Både at kikke frem og tilbage

Efter afvikling af søskendekurser på Ådalskolen i Ringsted bruger vi altid god tid på at kikke tilbage på det samlede forløb og få efter reflekteret. Ikke 2 søskendekurser udvikler sig ens og ikke to søskendekurser har det samme udfald. Altid er de afhængige af de deltagende søskende, aldersgruppen og den fælles gruppedynamik. Vi ser gennemgående i vores evalueringer, at noget af det vigtigste søskende tager med sig er oplevelsen af ikke længere at være alene om at have en bror eller søster med et handicap. Mange af børnene og de unge på søskendekurset har fundet nye venner, som de fortsætter med at se og have kontakt med, efter at søskendekurset er slut. En søskende siger det på denne måde:

”… Jeg er super glad for at have mødt andre i samme situation, det hjalp meget i starten, hvor jeg ellers følte mig så alene omkring det og var overbevist om, at der ikke var andre der kunne have det så slemt som hjemme hos mig.” (Martin, 11 år)

En anden søskende fortæller om, hvad det vigtigste hun tog med sig fra søskendekurset:

”At få sat ord på følelser, tanker og oplevelser; på det som har været svært. At man har haft nogle til at dele de følelser, tanker og oplevelser med - nogle der vidste, hvad man snakkede om og havde det på samme måde. Man var ikke alene. At jeg ser mere lyst på fremtiden nu og føler mig stærkere, end jeg nogensinde har gjort tidligere. At det er vigtigt ikke at være bange for at række ud efter hjælp. Og meget meget mere...” (Pernille, 12 år)

Pernille fortæller også, at hendes forhold til hendes nærmeste udenfor søskendekurset også har ændret sig: ”Det vigtigste, jeg har lært på søskendekurset er, hvor vigtigt det er at tale om at ens bror eller søster har et handicap. Jeg har lært at bruge mine nærmeste og lukke dem ind, så de kan være der for mig”.