Søskendecamp for august holdet

Kære søskende

Nu varer det ikke længe før vi skal mødes til søskendecamp - det absolutte højdepunkt på Ådalskolens søskendekursus. Det har været nogle virkelig gode lørdage vi har været sammen om og vi glæder os til at se jer alle sammen igen.

Husk at få tøj med efter vejret, vi er ude, laver bål så det må godt være tøj som kan tåle at blive beskidt. Derudover har vi forberedt en række gode og lærerige aktiviteter som løber gennem weekenden. Husk jeres scrapbog. Den er vigtig.

Vi ses på lørdag kl. 9

Hilsen

Gitte, Nadia og John

Hvilket udbytte giver et søskendekursus?

Når vi piller hele kursusopbygningen fra hinanden og det er sundt en gang imellem så kan vi tydeligt se, at søskendekurset er med til at udrette mere end vi blot lige kan se. Vi har her skrevet lidt af det vi oplever. Vi slår søskendekurset an på et genkendeligt fællesskab, altså et særligt fællesskab hvor genkendelighed og spejling opstår fra andres oplevelser og erfaringer. Et helt centralt aspekt ved processen på et søskendekursus er børnenes indbyrdes interaktion. De opdager hurtigt et givende fællesskab og høj grad af identifikation. Således giver alle børnene i gruppen udtryk for, at de oplever genkendelighed i det, de andre børn fortæller og beretter og det giver dem en oplevelse af en fælles forståelse i forhold til det at have en bror eller søster med et handicap eller særlige behov. Som en konsekvens af dette fortæller børnene, at de har fået lettere ved at sætte ord på

diagnosen og handicappet, at de er blevet klogere på, hvad det betyder, ligesom de har fået viden om, hvilke reaktioner man kan forvente, når man har en bror eller søster med et handicap eller særlige behov. 

En dreng på 11 år udtrykker det således: ”Det er som om jeg har fået ryddet op i mine tanker…jeg føler mig ikke så anderledes mere, det hjælper at tale med nogen man ikke på forhånd kender, og som oplever det samme, de forstår det, og jeg er ikke bange for at de griner…de andre omkring mig kender til det samme og kan sætte sig ind i dem….Jeg ved også, hvordan andre reagerer, jeg er på en måde blevet klogere på andre mennesker…mine meninger er OK…nu ved jeg, at andre har det ligesom mig”. Følelsen af at være anderledes og alene ser ud til over tid at blive transformeret til at større indsigt i sig selv og andre. Ligesom det at blive genkendt og forstået i det man siger, betyder, at børnene oplever at få mere orden i deres tanker. At blive bekræftet af feedback fra de andre søskende på søskendekurset opleves som at ”få gjort storvask” i tankerne.

John Quist Frandsen, som er en af de 3 gruppeledere på søskendekurset fortæller, at på den måde bliver børnenes individuelle erfaringer, tanker og følelser gjort fælles i et forum, hvor de med det samme oplever genklang. På et søskendekursus som det vi arrangerer får børnene mulighed for at fortælle om det de er optaget af. Ikke alle børn har lyst til det i begyndelsen, men de fleste får lyst hen ad vejen. Gennem aktiviteter og lege fortæller de, hvem deres bror eller søster er, hvad deres handicap er, hvordan det viser sig, hvad de tænker om det, hvad de oplever osv. De andre børn lytter under fortællingerne og får efterfølgende mulighed for at give udtryk for deres refleksioner over det, de har hørt. Noget helt karakteristisk er, at søskendes fortælling i denne kursusramme får en dobbelt betydning. Dels det, at fortællingen i sig selv kommer til at skabe sammenhæng for det enkelte barn, dels det, at fortællingen giver mulighed for, at de andre børn på søskendekurset kan spejle sig i fortællingen. 

F.eks: Beskriver Søren på 10 år det tydeligt: ”Det er rigtig rart at høre Hans fortælle om, hvordan det er for ham……..det er flot, at han kan fortælle så meget og jeg kan genkende rigtig meget af det, han siger”. På den måde opstår der en slags brobygning over tid, hvor begge børn får nye perspektiver. Søskende får mulighed for at se, at andre børn som måske er lidt ældre er et andet sted nu. Der foregår en indre og en ydre dialog forskudt i tid, som alle søskende på kurset kan tage del i, aktivt eller ved blot at lytte. 
Gruppeprocessen på Ådalskolens søskendekursus bliver så at sige, fødselshjælper for nye erkendelser, slutter John med at fortæller.

Det er fedt at give erfaringer videre til andre

Sådan siger mange af børnene undervejs på et søskendekursus. Et søskendekursus, som varer 45 timer og afholdes tværkommunalt således, at det er åbent for alle kommuner og for søskende i alderen 9-16 år, som har en bror eller søster med et handicap.

Ådalskolen i Ringsted har i dette efterår afviklet 2 søskendekurser og erfaringer er klare og enslydende. Børnene er meget positive og glade for at medvirke og bidrage til kurset. En meget central pointe vi hører er, at børnene oplever en stor glæde og tilfredshed ved at selv mærke, at de også kan videregive deres erfaringer til andre børn, som virkelig får gavn af deres input. Sat lidt på spidsen kan det siges, at børnene oplever, at deres erfaringer med at være bror eller søster til en søskende med et handicap ikke er helt forgæves, idet de kan hjælpe til at forebygge og sætte fokus på det som mange af dem oplever. Om dette fortæller Martin på 11 år blandt andet følgende:

”Jamen det giver da en stor tilfredshedsfølelse at vide, at jeg kan hjælpe andre, der er i samme situation som mig selv” ”Jeg har været rigtig glad for at være med på Ådalskolens søskendekursus, der er masser af nye og sjove kammerater, masser af sjov og hygge og det har givet mig en følelse af, at jeg kunne gøre gavn”. ”Når jeg hver lørdag er blevet hentet af min far har jeg følt, at jeg har gjort noget godt for andre og naturligvis også fået lært en masse og fået en masse gode oplevelser selv. Forhåbentlig har jeg været med til at bane vejen for, at andre kan få det nemmere”. Det er jeg nu helt sikker på, slutter Martin med at sige.

Når du har en bror eller søster med et handicap

Hvis du er søskende til en bror eller søster, som har et handicap, er det vigtigt at du har andre mennesker at tale med det om. Dine forældre kan være meget optaget af din søster eller bror og har måske ikke altid overskud til at lytte til det, som du egentlig gerne ville spørge om. Brug også dem du kender omkring dig og være åben om dine følelser og oplevelser. Der kommer helt sikkert mange forskellige følelser op hos dig, som gør dig forvirret og utryg. Du kan også opleve og føle at du ikke må belaste dine forældre yderligere, at du føler dig ladt i stikken, fordi dine forældre koncentrerer sig om din søster eller bror at du lægger låg på dine egne følelser, herunder dine behov for støtte og omsorg fra dine forældre og at du måske oplever, at du skal tage mere ansvar og har flere krav og forpligtigelser end din søskende. Det er helt normalt at have det sådan og det er vigtigt at du får talt med nogen om det. Måske oplever du også, at du har en stor følelse af anderledeshed indeni dig, over at du har en søster eller bror som har et handicap og at hverdagen ikke er som den har været eller som andres. At tale med andre hjælper dig med, at få indsigt i den situation du befinder dig i, hvordan du oplever den og hvordan du har det med den. Det er en vigtig proces i at finde nye måde at håndtere

situationen på og dermed kunne blive i stand til at støtte sin bror eller søster med et handicap. John Quist Frandsen fra Ådalskolens søskendekursus i Ringsted fortæller, at søskende som har en bror eller søster med et handicap oplever ofte en påvirkning af deres livssituation. Mange af børnene formår at skjule de følelsesmæssige belastninger mens andre derimod reagerer kraftigt. Manglende opmærksomhed på børn, der er pårørende til et barn med et handicap, kan få konsekvenser for barnets udvikling, trivsel og velfærd. Derfor er det vigtigt, at børnene ”bliver set”, involveret, informeret og støttet i det nødvendige omfang og i børnehøjde. 

Ådalskolens søskendeindsats

Ådalskolens søskendekursus i Ringsted gør det nemmere at være søskende. Når et barn har et særligt behov eller et handicap påvirker det naturligvis hele familien og det kan nogle gange spænde ben for det ideelle samvær. Erfaringer viser, at søskende som oftest kan være for opmærksomme på deres brors/søsters og forældres trivsel på en sådan måde, så de kommer til at tilsidesætte deres egne behov og følelser - også selvom de tilsyneladende virker upåvirkede af situationen. Det kan resultere i særlige udfordringer senere i livet. Når søskende får mulighed for at deltage på et søskendekursus er det derfor både en forebyggende og en hjælp for barnet her og nu. Søskende forsøger ihærdigt at forstå deres verden og særligt børn, som er pårørende til en bror eller søster med et handicap skal have hjælp til dette. De har brug for alderssvarende viden om, hvad handicappet betyder for deres bror eller søster. Det hjælper søskende til at forstå deres bror eller søster. Søskende bliver klogere på deres egen familiesituation, hvilket gør det nemmere for dem at handle i deres eget liv. Søskende har derfor stor glæde af at møde og dele erfaringer med andre i samme situation. Der sidder i gennemsnit 2-4 børn i hver skoleklasse, som er pårørende til en bror eller søster med et særligt behov – de fleste taler ikke med nogen om det. Derfor er det, at Ådalskolen i Ringsted arrangerer

søskendekurser for børn i alderen 9-16 år. På kurserne får søskende mange muligheder for at tale om det at være søskende til en bror eller søster med særlige behov og naturligvis i en tryg og anerkendende kontekst. Et af målene med søskendekurset er nemlig, at søskende skal møde ligesindede og at de kan tale trygt og åbent om deres erfaringer.

Jo mere vi ved jo nemmere er det at forstå

”Drengene er enige om en ting og det er, at jo mere vi ved jo nemmere er det at forstå vores søskendes handicap. På den måde undgår vi flere misforståelser hjemme. Den viden vi har fået på Ådalskolens søskendekursus i Ringsted, har givet os en meget større forståelse og gjort, at det er nemmere at tale om tingene,” siger Peter, Morten og Emil næsten i kor. Og så er vi også blevet rigtig gode venner. At komme afsted på et søskendekursus er det samme som at få en helt særlig oplevelse sammen med andre søskende som også har en bror eller søster med et handicap. Med det samme mærker man, at de andre børn kender til de samme tanker og oplevelser som en selv. Emil siger, at det også er lidt rart at komme væk fra handicappet selvom han jo naturligvis elsker hans lillebror. Selvfølgelig er der dage, hvor min lillebror har det dårligt og på de dage er det uundgåeligt, at problemerne kommer til at fylde en del. Omvendt er der jo heldigvis flest gode dage, hvor det fylder knap så meget.

Søskendes behov for opmærksomhed og støtte

Det er ikke alle børn i en familie med et handicap der oplever at have det svært og har brug for deciderede indsatser – rigtig mange familier har ressourcer og viden i familien eller i deres netværk til selv at imødekomme børnenes særlige behov. Alligevel er der et par områder som kan være svære at indhente som forældre fordi de jo ikke har prøvet det ”at være bror eller søster til en som har et handicap”. Forældre er forældre og dermed ikke søskende hvilket er en markant forskel. Konsekvenserne af at vokse op i en familie med en bror eller søster med et handicap kan imødekommes på en række punkter:

• Først og fremmest er det vigtigt, at søskendes diagnose er velafstemt, sådan at de fungerer bedst muligt. Hvis en brors eller søsters diagnose forværres, og de fx skal indlægges, er det vigtigt, at der er lagt en plan for, hvad der skal ske med søskende og de skal kende til og være trygge ved denne plan.

• En åbenhed i familien. Snakke om en brors eller søsters diagnose giver søskende mulighed for at forstå, hvordan deres situation påvirker dem og deres familie – og en mulighed for at stille spørgsmål og tale om, hvad deres søskendes diagnose betyder for dem på den korte- og lange bane.

• Viden om, hvordan en brors eller søsters diagnose kommer til udtryk, giver søskende en sikkerhed for, at de er uden skyld i, at deres bror eller søster liv former sig sådan.

• Praktisk hjælp: Mange søskende i familier med et handicap oplever, at de nemt kan blive til ”de små voksne” – især også på det praktiske plan. Søskende byder ind med hjælp i dagligdagen på et niveau som deres jævnaldrende kammerater ikke gør og børnene oplever også, at deres forældre efterspørger denne hjælp i form af anerkendelse for indsatsen. Der er naturligvis ikke noget i vejen med at søskende hjælper til men det må bare ikke tage overhånd. Derfor kan praktisk hjælp til familierne gøre en forskel for det pres, børnene oplever.

• Mulighed for og rum til at udtrykke svære følelser, søskende kan have som reaktion på en brors eller søsters handicap. Særligt muligheden for at tale med andre børn i samme situation er vigtig. Derfor er deltagelse på et søskendekursus eller søskendegruppe være en afgørende vigtig ting som bør tilbydes alle børn og unge som har en bror eller søster med et handicap.

Ådalskolens søskendekursus

 

Vi taler om retfærdighed

Begrebet retfærdighed talte vi om på sidste søskendekursus. Flere søskende havde erfaringer med retfærdighed i dagligdagen og mange italesatte det direkte modsatte nemlig uretfærdigheden. At der er stor forskel på dem, at deres søskende altid får deres vilje, at deres søskende får lov til at rejse sig fra bordet tidligere end dem selv osv. John Quist Frandsen, gruppeleder på Ådalskolens søskendekursus kommenterer her lidt om begrebet og hvordan det kan tænkes ind i en familie hverdag. Begrebet retfærdighed spiller generelt i mange familier en stor rolle. Mange forældre sætter en ære i at være retfærdige overfor børnene, hvilket for det meste betyder, at de ikke gør forskel på dem. Netop denne opfattelse af retfærdighed er desværre en kraftigt medvirkende årsag til såkaldt jalousi mellem søskende. Alle mennesker er forskellige og har forskellige behov på forskellige tidspunkter. Det gælder i høj grad børn i forskellige aldre og på forskellige udviklingstrin. Hvis man derfor vil behandle sine børn retfærdigt, må man behandle dem forskelligt. Husk, at alternativet til retfærdighed ikke er uretfærdighed – det er bare det modsatte. Børn kan sagtens lære at håndtere, at der bliver gjort forskel. Først når de har levet nogle år i en familie, hvor den såkaldte retfærdighed dominerer, begynder de at samarbejde (efterligne) og kræve retfærdighed, men så gør de det til gengæld også på millimeter. En anden årsag kan være, at de faktisk er blevet meget uretfærdigt behandlet ved en eller flere lejligheder. Hvis man derfor er kommet ind i den onde cirkel, som retfærdighed er, kan det godt koste hårdt arbejde at komme ud igen, men det betaler sig. Vores baggrund for at gå ind for retfærdighed som forældre er meget forskellig. Nogle af os har været udsat for stor uretfærdighed i vores opvækst, og vi er så kommet til den slutning, at retfærdighed må være svaret. Andre er meget optagede af retfærdighed i mere politisk forstand og overser, at politik og psykologi ofte er uforenelige størrelser. Og atter andre har andre gode grunde. Fælles for dem alle er en stærk følelse af, at det er vigtigt at beskytte de svage, og det er jo et smukt motiv, som netop ofte betyder, at de svage skal have mere end de stærke, eller at de små skal have mere end de store. Under alle omstændigheder betyder det, at der skal gøres forskel, hvis det skal være rigtigt retfærdigt og ikke bare tilsyneladende retfærdigt. Somme tider medfører det, at storesøster på fire bliver ked at det på lillebrors to års fødselsdag, fordi hun ingen gaver får, men det er vigtigt for hendes udvikling som menneske, at hun kan få lov til at være ked af det, indtil det (ret hurtigt) går over. Hun er ikke på længere sigt tjent med at lære, at man der bliver købt ting eller stillet krav til omgivelserne, hver gang hun bliver frustreret eller ked af det. Det gælder også konkrete ting som f.eks. slik. Det er mere hensigtsmæssigt, at børnene i de første seks til syv år lærer at spørge sig selv, om de har lyst til slik eller hellere vil bruge pengene til noget andet, end at de lærer at kræve ind og stoppe i hovedet, bare fordi de andre gør det. Det eneste retfærdige er at være så opmærksom som muligt på sine børns forskellige behov og efter bedste evne give dem, hvad de mangler eller har et reelt behov for. Søskende lærer med alderen at der er en forskel på deres bror eller søster med handicap og at det ikke betyder, at de selv ”mangler noget”.

Hvordan opleves det når noget er pinligt?

Vi hjælper søskende med at få styr på pinligheden, sådan siger John Quist Frandsen som er en af gruppelederne bag Ådalskolens søskendekurser i Ringsted. 

Nogle børn synes at deres søskende med handicap opfører sig pinligt. Særligt omkring 10 års alderen og i begyndelsen af præpuberteten er denne oplevelse af familie situationen meget almindelig. Derfor har børnene ofte ikke lyst til at deltage med deres søskende til klassefester og andre arrangementer. Det kan naturligvis være svært at acceptere som forældre og vanskeligt at stå i. Ofte kommer det sådan drypvist, at søskende oplever deres bror eller søster med et handicap pinlig. Problemet kom med alderen. 
En far fortæller det således: ”Vi prøvede at tage Julie med til sammenkomster i Thomas klasse og i de mindste klasser accepterede Thomas det. Men da han kom i de større klasser, ville han ikke med, hvis Julia også skulle med. At have en søster der var så mærkelig, det ville han ikke vise frem. Det er en svær situation, det er meget svært. Og det gør ondt i hjertet, at man har nogle børn, som man elsker over alt på jorden, og så ser at lillebror ikke vil kendes ved hans søster, fordi hun savler eller opfører sig anderledes. Det gør så ondt. Man kan godt forstå det med sit hoved, at det kan virke for pinligt, men acceptere det med hjertet, det kan man ikke”. Man bliver nødt til at føje og gå med til klassefesten. Hvad skal man ellers gøre? Ja der er jo nok ikke tale om kun en løsning, men det vi fra Ådalskolens søskendekursus oplever er at åbenheden er meget vigtigt. Når noget er pinligt er det tit fordi der er anderledes. Allerede fra en tidlig alder er det vigtigt at være åben overfor barnet og fortælle, at deres bror eller søster har et handicap og vil være anderledes resten af livet. Senere skal søskende

acceptere at sådan er livet, det kan være svært og tage tid og accept af en situation er noget som kommer gradvis for de fleste. Forældre kan tidligt i skoleforløbet fortælle klassen om handicappet og være med til at skabe den dialog som der virkelig er brug for. Når noget bliver tys tys bliver det også mere spændende og jo mere klarhed andre kan få om handicappet jo mindre mulighed er der også for at der kan opstå myter. På et søskendekursus er der god mulighed for at søskende kan fortælle om det de synes er pinligt. Det er med til at skabe den accept af situationen som er så meget brug for. 

Ådalskolens søskendekursus i Ringsted tager emnet op og hjælper søskende i at "vinde over pinligheden".

Når også omgivelserne udfordre

At blive mødt, at blive set, at blive forstået og støttet er vigtigt for alle mennesker. Det er noget af det mest fundamentale i livet og det er fuldstændigt afgørende for éns trivsel, hvis man i sit liv har ekstra udfordringer på grund af at man er søskende til et barn med handicap. En af pigerne på Ådalskolens søskendekursus i Ringsted, en pige på 11 fortalte os en gang, ”livet er ikke svært - omgivelserne er”. Hendes ord illustrerer tydeligt, at det er i mødet med omgivelsernes holdninger, reaktioner og krav, at hun mærker rollen som søster mest. Ofte er første skridt til at blive set og forstået, at man selv kan få lejlighed til at sætte ord på sine tanker og følelser. Det kræver, at man bruger tid og energi på at lære at forstå det handicap som ens bror eller søster har og særligt udforske, hvilken betydning det har i netop sin egen familie. Det kan også kræve, at man har mulighed for at mødes med andre, udveksle erfaringer med andre, som er i en lignende situation og har nogle af de samme udfordringer i hverdagen. 

Netop derfor tilbyder Ådalskolen søskendekursus for børn i alderen 9-12 år. Ådalskolen er en specialskole i Ringsted og vi har igennem flere år arbejdet for, at søskende med en bror eller søster som har har særlige behov tidligt skal have øget forståelsen for egen situation, skal have mere viden om handicap og så skal de have redskaber til at takle de udfordringer, et særligt behov medgiver livet i familien. 

Ar møde andre søskende som kender det samme

”At være søskende til en bror eller søster som har et handicap er for nogle en tabuiseret problematik, som mange af os har svært ved at tale om”, sådan fortæller Trine som er 12 år og deltager i øjeblikket på Ådalskolens søskendekursus i Ringsted. Konsekvensen af dette er at vi børn går rundt med en oplevelse af, at vi er de eneste i verden, der har de oplevelser. Mange søskende kan genkende følelserne, og i det følgende citat fortæller et af børnene, at søskendekurset på Ådalskolen i Ringsted er med til at hjælpe ham til at gøre op med denne følelse:

”Når man har det svært, har man tendens til at sige, at det er synd for mig, og at jeg er den eneste, men her på søskendekurset kan jeg få bekræftet, at det er jeg ikke.” Samtidig fortæller børnene, at de har lært rigtig meget af hinandens erfaringer med at håndtere en bror eller søster med særlige behov. Således har søskendekurset også dannet rum for en fælles sparring imellem børnene. To andre søskende fortæller her, hvorfor de gerne ville deltage i kurset:

”Jeg ville gerne mødes med andre i samme situation, som jeg er i og selvfølgelig lære af hvordan de gør: Hvad gør de for at det er nemmere for søskende?”

”Det har været virkelig interessant at være med, siger Martin på 11 år. At være en del af en gruppe, som har det på samme måde alle sammen”. Endelig giver børnene også udtryk for, at de godt kan ønske sig at komme på søskendekursus igen. ”Jamen et søskendekursus giver simpelthen, at man får udtrykt, hvad man egentlig selv har behov for, supplerer Mikkel på 12 år.

Tusind tak

Tusind tak for en rigtig god og hyggelig lørdag på Ådalskolen i Ringsted. September holdet var samlet for anden gang og det var fedt at se jer alle sammen igen. Sikke meget I alle have oplevet siden vi var sammen sidste gang og kort efter I var kommet og morgenmaden var spist begyndte snakken som jo nærmest var helt ustoppelig. Det er også sådan det skal være på et godt søskendekursus. Senere på formiddagen snakkede vi om jeres brors eller søsters handicap, både det som er tydeligt og synligt at se men også nogle af de ting som kun få mennesker lægger mærke til. Efter en god frokost og en lang pause arbejdede vi med temaet: "Det du vander vokser". Et ordsprog vi er særlig glade for på søskendekurset idet det italesætter, at jo mere du har fokus på relationen mellem dig og din bror/søster, jo mere du "vander den" jo tykkere bliver den i sidste ende. Giv den nu gas med jeres glas, vand alt hvad du kan og vid at jo mere du vander desto mere vokser den. Nu kan vi se frem til søskendecampen. Det glæder vi os til.

Fortsat god weekend

Hilsen Gitte, Birgit og John

Septemberholdet

Kære søskende

Så er det i morgen lørdag vi skal mødes igen. Vi glæder os rigtig meget til at se jer alle sammen og vi håber I har haft en god måned. Som vi har skrevet i deltagerbrevet så har vi sammensat et spændende program som består af 2 emner:

1. Min søskende og jeg...

2. "Det du vander vokser"...

Husk at få din scrapbog med og masser af godt humør. Vi tager vores med og så må I alle bare komme rigtig godt til Ringsted.

De bedste hilsner

Birgit, Gitte og John

 

Det er os der skal lære at forstå vores søskende

Ådalskolens søskendekursus rummer et stærkt og klart budskab om at gå til hverdagens udfordringer med udgangspunkt i en forståelse og indlevelse i den autistiske verden. Hvis vi lærer at forstå, hvordan verden ser ud igennem vore børns briller, lærer vi at være tolerant og at kompensere. Det gør det naturligt, at barnet med handicap skal behandles på en anden måde end andre børn. Det hele handler om tilgange – om at forstå, at vi ikke kan indrette vores børn efter en bestemt slags verden, men at vi bliver nødt til at sørge for, at verden kommer vores børn med handicap bedre i møde. Sådan siger en af gruppelederne fra Ådalskolens søskendekursus i Ringsted efter et netop afviklet søskendekursus. Et søskendekursus som igen var en bragende succes. Ådalskolens søskendekursus giver søskende en ny viden, der på sigt gør dem bedre i stand til at tale og være sammen med deres søskende i de særlige forudsætninger, de har på grund af deres handicap. Når søskende begynder at forstå sig selv og præmisserne for deres måde at være bror eller søster på, vil de for alvor få anvendelige og konstruktive redskaber til at tackle hverdagens udfordringerne – uden at det går ud over deres eget selvværd og selvtillid. De fleste søskende fortæller på søskendekurserne, at de naturligvis elsker deres bror eller søster som har et handicap. Det er det, alle forældre ønsker at opnå med deres børn. Trods alle vores gode intentioner som forældre vil vi aldrig helt kunne sætte os ind i vores barns måde at opleve verden på – fordi vi ser verden fra en noget anden vinkel. På søskendekurset svarer kursusindholdet til børn i alderen 9-12 år og det formidles i børnehøjde gennem en legende tilgang iklædt sjove aktiviteter. For søskende betyder de lettilgængelige og jordnære tips og tricks at de nemmere kan forstå de mange udfordringer, som det kan medføre at have en bror eller søster med et handicap og hjælper til med at få hverdagen til at glide. 

En udvikling som naturligvis ikke kommer fra den ene dag til den næste, men skal ses og opleves over tid. Derfor er det også en god ide at læse scrapbogen igennem igen, snakke om de forskellige opgaver, læse fotobogen, kikke på bloggen her og lytte til børnenes oplevelser slutter John med at sige. På den måde fortsætter søskendekurset med at påvirke og holdes i "live" i månederne der kommer.

Vi siger det som Bertram skal...

At være storebror til en lillebror med ADHD og autisme er ikke altid lutter lagkage, men han er min lillebror. Når Mikkel som er 12 år kommer hjem fra skole er det første han gør, at lave eftermiddagsskemaet for hans lillebror. Mikkels lillebror hedder Bertram, har ADHD og autisme og er meget visuelt tænkende. Derfor bruger vi i min familier meget skemaer og pictogrammer fortæller Bertram hvad der skal ske hvornår. Det er en fuldstændig nødvendighed at have skemaer til Bertram siger Mikkel ellers er resten af dagen ødelagt. 

I starten var det svært at acceptere, at vi i min familie skulle lave skema, jeg synes faktisk også det var pinligt og flovt. Når mine kammerater var med hjemme kunne de se den store tavle i køkkenet og jeg tror de undrede sig rigtig meget. Det var ikke noget vi som sådan talte om, men særlig efter at jeg har været med på Ådalskolens søskendekursus i Ringsted har jeg fået meget mere mod til at fortælle andre om min familie og hvordan det er at have en lillebror med ADHD og autisme. Nu her efter et års træning er vi generelt blevet gode til at bruge korte præcise sætninger og sige det Bertram skal og ikke det han ikke må. Det var virkelig noget, som jeg skulle vænne mig til. Det at jeg hele tiden skal tænke over, hvad jeg siger og hvordan jeg skal sige tingene. Jeg kan godt se, at det hjælper min lillebror rigtig meget, men en gang imellem er det bare irriterende. 
Da jeg deltog i Ådalskolens søskendekursus var det første gang jeg var sammen med andre børn på min egen alder som også har søskende med et handicap. Det var en fantastisk oplevelse og en klar øjenåbner for mig. Jeg lærte en masse om ADHD og autisme og jeg fik nye kammerater. Jeg lærte blandt andet, at jeg skal undgå at bruge ordet "ikke", så omformulerer jeg hellere sætningen og fortæller min lillebror, hvad han skal gøre. De voksne på søskendekurset fortalte, at hjernen ikke kan høre ordet "ikke". fx. hvis jeg siger "Bertram du skal ikke gå igennem vandpytten" så kan jeg være sikker på at han gør det, men siger jeg "Bertram du skal gå uden om vandpytten" så går han pænt (for det meste) uden om. I min familie gælder det om at være 4 skridt foran hele tiden. Jo mere faste rammer og forudsigelighed jo bedre. Vi fortæller altid, hvor lang tid der til, at der skal ske et eller andet. fx. hvornår vi skal ud af døren, hvornår er det sengetid osv. den forudsigelighed har min lillebror brug for. På den måde undgår vi nogle konflikter, hvis vi bryder ind i et eller andet han er i gang med. At være storebror til en lillebror med ADHD og autisme er ikke altid lutter lagkage, men han er min lillebror. 
Takket være Ådalskolens søskendekursus har vi i min familie fået styr på noget meget væsentligt.

En kursusdeltager har ordet...

Jeg vil bare lige fortælle jer alle sammen, at det ikke altid er lige nemt at vokse op i en familie med en handicappet lillebror, som tager det meste af mine forældres opmærksomhed og kræfter. Sådan begynder Kenneth i et brev til os som vi har fået lov til at bringe her på bloggen. Navnet har vi selvfølgelig ændret. Jeg har en multihandicappet lillebror. Det skete på grund af iltmangel da han blev født. Han kan absolut ingenting og så er det ikke hele sandheden. Han sidder i en rullestol og har ikke engang noget almindeligt sprog, men alligevel er han et af de mest fantastiske menneske jeg kender. 

Selvom han ikke har noget sprog kender vi i familien hans signaler. Jeg kan bare via hans mimik se, hvad han tænker og hvad han gerne vil. Han er en meget glad dreng og jeg er ikke i tvivl om, når han ikke er tilfreds, for ellers smiler han altid. Det har aldrig været et problem for mig at han var handicappet. Han var 2 år da jeg blev født og flyttede på institution som 10 årig, så det har jo altid bare været sådan. Men for min ældre bror har det været meget svært. Han er 3 år ældre og da Jesper, som han nu hedder, blev født forsvandt opmærksomheden jo helt fra min ældste bror. Det var især svært for ham i teenageårene, for han lærte hurtigt, at der ikke var plads til teenageoprør med Jesper i huset. Det er noget af en prøvelse med et sådan barn i huset og jeg har så meget respekt for min mor, at hun har kunnet klare det, for det er en stor opgave. 
Vi søskende til handicappede børn går ofte rundt med mange ubesvarede spørgsmål, fordi vi ikke vil belaste vores hårdtarbejdende forældre, eller måske fordi der ikke er tradition for at være nysgerrig og stille spørgsmål i vores familie. Men vi har lige som vores forældre brug for viden og information om vores søster eller brors handicap. Samtidig kan vi opleve at have usikre tanker om vores søster eller bror. Alle vi søskende har kontroverser og bliver vrede på hinanden, men det kan være svært at få luft for sine irritationer over for den handicappede, som der skal tages særligt hensyn til. 
At komme på søskendekursus er noget af det bedste som er sket. Der var andre søskende som jeg kunne tale med og have det sjovt sammen med og det var fantastisk at så mange af vores erfaringer og oplevelser er det samme. Man skulle faktisk tro, at vi var en stor familie.

Hvad laver man på et søskendekursus?

Vi bliver ofte spurgt om, hvad man egentlig laver på et søskendekursus? Vi vil forsøge at svare med at sammenligne med noget som du helt sikkert kender i forvejen. Du har sikkert en eller flere fritidsinteresser og du har sikkert også prøvet at være afsted på en lejrskole sammen med din klasse. Et søskendekursus er en blanding af disse ting. Altså en blanding af sjov, nye kammeratskab, hygge, leg og aktiviteter mixet sammen til et seriøst forløb som varer 3 weekender. Når du går til en fritidsaktivitet, om det er spejder, sport eller noget kreativt så mødes du med kammerater 1-2 gange om ugen. Du får ganske sikkert masser af frisk luft, lærer nye ting – og du lærer de andre at kende på andre måder end i skolen. På søskendekurset mødes du også andre børn på din egen alder og I har alle det til fælles, at I har en bror eller søster med et handicap. Det at have noget til fælles betyder, at I har en masse at snakke om og at der er en masse ligheder mellem jeres hverdag. På søskendekurset snakker vi om hvordan det er at være søskende, vi ser film om søskende, vi leger og griner, vi snakker også om handicap og hvad der kan være bedst at gøre i forskellige situationer, vi kan snakke om drilleri og mobning hvis du har lyst til det, vi spiser god mad og lidt slik. Det bedste ved søskendekurset er at vi tager afsted på en hyttetur i slutningen af kurset. Vi lejer en hyggelig hytte i et dejligt område og får en masse skønne og sjove oplevelser sammen. Der er bål, natløb og anderledes aktiviteter. 

Håber vi ses på søskendekursus. Hilsen Gitte, Nadia og John.

Hvordan snakker jeg med min storebror?

”Vi søskende skal være særlig tålmodige fordi alting tager meget længere tid og når jeg taler med min bror skal jeg gentage tingene flere gange”. Sådan fortæller en dreng på 11 år som hedder Lasse. Han har netop været deltager på Ådalskolens søskendekursus i efteråret 2021 og for ham var det sværeste ved at have en storebror med et handicap, at han var meget i tvivl om hvordan han bedst taler med ham. ”Var” er skrevet i datid og det er fordi, at søskendekurset gav Lasse en fantastisk øjenåbner for hvordan han får en bedre kontakt til sin storebror. Det fortæller Lasses mor, som her 1 måned efter at søskendekurset er afsluttet en dag ringer til os med det positive budskab. Mange tak for det. Nogle gange kan det nemlig være meget svært for søskende at kommunikere med deres søskende som har et handicap. Nogle gange fordi de ikke hører så godt eller har svært ved at forstå tingene. Det kan være fordi deres sprog er svært at forstå. Det kan også være udfordrende fordi de har svært ved at aflæse dit ansigtsudtryk eller fordi de udtrykker med ved hjælp af tegnsprog eller fagter. Når et menneske ikke føler sig forstået kan der let opstå konflikter.

Her er nogle ting som du kan gøre:

Spørg efter ideer hos en pædagog eller lærer til hvordan du kan tale med din bror eller søster

Se hvordan andre gør når de har en god kontakt til din søskende

Hvilke situationer oplever du selv som de bedste 

Lyt til hvad din søskende forsøger at fortælle og vær opmærksom på deres bevægelser

Vis interesse og hav god tid

Brug øjenkontakt

Peg på de ting som du fortæller om og vis hvad du mener

Lær tegnsprog eller tegn til tale hvis det er måden hvorpå din bror eller søster kommunikerer

Deltag på et søskendekursus og få gode ideer fra andre søskende til hvordan du kommunikerer til din bror eller søster