lørdag den 22. august 2020

Når man ændrer tanken, ændres også handlingen

Sådan siger vi på Ådalskolens søskendekursus i Ringsted og sådan prøver vi med aktiviteter at lære deltagerne lidt om dette værktøj. Lad os give et eksempel. Daniel på 10 år har en lillebror som har et handicap, han er 4 år og Daniel fortæller om den samme ”scene” hver dag på et søskendekursus. Når han skal ud nægter han at tage sit overtøj på, råber og skriger. Den normale reaktion hans forældre vil være at sige til Anton, at han skal holde op og komme i gang med at tage tøjet på. Med tilføjelsen om, at alle børn jo skal ud en gang i mellem. Det kan godt være, at Anton kommer ud, men næste dag vil hans adfærd være den samme fortæller Daniel. Og forklaringen er ifølge John Quist Frandsen, gruppeleder på Ådalskolens søskendekursus, at Anton, som måske har en opmærksomhedsforstyrrelse, ikke har lært at klare en for ham ubehagelig situation på en god måde. "Vi er styret af vores tænkning. Den kognitive dimension betyder, at tanker udløser følelser i os og det er afsættet for handlingen. Når Anton står i forgangen derhjemme og nægter at tage sin jakke på, skal man i stedet for at tænke, at det skal han bare, tænke: 'Hvad er det, der kører oppe i hovedet på Anton? Hvad tænker han egentlig? Hvad er det som holder ham tilbage? Kan vi ramme tanken, kan vi også lave en intervention, der passer til det," siger John. Det er det grundlæggende der ligger i tankegangen om at vi ikke kan ændre situationen men vi kan ændre den måde vi tænker om det på.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar