"Min storebror har et handicap for altid, som ikke går væk og som jeg skal lære at leve med for altid"

På Ådalskolens søskendekursus indgår der en søskendecamp som en del af programmet. Det er en meget væsentlig del og den ligger placeret i slutningen af kursusforløbet. For mange er det et stort højdepunkt men det er jo også en slags afslutning. På det tidspunkt i søskendekurset kender alle børnene, de unge og gruppelederne hinanden rigtig godt og den søndag, hvor det hele er slut opstår for mange en følelse af en vis tomhed samtidig med en iblandet træthed. Mange søskende fortæller, at de synes søskendekurset er for kort ”nu havde vi lige lært hinanden så godt at kende”. En søskende siger det på denne måde:

”Søskendekurset på Ådalskolen gav mig mulighed for at møde andre ligestillede og det gav mig rigtig mange svar, som selv den dygtigste terapeut ikke ville kunne. Det var meget befriende at høre, man ikke var alene om de tanker og følelser der hører med når man har en bror eller søster med et handicap. Det gjorde mig meget mere rolig og mere tryg. Gruppelederne på kurset gør et kæmpe arbejde for gruppen, og det gjorde også hele oplevelsen bedre.” (Malene, 12 år)

En anden søskende fortæller om vedkommendes oplevelse af at deltage i søskendekurset og søskendecampen:

”Søskendekurset gav mig en fællesskabsfølelse, som jeg havde brug for. Den hjalp mig til at åbne op for nogle emner, som jeg ellers ville have gået med selv. Søskendecampen var fantastisk, men jeg ville ikke have undværet den. I den weekend kom jeg et skridt nærmere til at forstå, at min storebror har et handicap for altid, som ikke går væk og som jeg skal lære at leve med for altid.” (Mads, 12 år)