mandag den 31. oktober 2022

En rigtig god weekend på søskendekurset


Søskendekurset havde sit totale højdepunkt i denne weekend. 13 søskende var afsted og det var både sjovt, lærerigt og uhyggeligt.

Følg med her på bloggen over de næste uger, hvor vi vil skrive mere om kursets indhold og hvad der kom ud af det. Et søskendekursus på Ådalskolen matcher aldersgruppen 9-12 årige børn, som har en bror eller søster med et handicap. Vi håber I alle kom godt hjem, fået indhentet lidt søvn og så vil vi bare endnu engang sige tusind tak fordi vi fik lov til at lære jer at kende og tak for alt det I hver især gav til fællesskabet.

De bedste hilsner

Nadia, Gitte og John

torsdag den 27. oktober 2022

Søskendecamp i weekenden


Kære alle søskende

Det bliver så fedt at se jer alle sammen i weekenden når vi sammen skal på søskendecamp. Vi håber I allerede har fået jeres deltagerbrev så I er klar over hvad vi skal lave og hvad I skal have med. Søskendecampen er nemlig højdepunktet på Ådalskolens søskendekursus og det bliver både sjovt, hyggeligt og lærerigt. Vi skal lave sjove aktiviteter og vi kan love at det også bliver lidt uhyggeligt for det er jo Halloween. 

Vi glæder os til at ser jer alle sammen. Kom godt til Ringsted og på gensyn på lørdag.

De bedste hilsner

Nadia, Gitte og John

tirsdag den 25. oktober 2022

Søskendekurset blev vendepunktet for ham

Vores søn på 7 er epileptiker, har Dravet Syndrom og kognitivt og udviklingsmæssigt ikke alderssvarende. Vores anden søn på 11 år fik for et år siden et tilbud om at komme med på et søskendekursus. Initiativet blev varetaget af Ådalskolen i Ringsted kommune (vi bor i Vordingborg), og bestod i et forløb over ca. 3 måneder, hvor søskende til ”handicappede”, kunne mødes under ledelse af en voksne undervisere som har stor specialpædagogisk erfaring. Vi var meget interesserede og foreslå vores søn det, som dog lige i første omgang var lidt skeptisk. For hvad er et søskendekursus, hvem deltager, hvad skal man lave og så der er også en søskendecamp undervejs.

Ja, alt sammen spørgsmål som gjorde vores søn lidt usikker i begyndelsen, men da vi havde fået talt om tingene, læste på søskendekursets blog og talte med kursuslederne var han simpelthen ”fyr og flamme”. Han var total motiveret. Det har vi bestemt ikke fortrudt. Søskendegruppen har været et uvurderligt kursus for vores søn. Han fik et længe ønsket forum, hvor han kunne tale med andre børn, som også har søskende, der af en eller anden grund kan være udfordrende at være bror eller søster til. Det kan være sygdom, handicaps eller anden årsag, som betyder, at man som søskende kan opleve en markant anderledeshed, en bekymring, angst eller har en hverdag, hvor man skal tage et udstrakt hensyn til sin søster eller bror. Deltagerne på søskendekurset har søskende med flere forskellig diagnoser. Nogle har fysiske lidelser og andre psykiske. Fælles er at det at være søskende til et barn med særlige behov kan være krævende og gøre en ensom, bekymret og ked af det men naturligvis også være berigende og være med til at skabe et stærkt og unikt familiesammenhold.

tirsdag den 18. oktober 2022

Søskendes livsvilkår er ikke som de flestes

Børn som vokser op med søskende med et handicap er i en situation der præges af et særligt vilkår. Forskning og generel erfaring fortæller, at det har indvirkning på alle familiemedlemmerne, at der er et barn med et handicap idet det ikke kun er forældrene, som oplever anderledes hverdagsvilkår. De fleste børn i familierne lever et fuldstændigt normalt liv, har de samme behov som alle andre børn, tænker mange af de samme tanker men nogle gange har de brug for at kunne ”læsse af til andre”, som kender til de selv samme forhold. Det viser sig nogle gange, at kun få klassekammerater ved, at barnet har en søskende med et handicap. Hvordan børn reagerer på at have en søskende med et handicap afhænger af flere ting, hvilket handicap der er tale om, børnenes egen alder, alderen på deres bror eller søster og hvordan handicappet tackles af forældrene. Det vil selvfølgelig også afhænge af, hvordan forældrene støtter børnene i familien. Større søskende kan ofte dele de samme følelser af at have ”mistet” eller ”hvorfor lige min bror” ligesom forældrene. Derfor er det vigtigt, at børnenes følelser tages alvorligt, at de anerkendes og at der er god plads til at lytte. Søskende har generelt en masse morskab sammen med deres bror eller søster og på den lange bane lærer det børnene at være mere omsorgsfulde, tænksomme og sociale. Kompetencer som opleves langt stærkere end andre børn på deres egen alder.

Børnene fortæller selv...
En families trivsel påvirkes af de forskellige situationer som hverdagen byder. Her er nogle eksempler som børn fortalte om på Ådalskolens søskendekursus i foråret.
”Vores familieferie og især weekender kan være en stor udfordring”
”Jeg savner alene tid med mine forældre og følelsen af jaloux har jeg en gang imellem selvom jeg godt ved at min søster er handicappet”
”Jeg kan godt føle mig skyldig, hvis jeg beklager mig fordi mine forældre forventer, at jeg tager mig af min bror”
”Jeg har ikke altid lyst til at passe min lillesøster, når jeg har besøg af mine egne kammerater. Det er pinligt, at min søster siger mærkelige lyde eller pludselig bliver afsindig tosset”
”Jeg kan godt blive bange for, hvad handicappet betyder for ham, når vi bliver voksne. Hvem skal passe min storebror?”
”Inden søskendekurset troede jeg at jeg kunne blive ”smittet” af handicappet og at det kunne ramme mig selv”
”Jeg kan ofte blive en lille hjælper, når min mor lige skal nå at handle ind eller kommer sent hjem fra arbejde”
”Jeg kan blive bekymret eller vred på mine forældre, hvis jeg oplever at min mor eller far ”sørger for meget”, er trætte eller er presset af de mange ekstra omsorgsopgaver der følger med”
”Jeg føler, at der ligger et ekstra pres på mine skuldre for at få en bestemt uddannelse eller eksamen fordi min bror aldrig vil kunne få en uddannelse”
At have mulighed for at italesætte nogle af disse issues med andre børn som kender situationerne hjælper børnene til at opdage, at de andre på søskendekurset rent faktisk oplever mange af de samme ting som dem selv. Pludselig går det op for børnene, at de har nogen at dele deres tanker og oplevelser med og det er fantastisk forløsende.

Maria på 9 år fortæller...
”Det værste er faktisk, at andre i klassen synes, at jeg ikke gør det godt nok. At jeg er en irriterende kammerat, fordi min lillebror ikke opfører sig som alle andre børn, siger Julie og fortsætter. ”Når jeg har stået i sådanne situationer, har jeg været glad for at jeg i søskendegruppen kunne fortælle om min historie, ”få luftet ud” så at sige og vendt nogle af tankerne med dem. Jeg har været rigtig heldig at have nogen at snakke med, så jeg ikke går med det inde i mig selv. De voksne på søskendekurset fortæller til mig, at omgivelserne ofte har svært ved at forstå et handicap og konsekvenserne af et sådant og at det ikke er mig, der er noget galt med. Det føles godt og giver mig fornyet energi.”

Søskendes relationer...
Hvordan børnene udvikler sig sammen med deres søskende påvirker selvfølgelig den måde, de bliver på som menneske og former deres liv. Gennem barndommen og livet bruger de meget tid sammen med deres søskende og sammen med dem får de sandsynligvis den længst varende relation. Derfor er netop relationerne mellem søskende et meget vigtigt emne. For hvordan skaber man gode relationer blandt søskende? Det er der sikkert rigtige mange bud på og forskellige meninger om. For børnene som har en bror eller søster med et handicap kan opgaven med at skabe relationer være mere udfordret. Det er ikke altid så let, som det måske lyder. I gamle dage blev børn med et handicap ofte anbragt på store centralinstitutioner eller stuvet væk på anstalter forskellige steder i landet. Ofte blev man som familie rådet til at glemme, at man netop havde fået et handicappet barn. Få jer et nyt barn var ofte overlægens første råd på fødeafdelingen. Det må have været usandsynligt smerteligt for alle parter og det kan være svært at forstå, at en sådan en holdning ikke har så mange år på bagen. Nu om dage er tiderne heldigvis anderledes og de fleste børn uanset deres handicap, tilbringer det meste af deres tid sammen med deres familie. Det betyder jo, at kontakten med deres brødre og søstre, er langt mere kontinuerlig. Det er derfor ikke overraskende, at nogle forældre ønsker at tale om vigtigheden af søskenderelationer, op-og nedture i dagligdagen og i højere grad søger rådgivning i håndtering af eventuelle problemer der kan opstå i familien. Alt dette er der i dag langt hen ad vejen også mulighed for. Derfor giver det rigtig god mening at indtænke søskende en langt mere betydningsfuld rolle på den gode måde. Netop det at arbejde med relationer er alfa og omega.

Tobias fortæller...
En af drengene fra søskendekurset, en 12 årig dreng Tobias fortæller om søskendekurset på denne måde. ”Jeg kan genkende rigtig meget af det de andre børn på kurset fortæller f.eks. at have et stort ansvar og meget tålmodighed. Jeg er nogle gange en tredje voksen og det er ikke fordi jeg skal gøre det, men fordi jeg kan se, at min mor og far har brug for hjælp og jeg kan mærke, at de er ved at blive trætte. Så kan jeg bare ikke lade være med at hjælpe. Jeg kan også genkende det med at ens bror eller søster med handicap får mere opmærksomhed og det er nogle gange virkelig ret så træls. Søskendekurset på Ådalskolen i Ringsted var en fantastisk øjenåbner for mig. Jeg er nu begyndt at se min familie på en helt anden måde. Jeg har fået meget mere lyst og mod til at fortælle mine kammerater om min lillesøster og alle de ting som hun klarer på trods af, at hun har et handicap og ikke kan tale, fortæller Tobias.

lørdag den 15. oktober 2022

En af vores gamle søskende fortæller

Genkendelsen og oplevelsen af at være blandt ligestillede, medfører en helt særlig dynamik i gruppen, hvor alle kommenterer på hinandens erfaringer og fremhæver den enkeltes ressourcer. Forleden dag talte vi med Martin, en ganske fantastisk samtale, som vi er meget stolte af og som vi har fået lov til at bringe her på bloggen. Vi talte om dengang han var på søskendekursus i Ringsted og hvad han særligt husker tilbage på. Der var naturligvis den modtagelse med den røde løber, de voksne, legene, pauserne i gymnastiksalen og søskendecampen med bål og hygge. Og så var der også lige oplevelsen med, at søskendes erfaringer blev betragtet som ressourcer medfører, at Martin bryder ud med latter i telefonen. Ja det var første gang, at ”jeg som lille dreng på 10 år oplevede, at det er en ressource og ligefrem en kompetence at have en søskende som er handicappet”. Jeg husker at ”det troede jeg faktisk ikke rigtig på men jeg var jo ikke så gammel” så jeg sagde ikke noget. I dag kan jeg godt forstå det og det er rigtigt. Vi søskende er en ressource og ”vi er en stærk gruppe" hvis vi står sammen. Vi har rigtig mange erfaringer, som vi kan bruge til at hjælpe andre med”. Ved at fortælle vores historier, italesætter vi vores livshistoriske erfaringer med at vokse op i familier med et barn som har et handicap. Før jeg deltog på Ådalskolens søskendekursus kan jeg huske, at jeg følte, at jeg ikke oplevede at mine erfaringer var noget særligt…fordi at jeg oplevede at jeg flere steder sådan blev sat i bås…du har en handicappet bror, så er du nok sådan og sådan osv sådan siger Martin som en af vores ”gamle søskende” der var med på søskendekurset for 5 år siden. I dag er han 15 år. På Ådalskolens søskendekursus er de virkelig gode til at møde os og vi føler os som nogen helt særlige. At have en søskende som er handicappet betyder selvfølgelig noget for mig her og nu og noget som vil følge mig gennem hele mit liv. Nogle år efter jeg har deltaget på søskendekurset er jeg begyndt at leve bedre med handicappet men selvfølgelig kan jeg stadig spørge sig selv, hvorfor det lige blev min lillebror som fik det her autisme handicap? Men jeg er begyndt at se på handicappet og mit liv på en anden måde. Jeg har efterhånden accepteret det og det vil altid være en del af mig og der vil altid være ting, som min lillebror ikke kan. I dag kan jeg godt sige til mig selv, at jeg hellere vil bruge min energi og mit fokus på alt det, han godt kan. Dengang da jeg var mindre tænkte jeg, at hvis jeg øvede nok med min lillebror ville han komme til at tale, men det skete selvfølgelig aldrig. Jeg vil have det bedste ud af det jeg har og selvfølgelig er der ting, der fortsat irriterer mig. Min barndom blev anderledes end andres, mine forældre blev skilt, jo jeg har også fra tid til anden ønsket, at jeg var i en anden familie men okay det havde jo muligvis bragt noget andet til min familie og jeg men jeg ved det jo i virkeligheden ikke. Men vigtigst er nu det, at jeg, min bror og familie har det godt.

Hvad søskende taler om på søskendekurser

Læs her, hvad børnene fra det sidste søskendekursus fortæller. For børnene er søskendekurset et sted, hvor de kan tale om, hvordan de har det, hvordan de har haft det siden sidst, og hvad de har været optaget af. Nogle børn kalder det ”at gå til noget” på linje med andre aktiviteter såsom fodbold, spejder og gymnastik. De beskriver Ådalskolens søskendekursus som ”super hyggelig, man slapper af og kan snakke med nogle, som har de samme oplevelser med ens søskende” (12 år). Søskendekurset bliver også beskrevet som et sted, hvor ”man føler sig velkommen selvom man har en bror med autisme” (10 år). Børnene bliver undervejs på kurset spurgt hvordan de i klassen fortæller, at de har en bror eller søster med et særligt behov. Nogle søskende fortæller at det er en stor hemmelighed mens andre har fortalt det engang for længe siden.

Søskende beskriver også søskendekurset som et sted, hvor man sidder og snakker og får te, kakao, saftevand og boller. Et sted hvor man også kan tage nogle kort frem med billeder eller ord på og fortælle de tanker, som ordene og billederne sætter i gang.
Nogle af børnene siger, at de helst vil være fri for at tale om handicappet i skolen. De vil hellere tale om det på søskendekurset, fordi: ”Det er mere hyggeligt og der er også andre der ved, hvordan det er” (9 år). Et barn ligger vægt på, at søskendekurset er et sted, hvor det bliver behandlet ligeværdigt og ikke ”som en baby”, hvor omgivelserne siger: ”Neeeeej, hvor er det altså synd for dig, at din søster har autisme” (12 år). En anden siger, at det er vigtigt ikke at være indelukket på søskendekurset: ”Fordi det er faktisk lige det modsatte, det handler om, at jeg er åbenmundet på den gode måde” (10 år).

Søskende har mange bidrag

”At have en bror med et handicap kan godt nok være udfordrende, det ændrer hverdagen og mange forskellige følelser opstår” sådan siger Tobias som bare er 12 år. Han er ligesom mange andre drenge glad for fodbold og computerspil. Det er ikke til at se, hvis man ikke lige ved det siger Tobias, da vi spørger ham hvordan det er at være lillebror til en dreng som har et handicap. Tobias fortæller, hjemme hos os er min storebror i aflastning et par dage hver uge. Det giver mig og min søster en mulighed for at lave noget sammen med vores forældre for når min storebror er hjemme optager han rigtig meget af vores tid. Min storebrors handicap fører til store anderledesheder i min familiens almindelige hverdag og den måde den fungerer på. Han bliver temmelig ofte hverdagens omdrejningspunkt. Både med hensyn til tanker og  følelser, de praktiske gøremål og aktiviteter. Min storebror har autisme og det er meget vigtigt for ham, at vide hvad der skal ske og i hvilken rækkefølge. Ellers kan han nemt blive forvirret og ”køre op”.

Følelserne hos min søster og jeg er mange og forskelligartede. Nogle af de følelser, som ofte opleves, er kærlighed, vrede, sorg, fortvivlelse, afmagt, jalousi, ensomhed, skyld samt en følelse af at være overset. Det kan være svært at integrere de mange forskellige følelser, ikke mindst da min søster og jeg ofte føler os overladte til os selv og ikke har nogen at snakke med. Det var først da jeg deltog på et søskendekursus i Ringsted, at jeg for første gang oplevede et sted, hvor det er muligt at sætte ord på tankerne, give udtryk for følelserne og dele mine oplevelser. At høre, at andre børn har oplevelser, som minder om mine egne. Gruppeleder fra Ådalskolens søskendekursus John Quist Frandsen fortæller, at mange søskende oplever det som en meget stor hjælp at komme i dialog med andre børn og at det klart bryder med den isolation og den anderledeshed, som nogle gange omgiver børnenes situation.

torsdag den 13. oktober 2022

Mange søskende har faste pligter

Hver dag når Anders kommer hjem fra skole er det første han gør, at lave et eftermiddagsskema til hans lillebror, som kommer hjem en time senere med en taxa. Anders har en lillebror der hedder Niels, som har ADHD og autisme og er meget visuelt tænkende. Derfor bruger vi i min familier meget skemaer og pictogrammer fortæller Anders. Mine forældre arbejder i København og kommer hjem når vi skal til at spise. Generelt er vi i min familie gode til at bruge korte præcise sætninger og sige det min lillebror skal og ikke det han ikke skal. Det var virkelig noget, som jeg skulle vænne mig til. Det at jeg hele tiden skal tænke over, hvad jeg siger og hvordan jeg siger det. Jeg kan godt se, at det hjælper min lillebror rigtig meget, men en gang imellem er det bare irriterende. Da jeg deltog i Ådalskolens søskendekursus var det første gang jeg var sammen med andre børn på min egen alder som også har søskende med et handicap. Det var en fantastisk oplevelse og en øjenåbner for mig. Jeg lærte en masse om ADHD og autisme og jeg fik nye kammerater. Jeg lærte blandt andet, at jeg skal undgå at bruge ordet "ikke", så omformulerer jeg hellere sætningen og fortæller min lillebror, hvad han skal gøre. De voksne på søskendekurset fortalte, at hjernen ikke kan høre ordet "ikke". fx. hvis jeg siger "Niels du skal ikke gå igennem vandpytten" så kan jeg være sikker på at han gør det, men siger jeg "Niels du skal gå uden om vandpytten" så går han som oftest pænt uden om. I min familie gælder det om hele tiden at være 3 skridt foran. Jo fastere rammer og forudsiglighed vi har jo bedre og nemmere for Niels. Vi fortæller altid, hvor lang tid der til, at der skal ske et eller andet. fx. hvornår vi skal ud af døren, hvornår er det sengetid osv. den forudsigelighed har min lillebror brug for. På den måde undgår vi nogle konflikter, hvis vi bryder ind i et eller andet han er i gang med. Det var særligt rart at møde andre søskende som kender til de samme regler og jeg var også heldig at få en masse gode råd fra de andre børn. At være storebror til en lillebror med ADHD og autisme er ikke altid lutter lagkage, men han er min lillebror.

Vi lytter til hinanden

Formålet og tankerne bag et søskendekursus er at skabe en særlig indsats for de børn, som har en bror eller søster med særlige behov eller et handicap. I en søskendegruppe er der særlig fokus på børnenes individuelle behov. Der skabes mulighed for snak og hygge blandt børnene og de kan nemt komme til orde i et mindre og meget trygt forum. Det enkelte barn kan vælge at fortælle sin historie, men det er ikke en nødvendighed for, at gruppen kan fungere og alle børn får noget ud af at deltage. I gruppen arbejdes der med konkrete øvelser, lege og aktiviteter, hvor der eksempelvis tales om det at vokse op sammen med en søskende med et handicap. Vi ser film og taler om ligheder og forskelle bagefter, lytter til hinanden og kommer med gode alternative løsninger på problemer, vi lægger øre til hverdagsoplevelser, drillerier i skolen og taler om tanker og følelser. Ja alt det som de deltagende søskende synes er vigtigt.

Som det helt store højdepunkt på søskendekurset tager vi på en søskendecamp der varer 2 dage og som indeholder en overnatning. Det er sjovt og hyggeligt at være afsted og alle børnene kender hinanden rigtig godt på dette tidspunkt. 
Formålet med søskendegrupperne er også i lige så høj grad at give børnene mulighed for at mødes og hygge sig. Lidt ekstra opmærksomhed og interesse er ofte en stor del af det nogle af børnene har brug for. Dynamikken i gruppen og de fællestræk, som karakteriserer børnenes situationer bruges til at støtte det enkelte barn i dets personlige udvikling. Børnene vil hurtigt opleve, at der er andre på kurset, der går rundt med samme tanker og oplevelser og vil derfor føle sig som en del af et unikt fællesskab. Ideen er grundlæggende at styrke børnenes mestring i hverdagen sammen med deres søskende og skabe grobund for et socialt netværk blandt de andre børn.

Søskende har mange bidrag

”At have en bror med et handicap kan godt nok være udfordrende, det ændrer hverdagen og mange forskellige følelser opstår” sådan siger Tobias som bare er 12 år. Han er ligesom mange andre drenge glad for fodbold og computerspil. Det er ikke til at se, hvis man ikke lige ved det siger Tobias, da vi spørger ham hvordan det er at være lillebror til en dreng som har et handicap. Tobias fortæller, hjemme hos os er min storebror i aflastning et par dage hver uge. Det giver mig og min søster en mulighed for at lave noget sammen med vores forældre for når min storebror er hjemme optager han rigtig meget af vores tid. Min storebrors handicap fører til store anderledesheder i min familiens almindelige hverdag og den måde den fungerer på. Han bliver temmelig ofte hverdagens omdrejningspunkt. Både med hensyn til tanker og  følelser, de praktiske gøremål og aktiviteter. Min storebror har autisme og det er meget vigtigt for ham, at vide hvad der skal ske og i hvilken rækkefølge. Ellers kan han nemt blive forvirret og ”køre op”.

Følelserne hos min søster og jeg er mange og forskelligartede. Nogle af de følelser, som ofte opleves, er kærlighed, vrede, sorg, fortvivlelse, afmagt, jalousi, ensomhed, skyld samt en følelse af at være overset. Det kan være svært at integrere de mange forskellige følelser, ikke mindst da min søster og jeg ofte føler os overladte til os selv og ikke har nogen at snakke med. Det var først da jeg deltog på et søskendekursus i Ringsted, at jeg for første gang oplevede et sted, hvor det er muligt at sætte ord på tankerne, give udtryk for følelserne og dele mine oplevelser. At høre, at andre børn har oplevelser, som minder om mine egne. Gruppeleder fra Ådalskolens søskendekursus John Quist Frandsen fortæller, at mange søskende oplever det som en meget stor hjælp at snakke med andre børn og det er helt klart at det bryder med den isolation og den anderledeshed, som nogle gange omgiver børnene.

fredag den 7. oktober 2022

Et søskendekursus er også helheder, relationer og sammenhænge

Ådalskolens søskendekursus i Ringsted er funderet udfra en systemisk tilgang. At tænke systemisk vil sige at tænke i helheder, relationer og sammenhænge og i en systemisk tilgang kan intet forstås isoleret. Dette betyder, at søskendekursets program og opbygning interesserer sig for mønstre og sammenhænge i familien frem for simple årsagsforklaringer. Vi tror på, at ethvert menneske er sit eget system og indgår samtidig i en række systemer, der gensidigt påvirker hinanden. Eksempler på sådanne systemer er familien, institutioner og skolen. Ethvert system har sine egne sandheder og systemerne påvirker hinanden. Den gensidige påvirkning af systemer betyder, at en forandring i eksempelvis familielivet kan få konsekvenser et andet sted i systemet og omvendt. Den systemiske tilgang betyder ligeledes, at et barn med et handicap aldrig reduceres til én identitet eller rolle. Ethvert menneske positioneres og positionerer sig hele tiden, hvilket betyder, at barnet med handicap kan være søn, datter, ven, sød, venlig, irriterende, provokerende og meget mere i løbet af et liv, en dag eller få timer. Det er med andre ord forståelsen af det enkelte barns systemer og konteksten, der er vigtig. På søskendekurset arbejder vi målrettet med, at børnene får denne forståelse og en oplevelse af, at de selv har magt over deres liv. Gennem masser af lege og lærende aktiviteter opnår en forståelse for deres egne handlemuligheder. Det handler ikke om, at søskende skal gøre alting selv, men om, at det kun kan være det enkelte barn, der tager beslutningen i sidste ende. 

Uddrag af snakke på et søskendekursus

At være storesøster til en bror med ADHD er noget af en mundfuld for mig. Det må jeg ærligt indrømme. Sådan begynder Marias historie da hun første gang kommer på søskendekurset i Ringsted. Maria er 11 år og vi har fået lov til at skrive lidt om Marias oplevelser fordi det er et emne som meget ofte opleves og italesættes af søskende. Når jeg tænker på min lillebror elsker jeg ham, men der går aldrig én dag, hvor han ikke råber og skriger eller smækker med dørene eller prøver at slå ud efter mig. Min lillebror har ADHD og har desuden en hjerneskade som han fik da han ikke var ret gammel. Det kan måske bla. forklare, hvorfor han altid er sur. Han er især sur, når han lige er kommet hjem fra skole, så taler han med sådan en flabet baby-stemme, og hvis ting ikke lige foregår som efter hans hoved, så flipper har og skriger os op i hovedet at vi er nogle pisse dumme psykopater, eller noget i den stil. Nogle gange kan det ødelægge en hel dag. Hvad kan jeg gøre for, at han ikke bliver sur og råber og sparker og slår hver dag, kan jeg gøre noget, så han ikke altid er så sur? Udfordringer som disse lever Maria med hver dag og stiller store krav til hende og hendes familie. Jeg ved fra andre på søskendekurset, der har søskende med særlige behov, at det ofte kan være svært at være den, der hele tiden skal tage hensyn til den anden. Det kan man godt blive træt af i længden. Men der er dog alligevel ting man kan gøre. Det vil være super oplagt, hvis du kom til at vide så meget som overhovedet muligt, om din lillebrors hjerneskade. Jo mere vi forstår, jo nemmere er det som regel at "se igennem fingre" med de problemer, der opstår undervejs, fordi vi bliver klar over, at det der sker, ikke har noget med os at gøre.

Kunne du ikke tage en snak med dine forældre om det. Hvis de ikke rigtig kan hjælpe dig, så må du en tur på google, det lokale bibliotek, eller endnu bedre, måske en din klasselærer, som sikkert gerne vil hjælpe dig med at forstå handicappet. En anden meget god ting, kan være at acceptere, at jeres liv er lidt anderledes, end andre familiers liv. Vi vælger ikke selv vores familie, men vi er tvunget til at være sammen med dem. Derfor tror jeg, det er vigtigt, at vi accepterer, at der er dårlige ting til stede, og at vi måske ikke kan ændre så meget på det. Hvis man kan det, så bliver det ofte nemmere, at fokusere på de gode ting og glemme de mindre gode. Kunne du i en periode prøve at mærke på dig selv, hvad det er der sker med dig, når din lillebror får et af hans flip. Du skal bare mærke efter, finde følelsen (vrede, trished, sårethed, irritation osv). Prøv i den periode, at koncentrere dig kun om følelsen, og gør så alt hvad du kan, for ikke at reagere på følelsen. Når der så er gået noget tid, så ved du præcis, hvad det er for følelser, som din lillebror sætter igang i dig. Når du ved det, så kan du måske nemmere kontrollere følelsen. Det er jo nemlig ikke dig, som han er vred på! Han kan bare ikke finde ud af, at gøre tingene på andre måder, end dem han gør. I det hele taget, så synes jeg også, at du skal få talt rigtig meget med dine forældre om det du oplever. Var det en mulighed, at spørge den ene af dine forældre, om han/hun vil tage med dig på en tur i byen eller lignende. Bare jer to en halv dags tid. Så kommer I væk fra huset, og der er masser af tid til at snakke. Husk at prøve at tale om det, i stedet for at blive vred og så diskutere om det - jeg gætter på det er lettere, hvis I taler på et tidspunkt, hvor I hygger jer. (I stedet for at gøre det i situationen, hvor alle er anspændte i forvejen.) Har du en anden voksen i dit liv, som du kunne bruge til at "læsse lidt af på". Det kunne være en bedsteforælder, en onkel/tante eller lignende - bare det er en voksen, som du har tillid til. Nogen gange, så kan vi have store problemer, men hvis vi bare kan få lov til at fortælle om det, så føles problemerne automatisk mindre. (Og måske kunne den voksne også fortælle din mor og far, at de skal prøve at huske, at det heller ikke er så let for dig, når din bror flipper..?)

mandag den 3. oktober 2022

Vi lytter til hinandens erfaringer


Formålet og tankerne bag et søskendekursus er at skabe en særlig indsats for de børn, som har en bror eller søster med særlige behov eller et handicap. I en søskendegruppe er der særlig fokus på børnenes individuelle behov. Der skabes mulighed for snak og hygge blandt børnene og de kan nemt komme til orde i et mindre og meget trygt forum. Det enkelte barn kan vælge at fortælle sin historie, men det er ikke en nødvendighed for, at gruppen kan fungere og alle børn får noget ud af at deltage. I gruppen arbejdes der med konkrete øvelser, lege og aktiviteter, hvor der eksempelvis tales om det at vokse op sammen med en søskende med et handicap. Vi ser film og taler om ligheder og forskelle bagefter, lytter til hinanden og kommer med gode alternative løsninger på problemer, vi lægger øre til hverdagsoplevelser, drillerier i skolen og taler om tanker og følelser. Ja alt det som de deltagende søskende synes er vigtigt.

Som det helt store højdepunkt på søskendekurset tager vi på en søskendecamp der varer 2 dage og som indeholder en overnatning. Det er sjovt og hyggeligt at være afsted og alle børnene kender hinanden rigtig godt på dette tidspunkt. 
Formålet med søskendegrupperne er også i lige så høj grad at give børnene mulighed for at mødes og hygge sig. Lidt ekstra opmærksomhed og interesse er ofte en stor del af det nogle af børnene har brug for. Dynamikken i gruppen og de fællestræk, som karakteriserer børnenes situationer bruges til at støtte det enkelte barn i dets personlige udvikling. Børnene vil hurtigt opleve, at der er andre på kurset, der går rundt med samme tanker og oplevelser og vil derfor føle sig som en del af et unikt fællesskab. Ideen er grundlæggende at styrke børnenes mestring i hverdagen sammen med deres søskende og skabe grobund for et socialt netværk blandt de andre børn.

Min bror har brug for en køreplan

Marie og Pernille møder hinanden for første gang på Ådalskolens søskendekursus. De 2 piger kommer fra forskellige steder i Danmark og fra 2 forskellige familier. Begge var de blevet tilmeldt søskendekurset fordi de har en bror med ADHD. Vi har spurgt Marie og hun ville skrive lidt om oplevelsen og her er det som hun skrev:

Jeg er 12 år og lillesøster til en bror med ADHD og jeg har været på Ådalskolens søskendekursus, hvor jeg har lært en masse. I begyndelsen var jeg meget nervøs for at skulle afsted fordi jeg vidste jo ikke, hvad et søskendekursus var og hvem jeg kom til at møde. Det viste sig at være total sjovt, en masse andre søskende, sjove aktiviteter og nogle rigtig søde voksne. Jeg har fået lov til her på søskendekursets blog til at skrive lidt om ADHD fordi det er den diagnose min storebror har. Når man har ADHD har man ofte svært ved at skabe overblik, organisere og planlægge i hvilken rækkefølge ting eller aktiviteter skal foregå. Min storebror er konstant på over­arbejde i forhold til at forsøge at holde styr på hans hverdag. Det, de fleste andre børn ikke bruger særlig meget energi på, er for ham en labyrint uden rød tråd. Min storebror trives bedst med forudsigelighed; ellers overvældes han af krav og for­ventninger og oplever ofte at være i en kaostilstand som giver ”rod i hovedet” og frustrerer. Struktur i vores hjem er med til at give hans hverdag rammer og forudsigelighed, og jeg som lillesøster kan være med til at skabe og tyde­liggøre en struktur, der gør det nemmere for ham at overskue og agere hensigtsmæssigt i hverdagen. I vores køkken har vi en stor ugetavle hvor vores aktiviteter står skrevet. I starten synes det var pinligt at vi havde en sådan kalender med billeder hængende. Jeg så det aldrig hos mine veninder og syntes faktisk det var meget unormalt. På søskendekurset hørte jeg, at der også var mange andre børn som også brugte en kalender til deres søskende. De voksne sagde, at hvis ens søskende nu sad i kørestol så ville man give ham en rampe til at køre op ad og sådan er det også med ADHD – de skal have en køreplan for så kører de bedre. Tusind tak for du havde lyst til at lyst til at hjælpe os med dette indlæg.

De bedste hilsner fra os Gitte, Nadia og John.

Søskende spiller en stor rolle


Et søskendeforhold er en livslang og to-sidet størrelse, ofte karakteriseret ved både stærke følelser og stor grad af loyalitet. Vi taler ofte om at blodets bånd er tykkere end vand. Når en familie har et barn med et handicap er konsekvensen for den samlede familie generelt blevet overset politisk, i praksis og i forskningen gennem mange år. I dag er der viden som beskriver, at søskende spiller en meget vigtig rolle i familien og derfor bør tilbydes støtte til at forstå forholdet til en bror eller søster, som kan have vanskeligheder med kommunikation og social forståelse til omverdenen. Søskende kan på mange måder opleve den forstyrrende og anderledes adfærd, som er forbundet med deres bror eller søsters handicap. Det er også sandsynligt, at de har ekstra omsorgsroller mens de vokser op, måske også tanker om, hvor meget de kan og skal bidrage med støtte til deres søskende i voksenalderen. Et barn men en diagnose vil påvirker hele familiens mønstre og det er vigtigt at anerkende søskendes følelser og erkende, at de ofte har behov for information om deres søskendes handicap, og hvad handicappet egentlig betyder for dem på kort og langt sigt. Børnene har brug for en viden på deres niveau, for at blive beroliget og at få besvaret egne spørgsmål, som kan være meget anderledes end de voksnes. Søskende kan opleve følelser, der er svære at udtrykke til forældre, kammerater og venner fordi de ofte i skolesammenhænge er den eneste, som har et familiemedlem med et handicap. Familiesituationen er så anderledes end de flestes. Søskende kan udtrykke følelser som sorg over, at en søster ikke kan lære de samme ting, som andre mennesker tager for givet. Det kan være følelsen af vrede, når en brors opførsel og problemer forhindrer familien i at gøre ting som andre familier med lethed gør. Det kan være følelsen af stolthed, når en søskende med et handicap lærer en grundlæggende og vigtig færdighed i livet efter måneder eller års træning. Familien, en lærer eller andre kan hjælpe og støtte søskende til at sætte ord på alle de tanker og følelser som kører inde i hovedet. Tanker og følelser som er meget vigtige at få italesat og forholde sig til. Et søskendekursus på Ådalskolen i Ringsted er en mulighed og ved at deltage får børnene talt om det som er vigtigt og måske det mest værdifulde er, at de møder andre børn på deres egen alder, som også har en bror eller søster med et handicap. Pludselig går det op for børnene, at de oplevelser, tanker, sorger og glæder som de hver især går rundt med deles af mange andre børn. Den opdagelse er i sig selv meget forløsende for børnene.

Ådalskolens søskendekursus forløber gennem 3 weekender (42 timer i alt) og hvor de voksne skaber et sjovt, trygt, positivt miljø med leg og fællesskab og hvor søskende møder andre børn i lignende familie situationer. Børnene får desuden undervisning om handicap og nye redskaber samt råd til, hvordan de kan håndtere de udfordringer, som de oplever i hverdagen. Børnene på søskendekurset oplever med det samme og helt naturligt, at de andre børn forstår dem. Det er som om at søskende, der har en bror eller søster med et handicap har en særlig form for bonding og det særlige "klick" opstår med det samme.