Et søskendekursus hjælper søskende

Når vi piller det hele fra hinanden og det er sundt en gang imellem - så kan vi se, at søskendekurset er med til at udrette mere end vi blot kan se med det blotte øje. Vi har skrevet om lidt af det som vi oplever.

Vi slår altid søskendekurset an på et fællesskab, et helt særligt fællesskab, hvor genkendelighed og spejling i andres oplevelser og erfaringer er meget vigtig. Et centralt aspekt ved processen på et søskendekursus er derfor børnenes indbyrdes interaktioner. De opdager hurtigt et forstående fællesskab og en høj grad af identifikation. Således giver alle børnene i gruppen udtryk for, at de oplever en genkendelighed i det, de andre børn fortæller og beretter om det giver dem en oplevelse af et fællesskab i forhold til at have en bror eller søster med et udviklingshandicap. Som en konsekvens af dette fortæller børnene, at de har fået meget lettere ved at sætte ord på handicappet, de er blevet klogere på, hvad det betyder på den korte og lange bane, ligesom de også har fået viden om, hvilke reaktioner man kan forvente, når man har en bror eller søster med et handicap.

En pige på 11 år udtrykker det på denne måde: ”Det er som om jeg har fået ryddet op i mine tanker…jeg føler mig ikke så anderledes mere, det hjælper at tale med nogen man ikke på forhånd kender, og som oplever det samme, de forstår det, og jeg er ikke bange for at de griner…de andre omkring mig kender til det samme og kan sætte sig ind i dem….Jeg ved også, hvordan andre reagerer, jeg er på en måde blevet klogere på andre mennesker…mine meninger er OK…nu ved jeg, at andre har det ligesom mig”. Følelsen af at være anderledes og alene ser ud til over tid at blive transformeret til at større indsigt i sig selv og andre. Ligesom det at blive genkendt og forstået i det man siger, betyder, at børnene oplever at få mere orden i deres tanker. At blive bekræftet ved feedback fra de andre børn på søskendekurset opleves som at ”få ryddet op” i tanker og følelser.

John Quist Frandsen, som er en af de 3 gruppeledere på søskendekurset fortæller, at på den måde bliver børnenes individuelle erfaringer, tanker og følelser gjort fælles i et forum, hvor de med det samme oplever en tydelig genklang. På et søskendekursus som det vi arrangerer får børnene mulighed for at fortælle om det de er optaget af. Ikke alle børn har lyst til det i begyndelsen, men de fleste får lyst hen ad vejen. Gennem aktiviteter og lege fortæller de, hvem deres bror eller søster er, hvad deres handicap er, hvordan det viser sig, hvad de tænker om det, hvad de oplever osv. De andre børn lytter under fortællingerne og får efterfølgende mulighed for at give udtryk for deres refleksioner over det, de har hørt. 

Noget helt karakteristisk er, at søskendes fortælling i denne kursusramme får en dobbelt betydning. Dels det, at fortællingen i sig selv kommer til at skabe sammenhæng for det enkelte barn, dels det, at fortællingen giver mulighed for, at de andre børn på søskendekurset kan spejle sig i fortællingen.

F.eks: beskriver Line på 10 år det tydeligt: ”Det er rigtig rart at høre Hans fortælle om, hvordan det er for ham……..det er flot, at han kan fortælle så meget og jeg kan genkende rigtig meget af det, han siger”. På den måde opstår der en slags brobygning over tid, hvor begge børn får nye perspektiver. Søskende får mulighed for at se, at andre børn som måske er lidt ældre er et andet sted nu. Der foregår en indre og en ydre dialog forskudt i tid, som alle søskende på kurset kan tage del i, aktivt eller bare ved at lytte.

Gruppeprocessen bliver så at sige, fødselshjælper for nye erkendelser slutter John med at sige.

Søskendeindsats på Ådalskolen i Ringsted

Ådalskolens søskendekursus gør det nemmere for søskende. Når et barn har et særligt behov eller et handicap påvirker det naturligvis hele familien og det kan nogle gange nemt spænde ben for det gode samvær. Erfaringer viser, at søskende som oftest kan være for opmærksomme på deres forældres trivsel på en måde, så de kommer til at tilsidesætte deres egne behov og følelser - også selvom de tilsyneladende virker helt upåvirkede af situationen. Det kan resultere i særlige udfordringer senere i livet. Når søskende deltager i et søskendekursus er det derfor både forebyggende og en hjælp for barnet her og nu. Søskende forsøger ihærdigt at forstå deres verden og særligt børn, som er pårørende til en bror eller søster med et handicap skal have hjælp til dette. De har brug for en alderssvarende viden om, hvad handicappet betyder for deres bror eller søster både på den korte- og lange bane. Det hjælper barnet til at forstå ens bror eller søster. Søskende bliver med et søskendekursus klogere på sin egen situation i familien, hvilket gør det lettere for dem at handle i deres eget liv. Søskende har derfor stor glæde af at møde og dele erfaringer og oplevelser med andre i samme situation. Der sidder i gennemsnit 2-4 børn i hver skoleklasse, som er pårørende til en bror eller søster med et særligt behov – men langt de fleste taler ikke med nogen om det. Derfor er det, at Ådalskolen i Ringsted arrangerer søskendekurser for børn i alderen 9-12 år. På kurserne får søskende redskaber til at tale om det at være søskende til en bror eller søster med særlige behov og naturligvis i en anerkendende kontekst. Et af målene med søskendekurset er også, at børnene møder ligesindede og at de kan tale trygt og åbent om deres erfaringer.

Med et lille skub bagi

Ådalskolen i Ringsted tilbyder kurser for søskende, som har en bror eller søster med særlige behov eller et handicap. Drengene fortæller, at søskendekurser er en fantastisk ting og det er vigtigt at fortælle alle søskende, hvad der findes af kurser. Men det er ikke alle børn, som kommer af sted af sig selv, nogle skal man skubbe mere til end andre. ”Jeg var en af de drenge som egentlig ikke ville af sted på et søskendekursus fortæller Niels på 11 år, men min familie og jeg har haft rigtig meget glæde af dem. Dog kunne jeg godt ønske mig, at de varede noget længere. På søskendekurserne bliver tingene forklaret på vores niveau og så vi kan forstå det”. Søskende er pårørende og vi pårørende er en enormt vigtig ressource i forhold til den bror eller søster, som dagligt lever med et udviklingshandicap. Det kræver en særlig forståelse, at kende og forstå de ofte meget små signaler, der kommer til udtryk i en hverdag hos et barn med et handicap. Åbenhed og sammenhold i familien, en direkte kommunikation om diagnosen samt en god fælles forståelse af problemløsning er faktorer, som ofte kan forebygge udfordringerne pgr. handicappet. Det er efterhånden vel dokumenteret og erfaret, at familiens holdninger påvirker søskendes trivsel og strategier i forhold til at håndtere og leve med en bror eller søster som har et udviklingshandicap.

Det er sagt af søskende

At være søskende til et barn med et handicap kan for mange være en stor og anderledes mundfuld – også psykisk. Derfor er det en stor og god støtte for søskende at udveksle erfaringer og tale med andre i samme situation på et søskendekursus. Martin kendte Lukas fra skolen, hvor de af og til havde talt sammen. Talt om alting mellem himmel og jord også nogle gange om, at de begge har en søskende med et handicap. Venskabet mellem drengene udviklede sig og da Martins familie nævnte muligheden om et søskendekursus på Ådalskolen i Ringsted sprang Lukas på lige med det samme. ”Jeg havde i noget tid haft noget frustration over at jeg nærmest blev regnet for en servicefunktion i min familie” siger Lukas. Det var derfor rigtig godt at høre, andre børn kunne have det på samme måde, og det var godt at kunne komme ud med det. I det hele taget gav vores snakke på søskendekurset en kæmpe afklaring, der blev løsnet op for en masse ting for os alle. Man kan sige, at vi fik en slags fred i sindet, siger Martin og Lukas i kor. Drengene er helt enige om at det til tider kræver meget styrke, at være søskende til et barn med handicap både hos os men også i familien. Efter vi har været på søskendekurset har vi fået mere selvtillid og vi har i dag ikke svært ved at give udtryk for vores mening i en gruppe, og vi påtager os gerne rollen som dem, der "provokerer" de andre altså på den gode måde. F.eks. ved at minde andre om, at man ikke altid kan tænke på den handicappede – men den pårørende skal også tænke på sig selv, ”for hvis vi bliver kede af det og slidte, bryder systemet da helt sammen”, er begge drenge helt enige om.

Det hjælper mig at komme på søskendekursus

Ådalskolens søskendekursus i Ringsted henvender sig til børn i alderen 9-12 år, som har en bror eller søster med særlige behov eller et handicap. Her på vores hjemmeside som du kikker på lige nu skriver vi en masse ting som du som søskende sikkert allerede har oplevet. På et søskendekursus er der hjælp til at tackle de bekymringer, overvejelser og udfordringer, som nemt kan blive en del af livet for søskende. Vi håber, at både nye og mere erfarne søskende får glæde af hjemmesiden. Når en bror eller søster har et handicap har det naturligvis konsekvenser for dig som søskende. Du skal tage vare på flere ting i dit liv, dine tanker og følelser og samtidig vil du naturligvis også gerne støtte og hjælpe den bror eller søster som har et handicap. Som søskende skal du forholde dig til en række anderledes ting i din hverdag, der for mange andre børn er helt ukendte og nogle gange kan du stå du tilbage med flere spørgsmål end svar. Oven i det kan det være svært for dine forældre at få hverdagsenderne til at nå sammen, når både arbejde, familie og det sociale liv skal have opmærksomhed. Situationen kan opleves som vanskelig og erfaringerne viser, at mange søskende føler sig alene. Netop derfor er et søskendekursus et rigtigt godt tilbud, hvor du får lejlighed til at møde andre søskende på din egen alder og hvor du får svar på mange af dine spørgsmål. I Ådalskolens kursuskoncept indgår der som afslutning en søskendecamp med en hyggelig overnatning i en hytte.

Sådan tager man hensyn til søskende

Søskende til børn med handicap eller særlige behov er noget som optager Ådalskolen i Ringsted rigtig meget. Vi hører ofte fra mange forældre, at de kan være nervøse for ikke at give søskende nok opmærksomhed - og vigtigst af alt den rette opmærksomhed. Vi skriver derfor her lidt om forskellige betragtninger, som du forhåbentlig kan inspireres af. Du må meget gerne kommentere eller skrive tilbage til os, hvis der er områder som vi ikke har taget med. At være søskende til en bror eller søster med et handicap er er særlig opgave og der er flere forhold som gør sig gældende i løbet af opvæksten. Det er vigtigt for søskende at du anerkender det ikke altid er nemt for søskende at vokse op i en anderledes familie. Det er vigtigt at ikke hele familien bliver gjort anderledes. Søskende skal have lov at gå til sport, deltage i klasse arrangementer, have legekammerater med hjem osv. Du skal så vidt muligt prioritere at du også ser søskende spille fodboldkamp, lave gymnastikopvisning ol. støtte dem i at være sammen med andre børn i deres fritid. Det kan være svært at give søskende den rette tid og ro til at de kan fortælle om deres følelser, hvis barnet fylder meget i hverdagen. Søskende føler tryghed og opmærksomhed, hvis du bruger længere tid på i-seng-lægning. Her kan søskende få et frirum til at fortælle om sig selv og sine følelser. Når der opstår problemer i legen imellem barnet og søskende, er det afgørende at søskende altid kan komme til dig, uden du skælder dem ud. Det kan være svært for søskende at aflæse barnet, som måske kun bruger lidt mimik og måske pludselig reagere voldsomt. Reagerer barnet voldsomt enten ved at slå eller ved at sige grimme ting, er det vigtig du fortæller søskende det ikke er deres skyld. Søskende skal være klar over at selv om de har leget med barnet og måske drillet, så kan det alligevel ikke retfærdigøre et sådan udbrud/anfald fra barnet. Det er en god ide at give søskende handlemuligheder i forhold til barnet. Det kan være ting barnet kan sige, gøre eller simpelthen løbe væk når der er optræk til "uvejr" sådan at søskende lærer at beskytte sig selv. Søskende må aldrig lære at det er ok at blive slået på. Der er heldigvis også gode sider ved at være søskende til et barn med særlige behov. Søskende udvikler ofte en god omsorgsevne. De bliver ofte bedre til at rumme forskellighed og kan bedre tage hensyn til andre mennesker hvilket kan være en værdifuld evne at have med sig videre ud i verden. Dette er dog kun en lille del af det man skal tænke over i forhold til søskende. Men det vigtigste er at blive bevidst om at søskende også har brug for opmærksomhed og leve i en familie, som oplever gode ting sammen.

Når søskende kommer til orde

Noget af det helt særlige ved Ådalskolens søskendekursus er at vi skaber rammerne for, at børn kan mødes med andre børn som også har en bror eller søster med et handicap. Dernæst har vi udviklet et koncept som italesætter og støtter det enkelte barn så det kommer ”helt frem i bussen” og får en oplevelse af, at de ikke er de eneste med dette livsvilkår. Det er noget, som langt de fleste søskende har glæde af. Det kan være svært for nogle søskende at skulle tale om handicappet og den forandring det har bragt ind i familien. Hensynet og tankerne for at komme til at såre hinanden kan fylde meget i en familie. Børnene kan også være bange for at komme til at såre familierelationerne, mens de voksne vil gøre alt for at skåne børnene og ikke gøre dem kede af det. Alle disse hensyn kan komme til at betyde, at man ikke får talt om det svære eller det som fylder – og det påvirker søskende, forklarer en af gruppelederne John Quist Frandsen. 

På Ådalskolens søskendekursus spørger vi de enkelte søskende, hvad handicappet betyder for dem og hvor meget det fylder i deres liv lige her og nu gennem en legende aktivitetstilgange På den måde kommer alle søskende nemt til orde og der kommer en fantastisk god snak i gang. Som udenforstående kan vi betragte søskende fra et helikopter-perspektiv og være med til at få øje på mange af de ressourcer, som de også har – men som de måske midt i det helt glemmer, at de har supplerer John.

En holdning om retfærdighed

Begrebet retfærdighed arbejdede vi meget med på forårets søskendekurser. Flere søskende havde erfaringer med retfærdighed i dagligdagen og mange italesatte det direkte modsatte nemlig uretfærdigheden. At der er stor forskel på dem, at deres søskende altid får deres vilje, at deres søskende får lov til at rejse sig fra bordet tidligere end dem selv osv. John Quist Frandsen, gruppeleder på Ådalskolens søskendekursus kommenterer her lidt om begrebet og hvordan det kan tænkes ind i en familie hverdag. Begrebet retfærdighed spiller generelt i mange familier en stor rolle. Mange forældre sætter en ære i at være retfærdige overfor børnene, hvilket for det meste betyder, at de ikke gør forskel på dem. Netop denne opfattelse af retfærdighed er desværre en kraftigt medvirkende årsag til såkaldt jalousi mellem søskende. Alle mennesker er forskellige og har forskellige behov på forskellige tidspunkter. Det gælder i høj grad børn i forskellige aldre og på forskellige udviklingstrin. Hvis man derfor vil behandle sine børn retfærdigt, må man behandle dem forskelligt. Husk, at alternativet til retfærdighed ikke er uretfærdighed – det er bare det modsatte. Børn kan sagtens lære at håndtere, at der bliver gjort forskel. Først når de har levet nogle år i en familie, hvor den såkaldte retfærdighed dominerer, begynder de at samarbejde (efterligne) og kræve retfærdighed, men så gør de det til gengæld også på millimeter. En anden årsag kan være, at de faktisk er blevet meget uretfærdigt behandlet ved en eller flere lejligheder. Hvis man derfor er kommet ind i den onde cirkel, som retfærdighed er, kan det godt koste hårdt arbejde at komme ud igen, men det betaler sig. Vores baggrund for at gå ind for retfærdighed som forældre er meget forskellig. Nogle af os har været udsat for stor uretfærdighed i vores opvækst, og vi er så kommet til den slutning, at retfærdighed må være svaret. Andre er meget optagede af retfærdighed i mere politisk forstand og overser, at politik og psykologi ofte er uforenelige størrelser. Og atter andre har andre gode grunde. Fælles for dem alle er en stærk følelse af, at det er vigtigt at beskytte de svage, og det er jo et smukt motiv, som netop ofte betyder, at de svage skal have mere end de stærke, eller at de små skal have mere end de store. Under alle omstændigheder betyder det, at der skal gøres forskel, hvis det skal være rigtigt retfærdigt og ikke bare tilsyneladende retfærdigt. Somme tider medfører det, at storesøster på fire bliver ked at det på lillebrors to års fødselsdag, fordi hun ingen gaver får, men det er vigtigt for hendes udvikling som menneske, at hun kan få lov til at være ked af det, indtil det (ret hurtigt) går over. Hun er ikke på længere sigt tjent med at lære, at man der bliver købt ting eller stillet krav til omgivelserne, hver gang hun bliver frustreret eller ked af det. Det gælder også konkrete ting som f.eks. slik. Det er mere hensigtsmæssigt, at børnene i de første seks til syv år lærer at spørge sig selv, om de har lyst til slik eller hellere vil bruge pengene til noget andet, end at de lærer at kræve ind og stoppe i hovedet, bare fordi de andre gør det. Det eneste retfærdige er at være så opmærksom som muligt på sine børns forskellige behov og efter bedste evne give dem, hvad de mangler eller har et reelt behov for. Søskende lærer med alderen at der er en forskel på deres bror eller søster med handicap og at det ikke betyder, at de selv ”mangler noget”.

At vokse op sammen med en bror eller søster med et handicap

På Ådalskolens søskendekursus i Ringsted får børn mulighed for at fortælle lige hvad der ligger dem på sinde. Nikolaj på 11 år fortæller i dette blog indlæg om dette tema ifølge hans egne ord ”at vokse op i skyggen af en søskende”. Hans søster på 8 år har autisme og derfor brug for forældrenes hjælp og støtte dagen lang. John Quist Frandsen fra Ådalskolens søskendekursus tilføjer, at der er lavet en hel del forskning om søskende, og om hvilke faktorer der spiller ind på henholdsvis den gode og mindre gode søskenderelation. Et af de elementer der har afgørende betydning, er hvorvidt det enkelte barn oplever at vokse op i skyggen af en eller flere søskende. Det er udfordrende for relationen til ens bror eller søster, hvis man som barn oplever, at mor og far meget bedre kan lide det andet eller de andre børn i familien, end en selv. Hvis mor og far altid giver udtryk for at storesøster er sjovere, klogere, tegner pænere, siger de rigtige ting, har bedre venner, interesserer sig for bedre ting, og i det hele taget er mere værd. Det afgørende her er et barns oplevelse af at være mindre værd, og ikke hvorvidt forældrene reelt kan lide det ene ban mere end det andet. Vokser man som barn op med oplevelsen af, at der er et favoritbarn i familien – og at det ikke er en selv – har man meget dårligere forudsætninger for at indgå i en sund, ligeværdig og tryg relation med sine søskende. Samtidig bliver det sværere at opbygge og nære selvværdet og barnet vil også nemmere blive ramt af jalousi. Det er nemlig særlig hårdt ved selvværdet at opleve, at nogen, vi på den ene eller anden måde kan sammenligne os med i niveau eller position, som fx søskende, hele tiden er mere værd end os. Dette sker ubevidst og når ens søskende så samtidig har et handicap og har brug for mere opmærksomhed kan man som søskende godt opleve, at man vokser op i skyggen. Derfor er der gode råd at hente både for børn og forældre, når Ådalskolens søskendekursus igen begynder til marts 2024. Mange forskellige temaer kommer frem på kurset og alle søskende får muligheder for at fortælle om deres egne oplevelser og erfaringer.

"Vi modnes hurtigere end andre..."

Sådan italesætter Jonathan den virkelighed det er at være søskende til en søster eller bror til et barn med et handicap. Vi søskende kan nemt komme lidt i skyggen i en hverdag som kører derudaf for fulde omdrejninger. Et barn med særlige behov kræver meget opmærksomhed og forældrenes bekymringer og omsorg kræver et anderledes bånd til dette barn. Derfor er der ikke nødvendigvis kræfter og overskud til at give de andre børn i familien den nødvendige opmærksomhed, som vi naturligvis fortjener og har brug for. Det er ikke engang sikkert, at forældrene overhovedet er opmærksomme på, at de andre børn mangler opmærksomhed. Derfor kan der kan opstå jalousi mellem søskende og nogle gange direkte frustrationer og konflikter mellem dem. Søskende bliver påvirket af situationen, men tilpasser sig ofte på flere forskellige måder. Det er almindeligt, at de i tidlig alder opnår stor selvstændighed og modenhed, men denne "turbomodning" er ikke nødvendigvis en fordel. Det er vigtigt, at børnene ind imellem er sammen med forældrene uden barnet med særlige behov, så der er mulighed for at opretholde og udvikle forholdet mellem forældrene og søskende. Søskende må ikke føle, at de altid skal være de stærke og velfungerende for, at der er plads til dem i familien. De skal selvfølgelig også have lov til at være hele mennesker og føle, at det er tilladt at være skrøbelig og til tider svag, samt kunne give udtryk for deres frustrationer. Deres personlige behov skal i det hele taget tilgodeses, og de skal yderligere motiveres og stimuleres i at være sammen med kammeraterne. De må ikke – som det kan ske i nogle familier distancere sig fra omgivelserne. Det er vigtigt at gøre sig tanker om, hvordan man vil informere søskende om det handicap som deres søster eller bror har. Hvordan man skal gøre det afhænger selvfølgelig af den enkelte families forhold og børnenes alder. Men det er vigtigt at søskende bliver informeret og ikke for sent, da det er deres eneste mulighed for at forstå det anderledes familiemønster og dermed lære at kunne forholde sig mere naturligt til det.

Forsøg at se hans succeser i stedet for hans fejl

Det er netop et af vores allerbedste bud på et rigtig godt trick til de søskende som deltager i søskendekurset på Ådalskolen i Ringsted. Konkret tror vi på, at der bag alle vanskeligheder og problemer findes en drøm eller et ønske om noget der kunne være bedre – og i stedet for at bruge krudt på det, som ikke virker, handler det om at fokusere på det, vi ønsker og det vi vil. For søskende bliver det netop en meget væsentlig forskel på om de irriteres af deres søskendes fejl, problemer og vanskeligheder eller lærer af fascineres af deres styrker. På søskendekurset bruger vil lege og aktiviteter til at faciliteter denne proces og børnenes læring. Vi vil gerne lære søskende at have det godt med sig selv og at være i stand til at mestre de udfordringer og vilkår, som hverdagen og omgivelserne uvilkårlig byder på. Hvis man som søskende bruger for meget energi på at være irriteret over sin søskendes handicap havner man nemt i en negativ cirkel. En cirkel som ikke er støttende for dig og som det kan være svært at komme ud af. 

Måske har du også oplevet at din søskende går dig på nerverne, og du kan mærke at du bruger alt for meget energi på at være irriteret. Hvad skal jeg dog gøre tænker du måske? Hvorfor skal jeg se mine problemer på en anden måde? Hvorfor skal jeg tænke anderledes over tingene? Hvordan kan min bror forandre sig? Vores påstand er, at når noget ikke fungerer som man gerne ønsker det, kan forældrene og andre komme med nok så mange forklaringer, men det løser ikke problemet. Men lige så snart forandringen kommer indefra, dvs. fra dig selv og dit syn på dig selv og relationerne, så sker der noget som forandre det hele. Det vil sige at du kan ikke forandre på din søskendes handicap, men du kan forandre den måde du tænker om handicappet på.  

Tobias fortæller hvordan han oplever det

”At have en bror med et handicap kan godt nok være udfordrende, det ændrer hverdagen og mange forskellige følelser opstår” sådan siger Tobias som bare er 12 år. Han er ligesom mange andre drenge glad for fodbold og computerspil. Det er ikke til at se, hvis man ikke lige ved det siger Tobias, da vi spørger ham hvordan det er at være lillebror til en dreng som har et handicap. Tobias fortæller, hjemme hos os er min storebror i aflastning et par dage hver uge. Det giver mig og min søster en mulighed for at lave noget sammen med vores forældre for når min storebror er hjemme optager han rigtig meget af vores tid. Min storebrors handicap fører til store anderledesheder i min familiens almindelige hverdag og den måde den fungerer på. Han bliver temmelig ofte hverdagens omdrejningspunkt: både med hensyn til tanker og følelser og i forhold til praktiske gøremål og aktiviteter. Min storebror har autisme og det er meget vigtigt for ham, at kende til hvad der skal ske og i hvilken rækkefølge. Ellers kan han nemt blive forvirret og ”køre op”. Følelserne hos min søster og jeg er mange og forskelligartede. Nogle af de følelser, som ofte opleves, er kærlighed, vrede, sorg, fortvivlelse, afmagt, jalousi, ensomhed, skyld samt en følelse af at være overset. Det kan være svært at integrere de mange forskellige følelser, ikke mindst da min søster og jeg ofte føler os overladte til os selv og ikke har nogen at snakke med. Det var først da jeg deltog på et søskendekursus i Ringsted, at jeg for første gang oplevede et sted, hvor det er muligt at sætte ord på tankerne, give udtryk for følelserne og dele mine oplevelser. At høre, at andre børn har oplevelser, som minder om mine egne. Gruppeleder fra Ådalskolens søskendekursus John Quist Frandsen fortæller, at mange søskende oplever det som en stor hjælp at snakke med andre børn og det er helt klart at det bryder med den isolation og anderledeshed, som nogle gange omgiver disse børn.

Når fremmede bliver ens kammerater

For langt de fleste af de børn, som for første gang skal på søskendekursus er det et møde med fremmede mennesker. Det giver store ”sommerfugle i maven”, hvilket er helt normalt og naturligt. Nogle børn ved på forhånd, hvad et søskendekursus er, fx fordi de har mødt hinanden før, men for størstedelen er det helt fremmede børn og voksne de skal møde. Det er der mange, som synes, er meget mærkeligt. Som 12-årige Nicoline siger: ”Jamen, jeg vidste ikke hvad et søskendekurset var før jeg kom så jeg var meget spændt. Min mor havde fortalt mig, at det var fordi vi har en storebror med et handicap. For børnene som er imellem 9 og 12 år er det vigtigt, at der bliver opbygget en tillid til både børn og voksne og den kommer ikke bare på fem minutter. Netop derfor har Ådalskolens søskendekursus en varighed på 42 timer fordi det er svært at gennemskue for børnene om tillidsrelationen holder, hvis mødet er for kort fortæller John Quist Frandsen som er gruppeleder på søskendekurserne. En af drengene på 10 år fortæller, ”jeg var ikke så gammel og jeg vidste ikke rigtigt, om det her med tillid det kunne holde. Om jeg bare kunne åbne mig op og sige alt, hvad der lige faldt mig ind, eller om jeg skulle holde noget af det inde. Jeg var meget bange for at gøre mine forældre kede af det. Heldigvis skete det modsatte, søskendekurset er noget af det bedste jeg nogensinde har oplevet”.