles forståelse for, hvad der er svært for ham siger Martin, og hvordan min lillebror bedst muligt kan bliver støttet af omgivelserne. Når min lillebror oplever ”at lykkes” i dagligdagen, mindsker det hans stress, så han bedre kan overvinde for hans vanskeligheder. Et barn med autisme er født med et handicap – eller en udviklingsforstyrrelse som betyder mange udfordringer i løbet af en dag. Børn med autisme vil gang på gang løbe ind i nederlag, som svækker deres selvtillid. Det er derfor vigtigt, at alle omkring barnet forstår handicappet og er opmærksomme på at give den nødvendige støtte. Mere konkret betyder det en tydelig struktur på hverdagen supplerer John, som er en af de voksne gruppeledere på søskendekurset. Det er vigtigt for børn med autisme, at de oplever en overskuelig hverdag, hvor det er givet, hvad der nu skal ske. Det vil sige klare, enkle regler, faste rytmer og rutiner, som fx faste spise- og sengetider. Der skal også være støtte til at blive bedre til at takle vanskeligheder og til at opleve sig elsket. Et barn med autisme vil ofte i skolen og institutionen være særligt udsat for ind læringsproblemer, mobning og for at blive udelukket af de andre børn. Det kræver overskud og engagement fra lærerne og pædagogerne til at forstå problematikkerne, for det handler ikke ”bare” om uartighed eller dårlig opdragelse. Martins lillebror bliver let afledt af lyde og impulser, og han har i skolen godt af at sidde alene eller tæt på læreren, hvor der er mest ro. Hans skoledag skal være struktureret, så han kan overskue, hvad der skal ske. Når læreren giver klassen en besked, har han ofte brug for at få gentaget beskeden. Et barn med autisme kræver omgivelser med en helt særlig forståelse og de kan alle deltagerne i den grad nikke genkendende til.

Det positive er naturligvis osse med


Søskende udtrykker naturligvis også, at der er mange positive fordele ved at have en bror eller søster med et handicap. Det kan være en højere grad af tålmodighed, tolerance, medfølelse/empati og naturligvis en sand multikunster i konfliktløsning. Alt sammen rigtig gode sociale kompetencer som er styrkende for børnene. Kompetencerne og styrkerne giver børnene selvtillid, når de står overfor at skulle håndtere andre udfordrende situationer senere i livet. Trods meget lidt forskning på området er der alligevel belæg for at sige, at børn oplever deres forhold til deres søskende med et handicap som positivt når:
  • Når de har en forståelse for deres søskendes handicap
  • Når de får støtte til at forstå hvordan de bedst håndterer deres søskendes udfordringer
  • Når de oplever positive reaktioner fra forældre og jævnaldrende kammerater til deres bror eller søster
Søskende fortæller, at der gerne vi have at deres forældre hjælper dem med at finde på fælles aktiviteter sammen med deres bror eller søster. Det kan bare være simple aktiviteter og de behøver ikke at kost mange penge. Søskendes tilknytning til hinanden er livslang og en søskende vil sandsynlig være det menneske som kommer til at være mest sammen med barnet som har et handicap. Nogle søskende fortæller også at forældre gerne må forberede dem på de mange forskellige reaktioner omverdenen ofte har og særligt hvis det er et synligt handicap, hvor barnet sidder i kørestol, har et anderledes udseende eller synlig adfærd. Sørg også for at fortælle søskende om hvad handicappet indebærer og hvad søskende kan forvente. Inddrag dem svarende til deres alder og ikke mindst modenhed. Ikke for meget og ikke for lidt – det er en balancegang, som man må forsøge sig med.

fredag den 21. juni 2019

Der er en fællesskabsfølelse i gruppen

”Det er vel egentlig bare det at vide, at andre er i samme situation. Det hjælper rigtig meget”. ”…så føles det som om, at jeg ikke er Palle alene i verden mere” (Martin, 12 år). Dette citat er fra et af børnene og fortæller klart, at det at være sammen med andre i samme situation på et søskendekursus hjælper. Det hjælper at være fælles i forhold til at have en bror eller søster med et handicap, at man er flere ”i samme båd” og at man ikke tror, at man er alene. Gruppeleder John Frandsen fra Ådalskolens søskendekursus i Ringsted mener, at det, som oftest hjælper mennesker i komplekse situationer er når man søger støtte hos hinanden. Det er en del af grundtanken bag gruppeprocesser som, blandt andet, kan være en oplevelse af jævnbyrdighed og en identifikation med hinandens livssituationer. John Frandsen supplerer, at søskendekursets vigtigste grundtræk er karakteriseret ved en overensstemmelse mellem gruppens behov og udfordringer. Dette vil ifølge John sige, at børnene på søskendekurset alle sammen må have en overensstemmelse i forhold til samme problemer og behov for hjælp. Som vi skriver flere steder på bloggen vil børn som har en bror eller søster med handicap føle eller have følt, en grad af stress over de krav, de oplever i familien. I det indledende citat fortæller Martin på 12 år om en fællesskabsfølelse, med andre i samme situation. John Frandsen mener, udover at der for søskende må være overensstemmelse mellem behov, problemer og følelse af stress, at hvis en gruppe er hensigtsmæssig i sit antal af medlemmer og der er tid nok til at kunne opnå sit formål, kommer der til at foregå en interaktion. Denne vil føre til, at søskende opdager og mærker et fællesskab. Dette vil igen i større eller mindre udstrækning føre til identifikation søskende imellem. Fællesskabet er gruppens kilde til, at børnene evner at give støtte til hinanden, lette genkendelse af følelser, der er skjulte og af skjult styrke, at almengøre udfordringer, afhjælpe følelse af isolation og gennem kollektiv styrke at muliggøre en vellykket selvrepræsentation. Det er i særlig høj grad disse ressourcer vi gerne vil mobilisere ved et søskendekursus. Dermed støttes mestringen hos børnene. Fra søskende på kurserne og de mange erfaringer vi har gjort os betyder, at der på søskendekurser er en givtig gruppeproces i gang, som skaber fællesskabet. Det har i gruppen været muligt, at interagere, så søskende har kunnet føle et fællesskab og opnå den gensidige identificering, der på sigt kan gøre det muligt at opnå de ressourcer som et søskendekursus gerne vil mobilisere. Ressourcer som skal hjælpe søskende i at mestre sin situation. Det er derved essentielt for at kunne opnå en eller anden grad af mestring, at der forefindes en fælleskabsfølelse i gruppen. Herfra er der andre elementer i brugen af gruppen, der er vigtige for at kunne føre en gruppe på en positiv og udbytterig kurs, men det væsentlige fundament er her grundlagt. Der er muligheder for på Ådalskolens søskendekursus at arbejde med søskende, det vil sige at give børnene handlemuligheder og holde fokus på de positive ressourcer de har, som styrker dem.

onsdag den 19. juni 2019

Er det min skyld at min søster er handicappet?

Sådan spørger Martin, som er 11 år og er deltager på Ådalskolens søskendekursus i Ringsted. Martin fortæller senere, at han i mange år har haft den tanke men aldrig sådan rigtigt har fortalt det til nogen. Søskende kan nogle gange føle skyld over sin bror eller søsters handicap og det er vigtigt at få afmystificeret sådanne tanker, siger en af gruppelederne på Ådalskolens søskendekursus John Quist Frandsen. Tanker har det med at ”blomstre op” og blive større og større. Nogle søskende kan også opleve det som et stort ansvar at skulle tage sig af sin bror eller søster med et handicap og bidrager ofte med et stort ansvar i hjemmet som indkøb, madlavning og rengøring. I sådanne situationer, hvor børn bliver for overansvarlige er der ikke plads til at være barn og det vil som oftest påvirke barnet senere i livet. Søskende som vokser op med en bror eller søster med et handicap kan nogle gange udvikle sig til at blive overbeskyttende over for andre til at være hypersensitive over for andres humør, gestik, tonefald, stemninger og lignende. Det er som om, de ikke kan glemme, at de ikke skal være ansvarlige og på vagt over for alting. At skulle sætte sig selv i anden række i forhold til sin bror eller søster med et handicap kan give udfordringer, som barnet tager med sig ind i voksenlivet. Som søskende kan det være svært at overskue og se mening i noget, der er så uforståeligt, som et handicap egentlig kan være.
Så hvad er der brug for? Disse børn har specielt brug for, at andre mennesker forstår og anerkender deres oplevelser. Blot det at få at vide, at ens bror har en anderledes adfærd, fordi han har et handicap og ikke på grund af noget, barnet har gjort eller sagt, er en meget vigtig ting. Mennesker omkring søskende kan støtte dem ved at anerkende og bekræfte dets oplevelser: “Ja det giver god mening, at du nogle gange tænker på den måde, når din bror har det svært. Jeg kan godt forstå dig”. Et sådant udsagn som dette er støttende for søskendes selvoplevelse og dermed med til at styrke deres mentalisering og psykiske modstandskraft.

Dato for søskendekursus for unge


Søskendekursus efter sommerferien

Hej
Straks efter sommerferien begynder Ådalskolens søskendekursus igen. Denne gang er målgruppen 9-12 årige børn som har en bror eller søster med et handicap. Kontakt os hvis du er interesseret i en kursusplads.
God sommer til alle
Hilsen
Gitte, Nadia og John





mandag den 17. juni 2019

”Søskendekurset har helt sikkert hjulpet Malene”


”Søskendekurset har helt sikkert hjulpet Malene” sådan begynder en telefonsamtale med en familie fra Roskilde som vi taler med forleden dag. Det bliver en lang og meget givtig samtale og Malenes mor siger igen og igen, at Malene er begyndt at omgås Sebastian (hendes bror) på en anden måde end før; som om hun har fået en tydeligere forståelse for den specielle måde, som Sebastian kan være på. Hun har også fået meget større tålmodighed med hendes bror. Førhen kunne hun finde på at kommentere Sebastians sprog og sige: ”Snak dog ordentligt”. Det gør hun ikke mere. Vi har i det hele taget oplevet færre skænderier mellem dem, efter at Malene begyndte på Ådalskolens søskendekursus i Ringsted. Som forældre har det gjort rigtig ondt at se og høre, hvordan Malene nogle gange nedgjorde hendes storebror, men nu her bagefter er drillerierne holdt helt op. Inden søskendekurset var Malene bekymret for om det egentlig var noget for hende, hun tænkte det ville være irriterende at bruge 3 weekender hvor hun måske hellere ville være sammen med hendes veninder. Et søskendekursus er reelt en langtidsinvestering og nok løber det over 3 måneder men det giver bare så meget igen. En viden i børnehøjde og en personlig indsigt som Malene kan tage med sig i de næste mange år også ind i teenagealderen. Vi som familie har oplevet det som om, at det også har været et frirum for Malene at komme på søskendekursus og hun har været meget glad for at snakke både med de andre børn og selvfølgelig også de voksne. Vi er rigtig glade for at vi fandt frem til søskendekurset i Ringsted, det er nemlig ikke alle kommuner som har mulighed for at tilbyde søskendekurser for børn som har en søskende med et handicap.

søndag den 16. juni 2019

Mit bedste ”ja” i meget meget lang tid...


At være deltager på et søskendekursus er noget alle børn virkelig skulle prøve. I begyndelsen anede jeg ikke, hvad et søskendekursus var. For mig lød det som noget voksne skulle på og slet ikke noget for mig. Så hvad var det for en fjollet tanke mine forældre havde fået, da de fortalte mig, at jeg kunne komme på et søskendekursus. Jeg var i begyndelsen ikke selv meget interesseret i at komme af sted til Ringsted. Min mor blev dog ved med at tale om det og jeg ved ikke om det var for at gøre hende glad eller tilfreds, at jeg til sidst endte med at sige ”ja”. Og det ”ja” er det bedste ”ja” jeg har sagt i meget lang tid.
På søskendekurset er der andre børn på min alder, som også har en søster eller bror med et handicap. Vi lærer hinanden godt at kende, leger en masse sjove lege, ser film, spiser slik, drikker sodavand, snakker og griner. Kort sagt så laver vi rigtig mange fede ting. Det vigtigste er dog at være sammen med andre, at kunne dele oplevelser og tanker sammen og vide, at vi alle har noget til fælles. Vores fælles bånd er, at vi har en søskende med et handicap – en søskende som vi elsker på trods. Min lillebror hedder Sebastian og har autisme, men det kan andre ikke se. Der er noget galt med hans hjerne, som betyder, at han f.eks opfører sig som en der er meget yngre end hvad han egentlig er.
Nogle af de dårlige ting ved Sebastians handicap er:
Han kan slå, nive og skubbe mig
Han forstår ikke, når jeg siger "ikke gøre det" til ham
Han piller ved alle mine ting og nogle gange går de i stykker
Han kan ikke gå i bad selv og så jeg er nødt til at hjælpe ham med at vaske hans hår og krop, selv om han er 9 år gammel
Jeg er nogle gange meget flov fordi han har mange raseri udbrud
Han kan blive meget sur og nogle gange bliver jeg bange, fordi jeg ikke tror, ​​han kan stoppe igen
Han kan ikke lege med mig særlig godt og i ret lang tid
Nogle af de gode ting ved min bror er:
Han behøver ikke at gå i den samme skole som mig, fordi han går på en specialskole
Jeg får nogle gange fridage fra min skole så jeg kan følge hvordan det går med min bror
Han kan være rigtig sjov, når han ønsker at være i centrum
Jeg kan komme på søskendekursus, hvor jeg har det rigtig sjovt med andre søskende
Jeg lærer en masse om de problemer mennesker med handicap kan have
Jeg elsker min bror, trods hans handicap

Min forståelse og tålmodighed er klart blevet bedre...


”Søskendekurset har helt sikkert hjulpet Malene” sådan begynder en telefonsamtale med en familie fra Roskilde som vi taler med forleden dag. Det bliver en lang og meget givtig samtale og Malenes mor siger igen og igen, at Malene er begyndt at omgås Sebastian (hendes bror) på en anden måde end før; som om hun har fået en tydeligere forståelse for den specielle måde, som Sebastian kan være på. Hun har også fået meget større tålmodighed med hendes bror. Førhen kunne hun finde på at kommentere Sebastians sprog og sige: ”Snak dog ordentligt”. Det gør hun ikke mere. Vi har i det hele taget oplevet færre skænderier mellem dem, efter at Malene begyndte på Ådalskolens søskendekursus i Ringsted. Som forældre har det gjort rigtig ondt at se og høre, hvordan Malene nogle gange nedgjorde hendes storebror, men nu her bagefter er drillerierne holdt helt op. Inden søskendekurset var Malene bekymret for om det egentlig var noget for hende, hun tænkte det ville være irriterende at bruge 3 weekender hvor hun måske hellere ville være sammen med hendes veninder. Et søskendekursus er reelt en langtidsinvestering og nok løber det over 3 måneder men det giver bare så meget igen. En viden i børnehøjde og en personlig indsigt som Malene kan tage med sig i de næste mange år også ind i teenagealderen. Vi som familie har oplevet det som om, at det også har været et frirum for Malene at komme på søskendekursus og hun har været meget glad for at snakke både med de andre børn og selvfølgelig også de voksne. Vi er rigtig glade for at vi fandt frem til søskendekurset i Ringsted, det er nemlig ikke alle kommuner som har mulighed for at tilbyde søskendekurser for børn som har en søskende med et handicap.

lørdag den 15. juni 2019

Og lad være at tage Christian med...


Ådalskolens forårskursus er afsluttet og sommeren nærmer sig. Til august begynder 12 børn igen og om et par uger begynder vi at sætte en ny retning. Når vi planlægger et søskendekursus kikker vi altid tilbage på de sidste kurser og ser på, hvad der var særlig godt og særlig skidt. På den måde får vi lavet et endnu bedre kursus som matcher søskende på den helt rigtige måde. Som søskende er I derfor alle sammen med til at give søskendekurset jeres eget præg. Søskende bidrager mere end I aner til vores læring og særligt når vi modtager jeres mails og spørgsmål. Tak for det. I den forgangne uge har vi hørt fra en familie som fortæller på afgørende vis, hvordan søskendekurset har støttet i deres familie. Inden deres dreng havde været med på søskendekurset var hans typiske sætning ”Og la` vær med at tage Christian med…” og ”og la` vær med at tage Christian med…”. Sådan har det været i flere år. Det gør selvfølgelig ondt på et forældre par, når deres barn ikke kan acceptere at hans lillebror har et handicap. Familien fortæller, at efter søskendekurset har deres dreng ændret holdning markant. Nu må hans lillebror gerne komme med og det virker til at drengen har fået en øjenåbner som er de ord familien bruger. Det er vi naturligvis meget glade for at høre for det er netop lige en af pointerne ved Ådalskolens søskendekursus. At kunne acceptere og leve med anderledeshed som varer hele livet er et issue som tilhører søskende og når de så oplever og høre om at andre børn også er i det samme - ja så føles det ganske enkelt meget nemmere. 

"Fedt at høre at jeg ikke er den eneste..."

Man skal ikke have sin daglige gang i skoleverdenen i ret lang tid før man støder på børn som har en bror eller søster med særlige behov. Når vi ved, at der i gennemsnit sidder 1-2 elever i hver klasse som kender til de anderledes hverdagsvilkår kan det godt vække bekymring, at det er de færreste skoler som har fokus på søskende som pårørende. Børn som har en bror eller søster med særlige behov eller et handicap har brug for at tale om, hvordan det er at være søskende i en sådan familierelation. Nogle søskende oplever, at de kan have svært ved at få deres hverdag til at hænge sammen, nogle tænker en masse bekymrende alene tanker og værst er det, hvis søskende begynder at ”trække sig” fra fællesskabet. At være søskende er en livslang opgave som går længere end nogen forældres levealder og nogen sagsbehandler eller pædagog. Derfor giver det mening at fokusere på søskende og John Quist Frandsen fra Ådalskolens søskendekursus forklarer og anbefaler søskendekurser, for at søskende kan få mulighed for at sætte ord på deres oplevelser og erfaringer. At tilbyde et neutralt frirum og mærke at man ikke er ”Palle alene i verden” er guld værd fortæller mange af de deltagende søskende. På et søskendekursus opdager børnene, at de er fuldstændige som de andre og at andre børn også kan opleve det pinligt, når deres søskende bliver vred i supermarkedet eller pludselig sætter sig ned, begynder at skrige og ikke vil med længere. På søskendekurset skal vi ikke kun tale om børnenes bekymringer, men vi skal styrke dem til at mestre den anderledes og nye situation som: Hvad kan jeg ellers tænke, når jeg egentlig ønsker min storebror af pommeren til? Hvem kan hjælpe mig? Søskende skal ikke lære at leve i et nyt liv, men mere at guide sig anderledes rundt i det liv man allerede har, fortæller John.

Støtte søskende til at vende røde tanker til muligheder


Når man har svære tanker og følelser kan de være særlig svære at kommunikere til andre. Sådan siger gruppeleder John Quist Frandsen fra Ådalskolens søskendekursus i Ringsted. Han fortæller, at på søskendekurserne oplever vi nogle gange at søskende fortæller om de svære tanker og oplevelser. Og det bliver endnu sværere, hvis søskende oplever, at deres forældre bliver kede af det, når de hører om det. Derfor er det en god ide, som forældre at lade sine egne følelser ”blive hos dig selv” og huske på, at dit barn ikke nødvendigvis oplever verden, som du gør. Det kan godt lyde hårdt men det er kærlig ment siger John med et glimt i øjet. Ethvert barn har nemlig brug for at få små sår og skrammer på vejen og hvis vi i misforstået godhed overbeskytter dem, bliver de ikke rustede til at håndtere udfordringer på egen hånd som er en del af livet. Som forældre er det vores store opgave at lære børnene at tackle modstand på en konstruktiv måde. En metode er fx at lære børnene at ”reframe” eller at sætte tingene i ny ramme eller perspektiv. Det handler om at opfordre søskende til at finde det positive eller ressourcen i situationen, så barnet oplever at det er muligt at komme videre, fremfor at lade sig fastlåse i negative tanker og følelser. Et eksempel kunne være at barnet er frustreret og siger: ”Peter vælger mig fra, fordi jeg har en handicappet lillebror og er anderledes”. Her kan man hjælpe barnet med at finde ind til ressourcen ved at sige: ”Hvad er det gode ved at være anderledes?”. (Og typisk vil et barn have gode svar). En anden mulighed er at hjælpe søskende med at løsne op for en fastlåst situationen ved at se situationen fra en andens sko: ”Hvis du nu var Johannes, hvordan ville du så opleve situationen?” Og så spørge: ”Hvad har du lyst til eller kan du gøre i stedet for?”

fredag den 14. juni 2019

Det er ikke altid lige nemt


Nogle gange kan vi fra vores daglige arbejde på Ådalskolen høre, at forældrene har svært ved at tale om søskendeproblematikken, fordi der ligger en dårlig samvittighed og det derfor ikke er noget, man har så meget lyst til at røre ved. Man ved det godt … men kan måske ikke overskue det. Og måske har man også rigeligt at se til i forvejen, så meget afhænger af, hvor kaotisk situationen i familien er. Nogle forældre er naturligvis bange for at problematisere for meget. Det er jo også vigtigt, at hvis et barn har en naturlige reaktion - f.eks. bliver sur over at lillebror hele tiden har computeren - at man så ikke tænker, nu skal vi vist til psykolog. Det er i alle tilfælde vigtigt, at forsøge at holde tingene på et udramatisk plan. Og her er søskendekurserne jo en oplagt mulighed. Her kan børnene tale med ligestillede, hvor forudsætningen ikke er terapi, men at mødes med andre, der har det som en selv og hvor der også er plads til at der kan snakkes og hygges.

De næste søskendekurser på Ådalskolen


torsdag den 13. juni 2019

Søskendes erfaringer er fundamentet på et søskendekursus


Børn som deltager på Ådalskolens søskendekurser i Ringsted fortæller i et klart sprog, at det har betydning at have en søskende, der ikke kan tale, har voldsomme epileptiske anfald, ikke kan gå, ofte er indlagt, har en ringe livsprognose, hvis et handicap strukturerer muligheden for ferier, familiearrangementer og ungdomsfester eller tiden med forældre? Søskende fortæller også, at det ikke behøver være en dårlig ting at have en søskende med handicap, men er alligevel en belastning, noget af det vi som gruppeledere på søskendekurserne tænker meget over når vi møder børnene. I de deltagerebreve vi sender til dem beskriver vi søskendekurset således: "Her er der rig mulighed for at fokusere på det særlige ved at være søskende til en bror eller søster med et handicap. Vi tager altid udgangspunkt i deltagernes alder og tilrettelægger aktiviteter og snak, så det bliver en god og tryg oplevelse for den enkelte". Målgruppen på søskendekurserne er enten de 9-12-årige eller 13-16-årige (et nyt kursusforløb som tilbydes fra foråret 2020) og aldersspredningen gør, at der er mange erfaringer og mange oplevelser som skaber et godt fundament for aktiviteter og snakke. Alderen på børnene betyder naturligt nok noget for udbyttet og nogle familier får også mulighed for at være med 2 gange. Noget af det afgørende ved det netop afsluttede søskendekursus på Ådalskolen var at børnene fik mulighed for at møde andre jævnaldrende efter at mange af dem forgæves at har søgt efter den mulighed i deres omgivelser. Søskende som har en bror eller søster med særlige behov kan nemlig godt føle sig alene med deres oplevelser og erfaringer. En af de deltagende familier forklarer det på denne måde "min datter fik rigtig meget ud af" og for første gang kan hun nu forklare i skolen hvorfor hun nogle gange ikke har fået lavet lektierne ordenligt eller er træt hvis hendes lillebror har haft en dårlig nat. Hun har i hvert fald følt sig ”rigtig mødt” af de andre søskende og de voksne på søskendekurset og det er rigtig rart. Andre af børnene fortæller, at det var dejligt at møde andre børn og se, at der er andre børn med søskende, der "er som I dagens op til søskendekursets begyndelse udtrykte vores datter forventningsglæde ved at møde andre søskende. Kort sagt kan vi kun anbefale børn som har en bror eller søster med særlige behov at deltage i et søskendekursus arrangeret af Ådalskolen i Ringsted.

tirsdag den 11. juni 2019

Efter sommerferien 2019 begynder

Efter sommerferien begynder et søskendekursus på Ådalskolen i Ringsted for søskende i alderen 9-12 år.
Et søskendekursus er for børn som har en bror eller søster med særlige behov.


Forskellige spørgsmål fra søskende


Når Ådalskolen i Ringsted inviterer til søskendekursus er det helt klart med den hensigt at skabe en ramme hvori børnene kan tale og fortælle det, som de har på sinde. På et søskendekursus er der omkring 12 børn og kurset er organiseret udfra forskellige temaer. En lørdag formiddag italesætter vi emnet "handicap" og børnene bliver inddelt i grupper efter deres søskendes handicap og i hver gruppe er der også en voksen.
Spørgsmålene er mange og meget forskellige:
Smitter handicappet?
Er det min skyld at min søster har autisme?
Hvad betyder CP?
Hvorfor kan han ikke tale?
Hvorfor gør han altid sådan og sådan?
Hvad kommer der til at ske med min bror i fremtiden? 

Spørgsmålene er mange og der kommer gode svar både fra de voksne men også særligt fra de andre søskende. At være søskende til et barn med et handicap kræver en særlig forståelse og en særlig form for robusthed. Forståelsen begynder tidligt mens robustheden udvikles i takt med alderen. Med Ådalskolens søskendekursus er vi med til at sætte et særligt fokus på robustheden.

mandag den 10. juni 2019

Kontaktinformationer


Søskendekursus for teenager

Fra foråret 2020 åbner vi op for et søskendekursus for en helt ny målgruppe. Det er for unge 13-16 år og vi glæder os rigtig meget til at få erfaringer med netop denne aldersgruppe. Allerede nu er der mulighed for at blive skrevet op til en kursusplads. Send os en mail og vil vil glæde os til at sende dig en kursusfolder.



Kunsten er at forstå sin bror eller søsters adfærd


På Ådalskolens søskendekursus i Ringsted italesætter vi gennem aktiviteter følgende 3 ting:
Børn har ikke altid sprog for det, de oplever, tænker og føler...
Børnenes adfærd er derfor nogle gange deres måde at udtrykke sig på...
Der er en mening bag adfærden...

Netop det at være søskende til en bror eller søster med et handicap kan godt være udfordrende og det kræver, at man som søskende øver sig på at forstå deres adfærd som nogle gange kan være meget uforudsigelig. Mange søskende fortæller os nemlig, at en af deres store udfordringer er, når de skal gå på opdagelse i deres bror eller søsters "indre verden" og at deres søskende ofte ikke direkte eller ikke har ord for det som de oplever. Mange børn kan slet ikke fortælle, hvordan de har det og mange mindre børn har slet ikke ordforrådet, når det kommer til følelser. Som et lille barn mærker man bare noget uforståeligt inde i sig selv og reagerer, og man har brug for, at ens omgivelser kan sætte sig ind i, hvad der forgår inde i en og gerne hjælpe med at sætte ord på. Mange børn med særlige behov udtrykker sig altså mange gange ikke gennem ord, men derimod gennem adfærd. John Quist Frandsen som er en af gruppelederne på Ådalskolens søskendekursus udtrykker det på denne måde: ”Børns adfærd er invitationer og omgivelsernes opgave (herunder også søskende) er at prøve at forstå disse invitationer”. Børn med særlige behov handler og reagerer på forskellige måder, som vi som omgivelser må se bagom for at forstå. Børns anderledes adfærd kan være måder at udtrykke sig på, når der er noget, der er vanskeligt for dem og det er deres måde at forsøge at håndtere og tackle noget, de oplever er svært. Så når vi oplever et barn, som ingenting siger eller et barn, der er udadreagerende, så bliver opgaven at prøve at ”forstå”, hvad barnet reagerer på og hvad det har brug for. Det vigtigste greb her er at være nysgerrig, tålmodig, åben og ikke tænke, at vi ved det hele på forhånd. Der vil altid være en grund til en adfærd, som kan være vigtig at prøve at forstå, så vi kan handle konstruktivt på et barns signaler. På vores kommende søskendekursus for teens vil dette emne blive særlig interessant.


Der findes ingen "dumme spørgsmål"


Ådalskolens søskendekursus i Ringsted lægger stor vægt på fællesskabet. Vi tror på at det har betydning for søskendes motivation for læring, at undervisningen og indholdet er båret af en gensidig respekt og følelse af ’at høre til’ på kurset. Helt fra start er det vigtigt, at børnene føler sig velkomne og godt modtaget. De voksne har til opgave at facilitere samhørighed, tryghed og fortrolighed i gruppen, så børnene føler sig inddraget, forstået og hørt uafhængigt af udfordringernes opfang. Det er en balancegang at begrænse den meget talende søskende at vedkommende skal føle sig underkendt, og at motivere den tavse søskende til at deltage aktivt, uden at denne skal føle, at vedkommendes grænser bliver overtrådt. De voksne har også en vigtig opgave i at skabe et trygt rum for læring, hvor både underviseren og søskende viser respekt for hinandens synspunkter. Underviseren kan styrke fællesskabet ved at give masser af plads til dialog i små grupper, hvor søskende lytter til andres oplevelser, udfordringer og erfaringer. Det skaber både tryghed i gruppen, styrker relationerne og giver en følelse af, at man ikke er alene.
Et andet opmærksomhedspunkt er, at læringen både sker i undervisningssituationen og i pauserne, hvor børnene leger og taler sammen. Det er derfor vigtigt med god tid til pauser, da det er med til at styrke det sociale fællesskab. En konkret start på søskendekurserne begynder den første lørdag og indledes med en præsentationsrunde hvor søskende udtrykker deres forventninger til udbyttet af kurset. Endvidere kan man i fællesskab aftale et regelsæt for kurset, fx at man har tavshedspligt, udviser respekt for hinanden og at der ikke findes "dumme" spørgsmål men det er dumt ikke at spørge.

Børnene skal føle sig kompetente


Søskendes forskelligartede erfaringer med at være bror eller søster til et barn med et handicap har stor indflydelse på deres selvtillid og tro på egne evner på søskendekurset og naturligvis i rollen som søskende. Vi voksne skal derfor have fokus på at anerkende og fremhæve børnenes virksomme handlinger, så de bliver opmærksomme på det, som lykkes for dem. Det kan de derefter overføre til andre hverdagssituationer i familien, så søskende erfarer, at de har muligheder og evner til at gøre en forskel for sig selv og for deres familie. Troen på egne evner kan ligeledes blive forstærket, når man hører, hvordan andre søskende har håndteret udfordringer, og man oplever opbakning og anerkendelse fra de andre på søskendekurset. Til dette kan det være virksomt, at børnene taler sammen to og to eller i mindre grupper, inden man drøfter det i plenum. Det er endvidere vigtigt at afslutte hver kursuslørdag med en opsamling af dagens emne samt refleksion over, hvad der har inspireret børnene på kursusdagen.
Det gør dem bevidste om deres nye viden og kan støtte dem i at føle sig mere kompetente efter hver undervisningsgang. Et eksempel fra Ådalskolens søskendekursus er, at søskendes kompetencefølelse understøttes positivt, når de skal beskrive og fortælle om det, som lykkes og fungerer godt for dem i dagligdagen derhjemme.

søndag den 9. juni 2019

Et søskendekursus er gensidig forståelse, accept og ligeværd


”Det er virkelig rart at blive genkendt … og opleve, at det ikke kun er mig, der har det sådan her. Det er virkelig rart, at de andre børn faktisk forstår mig. De kan med det samme sætte sig i mit sted og hjælpe mig med at se tingene på nye og andre måder”. Sådan siger pigerne i kor, da vi taler med dem om hvordan det er at deltage i Ådalskolens søskendekursus i Ringsted. Pigerne fremhæver alle, at et søskendekursus tilbyder en anden forståelse og et element af genkendelse, som de ikke har oplevet andre steder. Forståelsen kan være overvældende for mange af de deltagende søskende. En af pigerne siger det således: ”Heidis søster har autisme lige som min … og jeg har aldrig mødt én før, som havde den samme diagnose. Jeg har aldrig mødt en, der sagde, at ’det forstår jeg godt’ om måden, ens søskende fx reagerer. Det var lidt af en øjenåbner […] Det var meget overvældende at opleve, faktisk, at der er en, der kender følelserne.” ”Søskendekurset har været fuld af håb for mig. Et godt billede på håb. Det har betydet meget at se og opleve at andre søskende kan have de samme tanker og følelser som en selv. Det har givet mig lysten til at kunne se tingene i et nyt perspektiv. Jeg har fået øjnene op for, at der er en verden derude og at jeg også har fortjent at have det godt”. Den gensidige genkendelse og forståelse danner grundlaget for den type af relation, som hersker på et søskendekursus. De mange fælles erfaringer medfører en mere ligeværdig relation. Deltagerne på søskendekurset fremhæver, at det både kan påvirke måden, de er sammen på og det, de taler om. En af pigerne fortæller fx, at den gensidige forståelse giver mulighed for en anden type samtale med udgangspunkt i de fælles erfaringer: ”Man kan tale med de andre børn på en anden måde … Der er forskel på at tale med nogen om tingene, frem for at skulle sætte dem ind i tingene … Nu har vi jo ikke søskende med ens handicap men vi har alle erfaringer med at være i en familie med et anderledes vilkår.

lørdag den 8. juni 2019

Hvorfor skal jeg tage på søskendekursus?

Det ultra korte svar er, at det skal du fordi du gerne vil og har lyst. Længere er det svar ikke. Du skal mene, at det kunne være sjovt til at komme afsted og få en weekendoplevelse, der varer 3 lørdage og 1 søndag, have lyst til at møde andre børn på din egen alder og du vil på søskendekurset opleve, at alle i børn har en ting til fælles. Nemlig at du er bror eller søster til et barn med handicap – det kan være en storebror, lillebror, storsøster eller lillesøster. Måske har du læst indlægget i den forrige blog ellers kan det være godt at kikke på det igen. Et søskendekursus er ligesom en fodboldlejr eller spejderlejr, hvor du dels vil lære nye ting om handicap, laver sjove aktiviteter, ser film, snakker og får nye kammerater. Vi hygger os og griner og i starten er du og vi selvfølgelig generte overfor hinanden, men vi lærer hinanden hurtigt at kende. Alle børnene på søskendekurset har sammen det fællesskab, at I har en bror eller søster med et handicap derfor vil vi naturligvis også fortælle historier og oplevelser til hinanden om hvordan det er at være netop dig i din familie. Måske har du oplevet mobning, pinligheder eller stirrende blikke og du har sikkert et godt råd eller to til de andre børn, som er i næsten samme situation som dig. Vi er 3 voksne, Gitte, Nadia og John, som ikke kender til dig på forhånd. Vi vil gøre vores allerbedste for at lære dig at kende, vi vil passe godt på dig og gøre alt hvad vi kan for at give dig en god oplevelse søskendekurset. En ting er sikkert vi bider ikke.   

Masser af sjove aktiviteter der hjælper

Børn som har søskende med et handicap er ofte langt mere modne end andre børn i forhold til deres alder. Og med rette fordi børnene har langt flere livserfaringer end deres jævnaldrende. For nogle handler det om mere søskende ansvar, følelser af isolation fra resten af familien, mere selvstændighed, forvirring, frygt, vrede og måske forlegenhed over deres søskende med handicap. Og oven i det hele kan de også føle en skyld for at have disse følelser. En god måde for søskende at føle sig "normale" på er at møde andre søskende, som også har en bror eller søster med et handicap, hvilket der er god mulighed for på Ådalskolens søskendekurser i Ringsted. Vores søskendekursus giver disse børn mulighed for at indse og opleve, at de ikke er alene, siger John, som er en af gruppelederne bag søskendekurset. Vi laver en masse sjove og anderledes aktiviteter, som hjælper dem med at interagere, forstå og problemløse sammen med jævnaldrende. Børnene er som oftest ikke engang klar over at de får støtte, men det gør de og de kan alle fortælle bagefter, at det var meget forløsende at fortælle deres historie til andre som kender til de samme ting. 

Det er en super investering for fremtiden

”Det giver god mening at komme af sted på et søskendekursus igen” sådan fortæller Caroline, som er 12 år. Hun har netop i foråret deltaget i Ådalskolens søskendekursus igen. ”Igen” betyder, at hun for 3 år siden deltog for første gang. Dengang var hun lige blevet 9 år, havde masser af ”krudt bagi”, kunne ikke sidde stille og syntes kun det var hamrende irriterende at have en storebror med autisme og at der i hverdagen skulle tages så mange hensyn. Caroline siger, at hun dengang ønskede sig ”væk fra” hendes storebror, glædede sig til at han var på aflastning og frygtede altid når hun kom hjem igen for så vidste hun, at hendes forældres opmærksomhed var væk igen. Caroline husker, at det var godt at snakke med søskende dengang, lytte til deres historier og så kunne vi spille fodbold i pauserne. Jeg husker også fra dengang, at der var mange af de andre søskendes oplevelser og erfaringer som jeg tydeligt kunne genkende. Da jeg her i foråret deltog i søskendekurset igen var det lige som at komme ”hjem”. Det var næsten de samme kursusledere, rammerne for søskendekurset kunne jeg godt genkende og stemningen var bare helt i top. Der var naturligvis helt nye søskende. Denne gang var der kun piger. Nu her efter 1 måned efter søskendekurset er slut kan jeg bare sige, at det er rigtig fedt at komme på søskendekursus igen. Denne gang har jeg fået sat en hel masse på plads, dels er jeg selv blevet ældre, klogere, mere rolig og jeg har fået en anden forståelse for min storebror. Han bor i dag på et opholdssted for unge med handicaps men vi besøger ham ofte. Jeg kan også tage ham med ud at gå og vi kan spille computer sammen. Et søskendekursus er klart med til at skabe den nødvendige forståelse som er vigtigt at have som søskende. Vi børn vokser op sammen med en handicappet søskende og det giver altid en anderledes og nogle gange broget barndom. En barndom som til tider kan være svær, men det hjælper at vide, at der er andre børn som har de samme oplevelser og det hjælper at have nogen at tale med dem om. Hvis du har en bror eller søster med særlige behov eller et handicap kan jeg kun anbefale dig at deltage i et søskendekursus på Ådalskolen i Ringsted.

Milles storebror har ADHD resten af livet

ADHD kan være en svær diagnose at stille. Det kræver en udredning, som laves af en psykiater. Førhen troede man, at ADHD forsvandt med alderen. I dag ved vi, at det ikke helt forholder sig sådan. Man kan ikke vokse fra ADHD. Men man kan lære forskellige strategier og teknikker, så man bedre kan mestre eller styre sine symptomer. En del mennesker, der har ADHD, behandles med medicin, som gør det nemmere at finde ro og koncentrere sig. Derudover har mange brug for at lære at tackle deres symptomer. Det sker gennem en pædagogisk indsats og f.eks. adfærdsterapi, rådgivning, coaching og andet. Her træner man bl.a. færdigheder eller mestringsstrategier, så man bedre kan fungere i hverdagen. Det kan f.eks. være at lære at organisere sin hverdag, strukturere opgaver, huske og holde aftaler eller lære ikke at blive distraheret så let. Almindelig sund levevis som gode søvnvaner, motion, god struktur i dagligdagen, sund kost, forstående omgivelser (klassekammerater, skole, lærere) er også med til at gøre det nemmere for barnet med ADHD. Så når Mille fra sidste søskendekursus fortæller, at de hjemme hos hende er de sande mestre i planlægning og visuel struktur da det er en meget væsentlig brik i forståelsen af hendes storebror og gør han hverdag nemmere.

fredag den 7. juni 2019

Udbyttet af at være deltager på søskedekursus


Det er naturligvis altid meget individuelt hvor stort et udbytte børnene får af at deltage på et søskendekursus men i dette blogindlæg har vi skrevet som en række gennemgående temaer som søskende generelt udtaler sig om. Generelt er søskende meget positive over for det udbytte, de tilbydes i forhold til at indgå i fællesskaberne på et søskendekursus sådan som det tilbydes og afvikles fra Ådalskolen i Ringsted. Langt de fleste søskende i alderen 9-12 år udtaler, at de har fået et stort og positivt udbytte på disse områder:
Håbefuld: Søskende beskriver, at de har fået et håb om, at de nemmere kan acceptere deres vilkår, at deres situation kan forandres og blive bedre. Håbet kommer, fordi de har mødt andre børn på deres egen alder som står i en lignende situation, men som er kommet ”videre”. I forlængelse heraf nævner mange, at håbet spirer i relation til parolen: ”Hvis han kan, kan jeg også”.
Forståelse: De fleste søskende beskriver, at de har opnået en helt særlig nærhed og forståelse med deres livserfaringer. Det er særligt den fælles livserfaring, som fremhæves som afgørende for at kunne etablere denne forståelse.
Brud med alenehed: En lang række søskende fra søskendekurserne fremhæver, at børnefællesskaberne har hjulpet dem med at bryde deres tendens til at isolere sig med deres erfaringer og oplevelser. Særligt har søskende fællesskaberne givet deltagerne noget at læne sig op ad og en styrke til at acceptere at ”det anderledes er ok”.
Nye og spændende oplevelser: For mange søskende har det haft en stor værdi at opleve at komme på kursus uden far eller mor, opleve og lære noget nyt i fællesskab med andre børn, hvor det netop er dem som er i centrum.

Frygten for at blive mobbet


Nogle børn som har søskende med et handicap er bange for at blive mobbet i skolen. Derfor skal man som forælder og fagpersoner være opmærksom på at få barnets omgivelser til at mødes, uden at overskride barnets egne grænser. Nogle børn oplever samtidigt at gå i samme skole som deres søskende med handicap, f.eks. hvis der er en specialklasse på skolen. Så kan der nemt opstå et problem, for hvordan skal man forholde sig? Skal man hele tiden gå og passe på eller forsvare sine søskende eller skal man lade, som om de slet ikke går der. Det kan være vanskeligt at forholde sig til som søskende. Det var et af de emner som vi talte meget om på Ådalskolens søskendekursus i Ringsted, som netop har afsluttet forårsholdet. John Quist Frandsen er en af de 3 gruppeledere på kurset og i forhold til frygten for at blive mobbet, mener han, at det et vigtigt, at forældrene tør tage spørgsmålet op og spørge ind til, om barnet føler sig bange for at blive mobbet på grund af sin søster eller bror. Så man kan få en snak om, hvad det er, man er bange for, hvad er det værste, som kunne ske, en mulig vej til at få afdramatiseret tingene. Men det er samtidigt vigtigt, at man har øje for, hvornår man træder over ens barns egne grænser. Tager barnets verden alvorlig og i sin iver for at hjælpe ikke kommer til at gøre dem en bjørnetjeneste? Det kan være nemt som voksen at komme med løsningsmodeller, men det er jo ikke sikkert, at barnet tør føre disse ud i livet. Så det er vigtigt også at gøre lærerne opmærksomme på, at barnet går rundt og er bange for at blive mobbet og sørge for, at de er ekstra opmærksomme på det. Som forældre må man prøve på at få barnets forskellige verdener til at mødes på en værdig måde, så man ikke overtrumfer for meget, men alligevel går ind og puffer lidt, så barnet får mulighed for at se, at tingene måske ikke er så farlige, som de går og tror.

onsdag den 5. juni 2019

Som noget helt nyt: Ådalskolen i Ringsted

Ådalskolen i Ringsted tilbyder søskendekurser for søskende som har en bror eller søster med særlige behov.
Efterår: Søskendekursus for børn i alderen 9-12 år
Forår: Søskendekursus for teens (13-16 år)
Alle familier fra alle kommuner er velkommen til at være med og kursets indhold matcher alle typer af handicap. Det er muligt at få bevilliges søskendekurser gennem egen sagsbehandler i forhold til Servicelovens bestemmelser.