Et søskendekursus med en forebyggende virkning

Vi skaber en ramme, hvori børn som har en bror eller søster med et handicap kan tale. Søskende møder andre børn på deres egen alder og får ny indsigt i hvordan de kan forstå og forholde sig positivt til den livssituation det er at have en bror eller søster med et handicap. John Quist Frandsen fra Ådalskolens søskendekursus fortæller om de erfaringer de har gjort sig med søskendekurserne. En grundlæggende erfaring er, at kurserne ofte dækker et behov hos børnene, de ikke har erkendt, før de har deltaget i søskendekurset. Undervejs på søskendekurset får søskende generel information om handicaps. Søskende skal f.eks. prøve at lære og forstå, at hvad de opfatter som ''vil ikke'' hos den søskende med et handicap, i virkeligheden er ''kan ikke''. Børnene forstår nemt hinandens følelser som irritation, skyld, magtesløshed, vrede og det at føle sig anderledes ude i det offentlige rum. Skyld kan f.eks. vise sig som følelsen af, at man er egoist, hvis man tilgodeser egne behov, eller at man ikke kan få ens egene behov opfyldt eller hvis mor eller fars tilstedeværelse ved den årlige teaterforestilling på skolen endnu engang bliver aflyst. Undersøgelser viser, at for at søskende og forældre kan understøtte og forbedre trivsel og udvikling hos barnet med funktionsnedsættelse, kræver det, at de har de rigtige forudsætninger og det fornødne overskud. Desuden peger undersøgelser på, at forebyggende indsatser med fordel kan sættes i gang tidligt, da børns funktionsnedsættelser hurtigt begynder at indvirke på hele familien. Derfor kan en tidlig familierettet indsats forebygge, at den samlede familiens udfordringer bliver så store, at det kræver andre foranstaltninger til at understøtte barnets udviklingsmæssige behov. Socialstyrelsens program "En hel familie" sætter fokus på Mestringsstøtte til familier med børn med handicap. Formål med programmet er at styrke familiernes mestring og således ruste familierne til at håndtere de psykologiske såvel som sociale udfordringer, der kan følge med, når man har et barn med funktionsnedsættelse. Ådalskolens søskendekursus i Ringsted er en af de indsatser som italesættes i programmet og det er vi meget stolte af. Materialet fra Socialstyrelsen skal gøre det lettere for beslutningstagere eller fagpersoner i en dansk kommune at blive inspireret af andre kommuners gode erfaringer med tidlige og forebyggende familierettede indsatser samt at finde frem til de indsatser, der passer til målgruppen.

"Jeg skulle bare have et lille skub bagi"

Ådalskolen i Ringsted tilbyder kurser for søskende, som har en bror eller søster med særlige behov eller et handicap. Drengene fortæller, at søskendekurser er en fantastisk ting og det er vigtigt at fortælle alle søskende, hvad der findes af kurser. Men det er ikke alle børn, som kommer af sted af sig selv, nogle skal man skubbe mere til end andre. ”Jeg var en af de drenge som egentlig ikke ville af sted på et søskendekursus fortæller Niels på 11 år, men min familie og jeg har haft rigtig meget glæde af dem. Dog kunne jeg godt ønske mig, at de varede noget længere. På søskendekurser bliver tingene forklaret på vores niveau”. Søskende er pårørende og vi pårørende er en vigtig ressource i forhold til den bror eller søster, som dagligt lever med et handicap. Det kræver en særlig forståelse, at kende og forstå de ofte meget små signaler, der kommer til udtryk i en hverdag hos et barn med et handicap. Åbenhed og sammenhold i familien, en direkte kommunikation om handicappet samt en god fælles forståelse af problemløsning er faktorer, som ofte kan forebygge udfordringerne pgr. handicappet. Det er vel dokumenteret, at familiens holdning påvirker søskendes trivsel og strategier i forhold til at håndtere og leve med en bror eller søster som har et udviklingshandicap.

Glosuppe

At blive mødt, set og forstået er vigtigt for alle mennesker. Men det er fuldstændigt afgørende for éns trivsel, hvis man i sit liv har et særligt vilkår fordi man er søskende til et barn med et handicap eller særligt behov. Vi havde sidste år to

søskendekurser på Ådalskolen - alle rigtige gode og meget forskellige, og alligevel er der rigtig mange ens ligheder når vi bagefter tænker tilbage. Nogle af de ligheder vil vi kommentere på og drage sammenligninger på kryds og tværs. Noget af det som går igen fra søskendekursus til søskendekursus kommer er fra en dreng på 11 år som fortæller os følgende, ”livet er ikke svært - men omgivelserne er”. Hans ord illustrerer med tydelighed, at det er i mødet med omgivelsernes holdninger og syn, at han oftest mærker den anderledes bror rolle til en handicappet. Omgivelserne kikker, glor og kommenterer. Der vendes øjne mens personen er ved at snuble over egne ben. Glosuppe er efterhånden blevet en nationalret. At have et særligt behov betyder ikke at man er anderledes og mærkelig. Min bror er min bror og det vil han altid være. Sådan vil jeg kæmpe for at det fortsat bliver også i fremtiden. Ofte er første skridt til at blive set og forstået, at man kan få mulighed for at sætte ord på sine tanker og følelser. Det kræver, at man bruger tid og energi på at lære at forstå det handicap som ens bror eller søster har og særligt at udforske, hvilken betydning det har i netop sin egen familie. Det kan også kræve, at man har mulighed for at mødes med andre, udveksle erfaringer med andre, som er i en lignende situation og som kender til nogle af de samme udfordringer i hverdagen. Netop derfor er Ådalskolens søskendekursus "sat i verden" for børn i alderen 9-12 år. Ådalskolen er en specialskole i Ringsted og vi har igennem flere år arbejdet for, at søskende som har en bror eller søster med særlige behov tidligt skal have en øget forståelse for egen situation, mere viden om handicap og større indsigt i hvordan de nemmere kan håndtere de udfordringer, et særligt behov giver en familie.

Søskende oplever at deres bidrag er vigtige

At være en del af søskendekurset. Overordnet har tilbagemeldingerne fra alle børnene på søskendekurserne været positive. Blandt andet er den gode energi og de tydelige formål på lørdagene blevet fremhævet. Børnene har haft en oplevelse af at det har været seriøst at deltage på et søskendekursus og har oplevet gode kompetencer hos de 3 voksne Louise, Maria og John. Børnene nævner, at det har været inspirerende at deltage på søskendekurset og at mødernes indhold har været meget vedkommende, hvilket fremgår af følgende citat: ”Det var nyt for mig at jeg kunne fortælle om min storebror som har infantil autisme. Det var netop det jeg havde brug for og derfor fortsatte jeg. Jeg kunne pludselig se, at der var mange problemstillinger, jeg kunne kende fra min egen dagligdag og det var en enorm lettelse at høre dem fortalt af andre børn. Sammen fandt vi på nye løsninger sammen”. At deltage på et søskendekursus har således for dette barn givet endnu mere styrke til søskenderollen. Børnene giver derudover udtryk for en oplevelse af at blive involveret i søskendekurset og af, at deres input på lørdagene bliver hørt. Samtidig har de en oplevelse af, at deres deltagelse er vigtig samt at deres input er væsentlige for hele kursets forløb. En pige på bare 11 år siger følgende: ”Jeg har fået en masse med hjem og jeg har også en oplevelse af, at de andre søskende fik, hvad de kom efter. Man føler virkelig, at det er vigtigt, at man kommer.”

Fantastisk søskendelørdag på Ådalskolen

Endnu en fantastisk søskendelørdag som bare gik alt for hurtigt. I jeres selskab løber tiden simpelthen bare for stærkt. Det er selvfølgelig et super positivt tegn og vi synes vi havde en virkelig god og lærerig dag. Tusind tak for det og fordi I er så gode til at byde ind.

Vi lavede flere gode aktiviteter - blandt andet gik I på jagt efter visdommens nøgler. En aktivitet som handler om at blive klogere på den diagnose som jeres bror eller søster har. En diagnose er en slags overskrift på en tilstand og selvom nogle af jeres søskende kan have den samme diagnose kan deres udtryk være meget forskellige. Det fik vi en rigtig god snak om.

Vi kom også omkring grimt sprog, udadreagerende adfærd, drillerier, tvivl og simpelt hen: Hvad betyder ADHD?

Senere havde vi pause, en lækker frokost, stikbold i gymnastiksalen og hygge i sanserummet.

Efter frokost skulle vi lave noget kreativt. Vi lærte jer om det nye ord relation som i den her sammenhæng betyder en forbindelse. John fortalte jer, at der mellem alle mennesker er en slags forbindelse som kan være mere eller mindre tydelig. Ved hjælp af gode aktiviteter kan forbindelse styrkes og gøres tykkere.

Derfor lavede I alle et flot "Kom godt ud af det glas". Husk at bruge jeres glas og få jer nogle gode erfaringer med at gøre forbindelse mere synlig.

Det var en virkelig herlig dag og vi håber I får en fortsat god weekend. Vi ses i maj måned.

De bedste hilsner

Louise, Maria og John.

Søskendekursus

Kære søskende

Vi glæder os rigtig meget til at se jer alle sammen igen i morgen, lørdag d. 20. april. I har alle fået et deltagerbrev via e-mail med alle de praktiske oplysninger som I har brug for. Det bliver rigtig hyggeligt at se jer igen og vi har forberedt os på nogle sjove og lærerige aktiviteter.

Kom godt til Ringsted.

De bedste hilsner

John, Maria og Louise

Hvordan bliver et søskendekursus til

Når vi afvikler søskendekurser fra Ådalskolen i Ringsted er vi meget opmærksomme på 2 særlige roller som vi bevæger os inden for nemlig som underviser og procesfacilitator. Det handler dagens blogindlæg om fordi det er fundamentet i alle vores kurser og noget som vi er stolte af at kunne tilbyde. Det er vores opfattelse, at selv ikke den mest nøjagtige drejebogsbeskrivelse og planlægning af et søskendekursus kan flytte en gruppe af mennesker. Vi skal som underviser – naturligvis med afsæt i god planlægning og forberedelse – fungere som procesfacilitator. Det betyder, at vi tager udgangspunkt i, at læring er relationel og opstår i samspillet mellem alle i lokalet - os og den enkelte søskende. Som underviser er det vores ansvar at skabe et læringsrum gennem den proces, hvor alle søskende bidrager til at skabe et rum, der gør læring mulig. Baseret på erfaringer fra ind- og udland bør også undervisningssituationen være karakteriseret af den bærende tanke om ligeværd og respekt for den  enkelte søskendes ret, "model af verden" og forpligtelse til at bidrage til det fælles læringsrum med sine egne unikke erfaringer, betragtninger og oplevelser. Det handler om at have øje for, at børnene i deres eget tempo og med fokus på deres egne tanker om deres rolle som søskende får lov at være til stede i rummet på deres egne præmisser. Det kræver, at vi som underviser fungerer som rammesætter og procesfacilitator. Ved at skabe tydelige rammer og hjælpe søskende til at holde fokus kan vi invitere dem ind i deres eget rum, hvor vores primære opgave er at skabe rammerne, ikke at være ekspert på indholdet. I denne forholdsvis åbne proces er det vores opgave at perspektivere søskendes forskellige bidrag til temaet. Bidrager en søskende med overvejelser, der ikke umiddelbart kan perspektiveres til det tema, der undervises i, må vi anerkende gyldigheden i inputtet, fx ved at sige: ”Jeg synes, det er spændende, du får den tanke” eller ”Det var da en interessant måde at se det på” eller ”Jeg er rigtig glad for, at du er så bidragende, men jeg stopper dig lige, fordi jeg gerne vil holde den røde tråd i det, vi taler om lige nu”. Derefter kan vi:

• henvise til pausen og sige, at der dér vil være tid til at undersøge lidt mere grundigt, hvad bidraget handler om og sammen overveje, om det er relevant for hele gruppen af søskende.

• lave en såkaldt "parkeringsplads" til bidrag, udsagn og spørgsmål, som hører under et andet tema eller kræver en større fælles undersøgelse m.v. Når først parkeringspladsen er lavet (på en tavle eller væg), kan alle emner, temaer og spørgsmål midlertidigt parkeres der.

Som procesfacilitator for en søskendegruppe kommer vi løbende til at overveje:

• Hvad der vil være bedst for gruppen og hvad der vil være bedst for den enkelte søskende. Er der en kursusdeltager, der har særlige forudsætninger, er særlig påvirket af at være bror eller søster og som skal tilgodeses? Og hvad vil det gøre ved gruppen som helhed, at tilgodese den enkeltes behov?

• Hvordan understøtter vi bedst, at den enkelte søskende bruger gruppens ressourcer?

• Hvordan skaber vi sammen et rum, hvor alle accepteres som de er inden for de fælles besluttede rammer?

• Hvordan sørger vi for, at alle input, kommentarer, tvivl, spørgsmål m.v. mødes på en anerkendende måde?

I denne løbende proces kommer vi som undervisere til at lægge mærke til, hvad der har betydning for, at vi sammen kan reflektere over væsentlige temaer og skabe fremdrift for børnene. Husk på, at vi ikke skal kunne svare på alle spørgsmål eller have konkret viden om alle de handicaps og tematikker, der dukker op, men at vi er facilitator for en uforudsigelig fælles proces. I stedet for at undervisningen får karakter af "20 spørgsmål til professoren", afspejler

vi ligeværdigheden og gensidigheden ved at invitere til fælles undersøgelse og refleksion af et spørgsmål.

Lad os give et konkret eksempel:

En søskende fortæller om et dilemma eller en situation, hvor overvejelserne går på, hvad der var det rette at gøre, resulterede i, at han følte sig i tvivl om, om der havde været en bedre løsning. Det er nu vores opgave at spejle dilemmaet ved at gentage dilemmaet eller tvivlen, gerne i en opsummerende form uden detaljer. Herefter lægges spørgsmålet ud i søskendegruppen, fx med et: ”Ja, hvad ville I andre have gjort i denne situation?” Der vil sandsynligvis komme mindst to forskellige bud og nogle gange kommer der mange flere. Vi som undervisere skal ikke her afgøre, om de er rigtige eller forkerte, men blot anskueliggøre, at der er mange måder at håndtere en tvivl og rådvildhed på og at der ikke er en måde, der er rigtig, mens en anden er forkert. Det vigtige er efter vores mening, at tvivl og rådvildhed rummes og accepteres, ligesom de handlinger, man foretager sig, accepteres. På den måde bliver miljøet på vores søskendekursus åbent, anerkendende og rummeligt, og et særligt sted, hvor der er god plads til forskellighed og mange forskellige sandheder. Hvis der ikke er nogen input i forhold til dilemmaet (hvilket i virkeligheden er meget sjældent), kan vi som undervisere enten selv komme med et bud eller blot anerkende, at det er en almengyldig udfordring, som der ikke er et entydigt svar på. Skitsér evt. to forskellige perspektiver på dilemmaet, og understreg, at det altid er den søskendes egen beslutning i selve situation, og at der ikke er én rigtig løsning på dilemmaet. Undervisningen på et søskendekursus har altså til formål at invitere den enkelte søskende til at gøre sig sine egne tanker og overvejelser om rollen som bror eller søster til en søskende med et handicap og skabe et nødvendigt frirum. Det er også en god idé, at den umiddelbare respons på spørgsmål og kommentarer altid indledes med et ”ja”. Et ja udtrykker i sig selv anerkendelse og forståelse, og det forpligter os som voksne til en positiv spejling. Herudover kan der suppleres med: ”Det er et godt/relevant/interessant spørgsmål”. Når der skal dannes mindre hold i forbindelse med øvelser og aktiviteter, er det vigtigt, at søskende i løbet af et kursus får mulighed for at samarbejde med alle efter tur. På den måde får alle børnene mødt hinanden og opnår dermed den fortrolighed med hinanden, der kan understøtte, at læringsrummet opleves som trygt, støttende og ligeværdigt. Efter hver kursusgang takker vi alle søskende for deres bidrag, hvilket er med til at give børnene en oplevelse af, at deres bidrag har været værdifulde. På Ådalskolens søskendekursus bruger vi mange forskellige øvelser. De fleste er nogen som vi selv gennem tiderne har opfundet og har fundet meget anvendelige. En af de øvelser vi især godt kan lide er ”walk and talk”, dvs. man går en lille tur med en tildelt partner. Walk and talk er særlig velegnet som øvelse, hvis man ønsker en mere uformel samtaleform, der understøtter opbyggelsen af sociale relationer og kendskab til hinanden. Opdeling i mindre grupper giver flere søskende mulighed for at komme til orde og dermed bidrage og blive en aktiv del af fællesskabet. Det giver også nogle af børnene mulighed for at fremlægge på

baggrund af alles bidrag. Plenum giver mulighed for, at alle kan komme til orde, hvis de har et synspunkt, der adskiller sig fra de øvrige fremlagte. Det giver også mulighed for ikke at skulle bidrage aktivt. Alle de øvelser og aktiviteter, hvor man fremlægger eller gengiver andres historier, fortællinger eller meninger, har den fordel, at man træder ind i hinandens livsverden og ser tingene gennem andres øjne. På den måde kan man forstå den anden bedre og samtidig midlertidigt træde ud af sin egen livsverden, hvilket kan give en ny vinkel eller et nyt perspektiv på ens egen måde at være i verden på. Da vi altid efter gruppeøvelser og walk and talks opsummerer i plenum, vil alle de emner, der berøres eller arbejdes med, deles blandt fællesskabet og gruppen vil dermed få en fælles referenceramme og forståelse for hinanden. Det danner grundlag for, at gruppen udvikler sig sammen og bliver inspireret af hinanden. Som søskendekursus på Ådalskolen i Ringsted udvikler vi os hele tiden. Selvom jeg i dette blogindlæg har beskrevet søskendekurset set fra maskinrummet er det vigtigt for mig at sige, at et søskendekursus aldrig er helt ens. Der er aldrig tale om en kopi. Hver eneste gang er der små drejninger, nuancer og anderledes måder at angribe kurset på som gør, at det er en virkelig spændende opgave for os at være en del af.

De særlige ting som kun søskende kender til

At have en bror eller søster med et handicap kan på en og samme tid både være fantastisk og frustrerende i lige store mål, men hvordan opleves det egentlig hvis vi dykker dybere ned? Har du nogle særlige oplevelser og er der nogle uudtalte sandheder, som ingen andre vil kunne forstå på samme måde? Disse svar søger dette blogindlæg at give et svar på. Der findes flere artikler og bøger, som beskriver hvordan det er at leve med et handicap og med rette er skrevet fra den handicappedes perspektiv men sjældnere finder man artikler som er rettet på søskendebarnets syn. Fra tid til anden hører vi i medier om hvordan voksne søskende kæmper for deres handicappede søskende, om uenigheder med kommunen og at det meget ofte kan ”føles som meget op ad bakke”. Igen er der fokus på den handicappedes livsvilkår snarere end den ikke-handicappede søskendes perspektiver og oplevelse. Når vi holder søskendekurser på Ådalskolen i Ringsted er det altid med det sigte at give søskende mulighed for at rette deres perspektiv mod det de oplever som vigtigt eller det som de mærker ”fylder i hverdagen”. En af drengene fra sidste kursus fortalte om denne oplevelse. ”Jeg er vokset op med 3 søskende og jeg har ikke været særlig opmærksom på den indflydelse, min yngste brors handicap har haft på vores liv. Men efterhånden som jeg er blevet ældre er jeg begyndt at tænke mere over det”. At være handicappet kan være hårdt, men hvad med os søskende der vokser op sammen med den handicappede? Hvad med vores tanker og følelser og hvad kan der fortælles om det helt specielle bånd, der opstår mellem os søskende? Hvilke sandheder oplever vi, som andre mennesker som ikke har en søskende med et handicap aldrig ville overveje? Uanset hvilket handicap ens søskende har formoder jeg at du vil kunne genkende følgende roller, sådan siger John Quist Frandsen fra Ådalskolens søskendekurser i Ringsted. Sammen med 2 andre kollegaer har han i en årrække stået i spidsen for de søskendekurser som tilbydes af Ådalskolen.

Rollen som livvagten:

Uanset om din bror eller søster med et handicap er ældre eller yngre end dig opleves rollen som en 'livvagt' automatisk i større eller mindre grad. Du har en trang til at beskytte og forsvare din bror eller søster mod uretfærdigheder, som om du er udnævnt til deres uofficielle livvagt. Det er naturligvis helt naturligt at beskytte din familie men det skal ganges med tusind for at det nogenlunde svarer til hvordan andre børn i andre familier oplever det. Den her beskyttende rolle bliver ofte mindre, når du bliver ældre og indser, at din søskende ikke har brug for den samme beskyttelse, men blot kræver din støtte. En støtte som for de flestes vedkommende bliver livslang.

Rollen omkring den konstante opmærksomhed:

Uanset om du er ude i byen med dit søskende eller ej er spørgsmålet om inklusion i handicapvenlige miljøer altid i dine tanker. Det er som en radar, der automatisk slukker, hver gang du kommer ind i en café, der ikke har nogen rampe eller krydser en vej med særligt høje kantsten eller besøger et offentligt sted, der ikke har nogen teleslynge eller bare bemærker folks negative holdninger til handicappede. Vi behøver slet ikke at nævne, hvordan du oplever det, når folk bruger ordet ”spasser” i din nærhed selv når de godt ved, at du har en søskende med et handicap. Det er som at have nogle helt særlig hjerneceller som i løbet af et splitsekund aktiveres fordi du har en viden og en bevidsthed om, hvordan det er at være handicappet, som mange andre mennesker aldrig engang ville overveje.

Rollen om den indre kamp:

Mange søskende kæmper med en følelsesmæssig indre konflikt om at ønske deres forældres opmærksomhed i lige så høj grad som deres bror eller søster med et handicap og alligevel ved søskende, at deres bror eller søster til tider har mere brug for det. Søskende skal lære at forstå, det det ikke er fordi at deres forældre ikke elsker dem, men det er det pågældende handicap, som kræver ekstra omhu og opmærksomhed. En pige på et af vores søskendekurser fortalte det på denne måde. ”Jeg tænker ofte tilbage på min egen personlige oplevelse. Min mor boede i lange perioder sammen med min søster imens hun var indlagt på hospitalet mens jeg måtte bo hos min bedstemor. Jeg husker jeg spekulerer meget på, hvad de lavede og om de hyggede sig? Jeg troede, at mor favoriserede min søster frem for mig og jeg husker følelsen af at blive efterladt hjemme. Det var først flere år efter at jeg fuldt ud forstod, at min søsters behov i denne periode var større end mine eller skal jeg siger anderledes end mine”.

Rollen med de uudtalte fremtidsperspektiver:

Som søskende til en bror eller søster med et handicap er der ofte uudtalt antagelser, at når dine forældre ikke længere er der, så bliver det søskendebarnets opgave og ansvar at passe den handicappede bror eller søster, uanset om de er ældre eller yngre. Naturligt nok er dette vel typisk for langt de fleste familier, uanset om der er et handicap eller ej - det er hvert medlems pligt at være der for hinanden. Men jeg tror, ​​at der ligger en forskel i, at man som ofte ikke forudser indvirkningen, førend det faktisk sker. Når man har en bror eller søster med et handicap er tanken om fremtiden altid i dit hoved. Hvad kommer der til at ske?

Rollen med omgivelsernes mange meninger:

Når du har en bror eller søster med et handicap forsøger du at behandle ham eller hende som enhver anden søskende og alligevel er der ofte en anderledes forskel. I kan sikkert engang imellem slås, drille hinanden, lave sjov med hinanden men du kan naturligvis også beundre og elske ham eller hende ubetinget. Det er sandsynligt, at du på mange måder oplever et almindeligt søskendeforhold men uanset hvor ”normalt” du oplever forholdet, vil andre udenforstående altid have noget at sige om det. På søskendekurserne omtaler vi dem ofte i to grupper: De ”chockerede” og de ”sympatiske”.

De ”chockerede” mennesker er normalt overfladisk overfor hvad du og din søskende gør og kan bryde ud i latter eller latterliggørelse bare fordi der er noget der er anderledes. Disse mennesker kan endda blive overrasket over, at man kan snakke eller lege sammen med ”en handicappet”. Trods inklusionstanker i Danmark som har været kendt i over 20 år er der stadig mennesker i omgivelserne som ikke har forstået det at vokse op med en bror eller søster med et handicap giver et særligt vilkår. Efter så mange år vil det være nemt at sige, at ”de kommer aldrig til at forstå det”. Den anden gruppe er de ”sympatiske cheerleaders”, som vi kalder dem. De vil give dig et medlidenhedsblik efterfulgt af ”du er vel nok en god bror/søster fordi du tager ham med i ud byen”. At have en helhjertet tro på, at uden dig ville din bror eller søster med et handicap aldrig komme ud og bare blive hængende hjemme er ganske naivt. Omgivelsernes mange meninger kan være udfordrende for søskende at rumme. Særligt i de unge år kan man blive vældig påvirket. Med alderen bliver man heldigvis mere ligeglad overfor andres meninger men helt ligeglad tro jeg ikke, at man som søskende bliver.

Søskendekursus i 2025

Allerede nu er der mulighed for at få mere information om det næste søskendekursus som begynder i foråret 2025. Skriv til os efter en uddybende kursusfolder.

Søskende - med forståelse for hinanden

At blåbær er sunde for hjernen har efterhånden været kendt i mange år, men hvilke tricks er gode for en selv når man er bror eller søster til et barn med handicap. Det har vi sat os for at finde ud af og har derfor spurgt nogle gamle søskende, hvad deres bedste tricks er. Du må huske på, at ikke at tricks måske virker i din familie, men prøv dig frem og brug det der virker bedst for dig.

Tag også ansvar for dig selv

Det er naturligt, at vi som mennesker tager ansvar for hinanden. Og det er naturligt, at du som søskende tager ansvar for din bror eller søster som har et handicap. Men der er grænser for, hvor meget ansvar du skal tage. At sætte grænser kan også være at vise ansvar. Og grænserne skal du først og fremmest sætte for dig selv. Du skal gøre op med dig selv, hvad du kan og skal gøre for din bror eller søster. At sætte grænser og at træffe beslutninger kan være et svært dilemma, men det er en nødvendig proces, hvis du også skal kunne tage ansvar for dig selv. Og dermed også for den, der har et handicap.

Vær åben

Det kan ofte være en svær oplevelse at kende en, der har en handicap. Du befinder dig i en livssituation, hvor dine erfaringer muligvis ikke længere rækker til at forstå og beherske udfordringerne. Det pres kan du gøre mindre ved at være åben, både i forhold til familie og klassekammerater. Du oplever det måske som uoverskueligt at skulle tale om det, der bekymrer og undrer dig mest. Men vær opmærksom på, at erfaringerne fra andre søskende viser, at åbenhed gør det nemmere for dig som barn at være i situationen og dermed få mere overskud. En åbenhed som også er vigtigt, at du bringer ind i de andre sammenhænge du færdes i for eksempel i skolen eller fritiden.

Søg fællesskab med andre søskende

At mødes med andre søskende – f.eks. på et søskendekursus på Ådalskolen i Ringsted – kan være af rigtig stor betydning. Det giver mulighed for at møde andre børn, som forstår, uden at du behøver at forklare og forklare. Sammen med dem kan du tale frit om de problemer og følelser, du har, og blive inspireret til, hvordan du kan håndtere eventuelle udfordringer på anderledes måder. Du får mulighed for at give og tage erfaringer og gode ideer. Dermed behøver du ikke at skulle finde på alting selv – og oven i hatten får du måske den gode følelse af, at andre bliver inspireret af dine ideer og erfaringer.

Opsøg viden om handicappet

Viden og indsigt i handicappet er vigtigt. Viden løser bare ikke alle problemerne, men den kan gøre det lidt lettere at forstå det handicap som din bror eller søster har. Giv dig tid til at skrive spørgsmål ned, og drag ikke forhastede slutninger. Som søskende vil man så forfærdelig gerne gøre noget og få nogen til at gøre noget rigtig hurtigt. Men meget omkring handicaps og udvikling er temmelig langsommeligt, og der vil helt sikkert være både gode og dårlige perioder. Så du må indstille dig på at være tålmodig.

Det skal være fedt at komme på et søskendekursus

Vi vil i dette blogindlæg prøve at beskrive Ådalskolens søskendekursus i Ringsted med børneord. Vi har skrevet mange blogindlæg til de voksne men her kommer et forsøg direkte til dig, som er i alderen 9-12 år. Louise, Maria og jeg laver søskendekurser for dig fordi vi gerne vil give dig en god, sjov og anderledes oplevelse. Måske går du allerede til fodbold, til håndbold, til karate, til spejder, til gymnastik, til tennis eller noget helt andet og du har sikkert også på eller andet tidspunkt været af sted på koloni, lejr eller hyttetur med skolen? 

Kender du det? 

Så læs bare videre. Når du har en fritidsinteresse, som du godt kan lide så mødes du sikkert en gang om ugen med andre børn. I øver, træner og lærer af hinanden for at blive endnu bedre.

Når du har en fritidsinteresse så oplever du også et godt kammeratskab, sjov, ballade, alvor, leg og I har alle en ting til fælles. I er fælles om jeres interesser for fodbold, håndbold, natur, idræt osv. Du gør det fordi det er sjovt. Et søskendekursus er præcis det samme som en fritidsinteresse.

Det varer 3 weekends og den sidste lørdag skal vi på en hyttetur. Det I som søskende har til fælles er, at I alle har en bror eller søster med et handicap. Det er der jo ikke noget galt med, det er ikke noget problem i, det er ok, det er i orden - sådan er det i din familie.

Vi vil gerne byde dig velkommen til et sted, hvor du kan mødes med andre børn i samme alder som dig, som også har en bror eller søster med et handicap. Når vi mødes skal vi lege sjove lege, se film, spille computer, dele historier, og du vil opleve, at der er rigtig mange andre børn, som har det netop som dig. Du vil med det samme nikke genkendende til de andre børn erfaringer og oplevelser og du vil opleve hvilken lettelse det er, at din historie bliver lyttet til og anerkendt.

Så husk på vores motto ”Det er fedt at komme på søskendekursus ellers er det ikke et søskendekursus”. Du er meget velkommen til at skrive en e-mail til os på soskendekursus@gmail.com når du har noget, som du vil spørge os om.

Vi glæder os

Hilsen

Louise, Maria og John

Det er nemmere at spørge neutrale voksne

Mathias på 11 år fortæller os på søskendekurset, at det „ikke så let at snakke med forældrene om det, som er vanskeligt, når det vanskelige handler om ens søster med autisme“. Mathias fortæller også at det er svært at finde tid til at tage emnet op – det drukner simpelthen i hverdagen. Søskendes stemmer kommer derfor ikke altid frem, bare fordi man spørger – men man kan høre den tydeligere, når der gives tid, tillid og ro. Dertil skal man være opmærksom på, at nogle gange ønsker søskende ikke at sige alle de ting, de har på hjertet, til deres forældre. De ved jo, at også de kan være både kede af det, forvirrede og trætte. „Hvordan går det“, spørger vi voksne ofte hinanden, når vi mødes tilfældigt på gaden. „Fint“, svarer mange af os så. Helt kort og godt. Det samme gør børn: „Hvordan gik det i skolen i dag“, spørger far ved aftensmaden. „Meget godt“, svarer sønnen. Et svar, som sikkert ikke er spor ukendt for mange forældre, når de sidst på eftermiddagen spørger til barnets dag. På lignende vis svarede 10-årige Ida da også kort og roligt: „Det går udmærket“, da vi lørdag nummer 2 på søskendekurset spørger hende, hvordan det går for hende nu, hvor hendes storebror er kommet godt igennem en hjerteoperation. Men da Ida siden fortsatte på søskendekurset fik hun mulighed for at fortælle de andre søskende og os gruppeledere gennem ord og tegninger, hvordan det så ud inde i hende, kom der også et andet billede frem. Halvdelen af tegningen var fyldt med glade og fine farver, mens den anden halvdel bestod af ret mørke og grå nuancer. Da der lidt efter lidt kom ord på tegningen, viste det sig, at der var mange tanker, spørgsmål og bekymringer. Hvordan det opleves for Ida at have en bror med en hjertesygdom kan man ikke lige opdage, når man bare spørger i første omgang. På denne måde kan vores overflade være meget forskellig fra det, der er inde bag. Derfor er det også vigtigt for os gruppeledere at understrege, at de tanker og udsagn, som børn kommer med på søskendekurserne ikke kommer ved hurtige samtaler i en hvilken som helst kontekst. De fleste af dem er kommet frem i den ramme, hvor søskende over en rum tid har haft mulighed for at blive trygge, og hvor der er opbygget tillid til, at de bliver hørt på – både af voksne og af de andre søskende, som har oplevet noget lignende i deres liv. Dette er et af kendetegnene bag de søskendekurser som afholdes på Ådalskolen i Ringsted.

Autsime kan være svært at forstå

Når Victor kommer hjem fra skole er det første han gør, at lave et eftermiddagsskema til hans lillebror. Victors lillebror hedder Niels, har ADHD og autisme og er meget visuelt tænkende. Derfor bruger vi i min familier meget skemaer og piktogrammer fortæller Victor. Generelt er vi gode til at bruge korte præcise sætninger og sige det han skal og ikke det han ikke må. Det var virkelig noget, som jeg skulle vænne mig til. Det at jeg hele tiden skal tænke over, hvad jeg siger og hvordan jeg siger tingene. Jeg kan godt se, at det hjælper min lillebror rigtig meget, men en gang imellem er det bare irriterende. Da jeg deltog i Ådalskolens søskendekursus var det første gang jeg var sammen med andre børn på min egen alder som også har søskende med et handicap. Det var en fantastisk oplevelse og en øjenåbner for mig. Jeg lærte en masse om ADHD og autisme og jeg fik nye kammerater. Jeg lærte blandt andet, at jeg skal undgå at bruge ordet "ikke", så omformulerer jeg hellere sætningen og fortæller min lillebror, hvad han skal gøre. De voksne på søskendekurset fortalte, at hjernen ikke kan høre ordet "ikke" fx. hvis jeg siger "Niels du skal ikke gå igennem vandpytten" så kan jeg være sikker på at han gør det, men siger jeg "Niels du skal gå uden om vandpytten" så går han som oftest pænt uden om. I min familie gælder det om at være 3 skridt foran hele tiden. Jo mere faste rammer og forudsigelighed jo bedre. Vi fortæller altid, hvor lang tid der til, at der skal ske et eller andet fx. hvornår vi skal ud af døren, hvornår er det sengetid osv. den forudsigelighed har min lillebror brug for. På den måde undgår vi nogle konflikter, hvis vi bryder ind i et eller andet han er i gang med. Det var særligt rart at møde andre søskende som kender til de samme regler og jeg var også heldig at få en masse gode råd fra de andre børn. At være storebror til en lillebror med ADHD og autisme er ikke altid lutter lagkage, men han er min lillebror.

Søskende er her også

En stor del af børnene som deltager på Ådalskolens søskendekurser i Ringsted fortæller, at der burde være mere oplysning om, hvad det vil sige at have en bror eller søster med et handicap. 11-årige Mie konstaterer, at der er meget mere fokus på søskendes handicap, men at vi søskende ofte bliver overset. ”Jeg synes aldrig, jeg hører om søskendes behov og hvad det egentlig handler om. Alt det der med inklusion – ja, det er virkelig også udfordrende. Men der kunne godt være mere fokus på søskendes liv, så folk husker, at vi er der også og at det ikke bliver et tabu. Det er meget svært at holde det der tabu væk.” Mette på 11 år er enig i, at der mangler oplysninger og informationer til søskende. Det erfarede hun på egen krop, da en tidligere god veninde trak sig væk fra hende: ”Hun vidste slet ikke, hvordan hun skulle håndtere det – ikke før jeg sagde det til hende, at min lillesøster er multihandicappet. Mie mener, det vil være oplagt at tale om handicap og søskende i klassen. ”Det ville være rigtigt rart, hvis ens venner vidste noget mere om det, man går og tumler med. For når det f.eks er et usynligt handicap, så er det være svært at se og dermed forstå. Jeg tror, det ville hjælpe rigtigt meget på omverdenens forståelse.” John Frandsen, som er en af gruppelederne bag Ådalskolens søskendekursus supplerer hvis vi som voksne – og som

samfund – skal forsøge at hjælpe børn med at håndtere og acceptere deres søskendes handicap, er er vi nødt til at gøre en aktiv indsats for, at det bliver aftabuiseret og almindeligt at tale om søskende på linje med den handicappedes behov. Vi skal sikre os, at det opfattes som almindeligt at have særligt svære og sårbare perioder i sit liv, og at der er accept og tolerance blandt omgivelserne i forhold til, at man afviger fra "normalen". Søskende efterspørger mere dialog og større åbenhed i forhold til, hvad handicap betyder for familien og hvordan man kan omgås én, der har et handicap. Børnene er også optaget af, at andre børn får et retvisende billede af, hvordan det konkret er, når man har en bror eller søster med et handicap. Ådalskolen i Ringsted søger at understøtte dette behov ved at arrangere søskendekurser og på sigt vil det være vigtigt, at der fra centralt hold bliver udarbejdet et oplysningsmateriale specifikt målrettet børn og unge, der fortæller om, hvordan det er at være søskende til et barn med handicap. Mange tilbyder søskendekurser og der er flere hjemmesider som giver gode råd og et oplysningsmateriale vil både kunne skabe større tryghed for de børn, som står midt i det hele. Det vil kunne bruges som et gavnligt redskab overfor deres venner, skolekammerater og øvrige omgivelser.

Man føler sig knap så alene

”Hvad kan jeg gøre, når jeg bliver ked af det eller bekymret? Er det okay, at jeg sommetider føler mig pinlig berørt over min bror? Er der andre, der har det ligesom mig? På Ådalskolens søskendekurser i Ringsted deler børn i alderen 9-12 år tanker, følelser og erfaringer med andre, der har en bror eller søster med et handicap. En ofte overset pårørendegruppe er søskende til børn med funktionsnedsættelse. En gruppe, der ikke selv råber systemet op – måske, fordi de har travlt med at holde sammen på familien, eller fordi de er bange for at stille mor og far i et dårligt lys. Mange forældre til børn med funktionsnedsættelse peger dog selv på, at søskende kan blive overset, både af dem selv i en presset hverdag og af systemet, som primært fokuserer på barnet med handicap. Heldigvis er der flere kommuner som er ved at ændre fokus til at familien skal møde en sagsbehandling, som tager udgangspunkt i familiens samlede behov herunder også søskendeperspektivet. På Ådalskolen i Ringsted har vi siden 2011 afholdt søskendekurser for søskende til børn og unge med et handicap. Deltagerne er mellem 9 og 12 år. Det kan være svært at have en bror eller søster, der skiller sig ud, og som måske tager meget af opmærksomheden i hverdagen. Det fortæller kursusleder og underviser på søskendekurserne John Quist Frandsen. ”Vi vil gerne have, at børnene får et fællesskab med hinanden; at de oplever ikke at være alene om deres følelser, og at andre forstår én. Vi skal kunne skabe et trygt rum, hvor de oplever, at det er okay for eksempel at føle sig pinligt berørt over sin bror, når han begynder at råbe højt i supermarkedet eller at det er ok at føle frustration og vrede over for mor og far, fordi man synes, de aldrig har tid til én. Samtidig vil vi gerne give dem ideer til handlemuligheder i dagligdagen. Og ofte viser det sig, at det er, når børnene bringer deres egne erfaringer i spil og deler dem med hinanden, at vi i fællesskab virkelig rykker,” fortæller han. Børnene fra forårets søskendekursus er ikke i tvivl om, hvad det giver dem at mødes med andre, som på egen krop ved ved, hvordan det er at have en handicappet søster eller bror. For Mette er det især fællesskabet med ligesindede, som tæller. ”Man føler sig knap så alene. På søskendekurset møder jeg nye mennesker, der

har lidt de samme udfordringer som mig selv. Jeg har aldrig haft en kammerat, der havde det på samme måde som mig. De eneste, jeg ellers har kunnet tale med det om, er mine forældre. Så det er dejligt at vide, at man ikke er alene, og at andre også har søskende med handicap, der har det på samme måde. Og at opleve, at nogle af de problemer, man har, går igen hos andre,” siger hun. Det er en oplevelse, som andre af de børn på kurset kan nikke genkendende til. ”Man kan få talt ud, uden at der er andre, der siger mig imod, ” siger Kristina. ”Man får også nye venner,” supplerer Claus. Ud over at tilbyde børnene et frirum sammen med ligesindede, hvor de kan tale åbent om deres modstridende følelser og identificere sig med hinanden, får børnene også konkret viden om forskellige funktionsnedsættelser med sig fra søskendekurset. Og det er en god hjælp og styrke i hverdagen, fortæller Nikolaj. ”I forhold til ens venner er det meget rart, at jeg nu kan forklare min brors handicap bedre. Det kan jeg, fordi jeg har mødt andre på kurset her, der også forstår, hvad det handler om, og fordi det bliver forklaret så godt her,” siger han. Så er der også lige søskendecampen som Ådalskolen arrangerer. "Et fantastisk initiativ som bare er så hyggeligt" siger flere af børnene samstemmende i kor.

Ådalskolen i Ringsted arrangerer søskendekurser

At være søskende til et barn med et handicap skal for de flestes vedkommende vare hele livet og børn kan have brug for en øget opmærksomhed i forhold til det specielle, som ligger netop i søskendeforholdet. Børnene har nogle gange set andre søskende med handicap, for eksempel til et arrangementer i specialbørnehaven eller på specialskolen. De har dog sjældent rigtig mødt andre direkte eller haft et voksenstyret samvær med udgangspunkt i de fælles opvækstvilkår og de fælles erfaringer de har. Et søskendekursus kan selvsagt ikke ændre på familiens situation, men det kan give børnene mulighed for at få et anderledes syn på deres situation både i nuet og selvfølgelig på længere sigt. Et søskendekursus kan medvirke til, at børnene bliver bedre til at sige fra og dermed bedre til at sige til i forhold til deres søskende med handicap. Et søskendekursus giver dem mulighed for, at de få besvaret de mange spørgsmål, blive mere skarpe og bredere funderet i deres forståelse af handicapbegrebet i forhold til deres egen bror eller søster. De får afprøvet deres måde at fortælle om handicap på, de hører de andre børns historier, meninger og dermed får de ny inspiration. De får en øget forståelse for, at de er en del af en gruppe af børn, som deler et fælles opvækstvilkår hvad angår søskendeforhold og dermed brydes deres isolation. Ådalskolens søskendekursus i Ringsted har fokus på alle disse elementer og særligt er vi stolte over, at det lykkedes for os at skabe en ramme hvor børnene mødes på tværs af deres søskendes diagnoser og alligevel meget hurtigt opnå et fællesskab.

Børnene møder der kender til det samme

Det er vigtigt, at et søskendekursus tager udgangspunkt i barnets situation og vi ved, at det tager tid at komme til at lære hinanden at kende for at kunne bruge det netværk som opstår. Netop derfor varer Ådalskolens søskendekursus også 45 timer og er fordelt over 3 weekender. Kurset tager hensyn til og respektere barnets loyalitet overfor familien og den bror eller søster som har et handicap. I de fleste tilfælde er barnet klar over, at sin bror eller søster har et handicap. De børn som deltager på et søskendekursus har først og fremmest brug for at møde forståelse for vilkårene og for situationen derhjemme.

Vi mener at det er nødvendigt:

• at nogen tager sig af søskende og hører, hvordan de har det

• at nogen taler med søskende om barnet som har et handicap

• at søskende får ekstra opmærksomhed

• at søskende kan tale om de tanker de kan tumle med i hverdagen

• at søskende får et sted, hvor de kan dele deres oplevelser og erfaringer med andre i samme situation

• at søskende bliver mødt med respekt

Et sådant tilbud er Ådalskolens søskendekursus i Ringsted, hvor søskende møder andre børn i samme situation. Søskendekurset ledes af trænede voksne og børnene kan opleve måske for allerførste gang, at de ikke er de eneste. Her er der nemlig forståelse for tingenes komplekse sammenhænge.

Autisme, hvad er det?

Autismespektrumforstyrrelse er en meget kompleks diagnose og ikke 2 personer har det helt samme udtryk. Autisme er altså på ingen måde en firkantet kasse men et spektrum.

Vi har netop fejret Verdens internationale Autismedag tirsdag d. 2. april, hvor verden sætter opmærksomhed på diagnosen autisme. Måske var du også med til at fejre begivenheden, samle ind, skrive indlæg, holde foredrag, lave udstillinger eller noget helt andet.

Ådalskolens søskendekursus bidrog med denne flyver. Håber I kan lide den?

Hvordan støtter vi søskende?

Søskende spiller en vigtig rolle i familien. Det er derfor vigtigt for søskende at forstå deres bror eller søsters handicap, og hvorfor det nogle gange fører dem til at handle på de måder som de gør. Forskning viser, at mange børn med adfærdsmæssige udfordringer bære en diagnose som udviklingsforstyrrelse, handicap eller andet. Som søskende bliver ældre har de ofte en tendens til at blive de primære fortalere for deres bror eller søster. Dette er meget naturligt. Derfor er information og særlige søskendekurser vigtige for at støtte søskende. Nogle udvikler desværre stress symptomer når de vokser os fordi de blandt andet har påtaget sig et alt for stort ansvar. Søskende skal også forstå, at de ikke er ansvarlige for deres bror eller søsters handicap, det er ikke deres skyld og de kan heller ikke sådan lige fikse det. Så ved at sætte fokus på søskende og særligt anerkende kompleksiteten i deres familier, kan søskende udvikle en stærk selvfølelse og selvværd. En styrke som støtter alle i det lange løb.

Hvordan støtter man søskende?

Tal åbent med søskende. Den bedste måde er, at forældre taler åbent med søskende og anerkender det ofte udfordrende familieliv og i et alderssvarende og letforståeligt sprog. Lyt aktivt til søskende og validere hans eller hendes klager ("Jeg ved, det gør dig virkelig irriteret, når din bror eller søster gør sådan og sådan"). Dette vil lade søskende vide, at deres bekymringer er vigtige, og at du som forældre forstår, hvor svært det kan være for dem. Prøv ikke at bebrejde barnet, sige at de skal opføre sig voksent, tage sig sammen eller minde dem om at alle søskende har noget man kæmper med. Hjælp også søskende med at finde ud af, hvad de skal sige til kammerater og andre om deres bror eller søsters handicap.

Styrke søskendeforholdet mellem børnene

Dette indlæg er blevet til fordi der har været et ønske fra en gruppe af vores forældre om at beskrive nogle tips og tricks til, hvordan man kan styrke søskendeforholdet. Mange tak for ideen og vi håber, at dette er, hvad I efterspørger.

Vi ved godt, at familier er forskellige og derfor er det heller ikke sikkert, at alle rådene gælder i enhver familie. Tag blot dem du kan bruge eller ret dem til så de passer til netop jeres familie.

Børn som har en bror eller søster med et handicap kan opleve en bred vifte af følelser gennem deres barndom og langt ind i voksenalderen. Mange familier oplever også, at børnene udvikler mange positive menneskelige kvaliteter ved at have en bror eller søster med et handicap. De har en tendens til at have en større forståelse for forskelle, de er mere tolerante, kan virke mere selvsikre og har en øget følelse af familie loyalitet. Vi har skrevet følgende tips, som kan hjælpe forældre til at fremme og styrke forholdet mellem søskende og barnet med et handicap.

1. Vær opmærksom på, at barnet kan have bekymringer omkring hans/hendes brors eller søsters handicap. Besvar spørgsmålene og giv oplysninger til at afhjælpe disse bekymringer. Forklare handicappet og hvad de kan forvente af deres bror eller søster. Fortæl dem om deres søskendes styrker og deres udfordringer både på kort og lang sigt. Lær dem også gode måder at interagere med deres bror eller søster på.

2. Lær barnet måder til hvordan man udtrykke sine behov, følelser eller bekymringer – også selvom der er travlt i hverdagen. Et barn kan opleve forvirrende følelser af skyld, jalousi eller vrede, som han eller hun kan være bange for at udtrykke. Når børnene opfordres til at udtrykke deres sande følelser er de ofte mindre tilbøjelige til at handle ud via en negativ adfærd.

3. Behandle barnet på en måde, som passer til deres alder, ikke som en ekstra voksenmedhjælp eller som hjælpende vicevært. Kræv ikke at barnet påtager sig et ansvar for søskende med et handicap, der ligger uden for hvad der er fair og naturligt hos jer.

4. Sæt ikke stemplende etiketter på barnet heller ikke selvom de er ment positivt. Lad være med at sige "du giver os da aldrig nogle problemer", eller ”du klarer dig så godt du er altid så dygtig”. Når et barn en gang er mærket vil barnet ofte stræber efter at efterligne denne rolle og kan derfor komme til at undertrykke modstridende følelser eller adfærd.

5. Undgå at foretage direkte sammenligninger søskende i mellem - selv om sammenligninger er ment positive - kan det gøre at barnet føler sig mindre betydningsfuldt.

6. Inddrag børnene i familiens situation afhængig af deres alder selvfølgelig. Medtag dem i planlægningen, snakkene, diskussioner og giv dem mulighed for at hjælpe med at træffe beslutninger om spørgsmål, der direkte berører dem, og familien. Selvfølgelig igen afhængig af hvor gamle børnene er.

7. Et sidste godt råd og måske et af de vigtigste. Udnyt mulighederne for søskendenetværk så som søskendekurser eller andre støttegrupper. De tilbyder en mulighed for at stille de vanskelige spørgsmål, mulighed for at udtrykke forvirrende følelser, kendskab til andre børn og udveksling af erfaringer.

Hvorfor støtter vi søskende?

Søskende spiller en vigtig rolle i familien. Det er derfor vigtigt for dem at forstå deres brors eller søsters udviklingshandicap og hvorfor det nogle gange fører til at de handler på de måder, som de gør. Forskning viser, at mange børn med adfærdsmæssige udfordringer bære en diagnose som f.eks. udviklingsforstyrrelse, handicap eller andet. Når søskende bliver ældre har de ofte en tendens til at blive de primære fortalere for deres bror eller søster. Dette er meget naturligt. Derfor er information og særlige søskendekurser vigtige for at støtte søskende. Nogle børn udvikler desværre ofte stress symptomer når de vokser os fordi de blandt andet påtager sig et alt for stort ansvar. Søskende skal forstå, at de ikke er ansvarlige for deres bror eller søsters handicap, det er ikke deres skyld og de kan heller ikke sådan lige ordne det. Så ved at sætte fokus på søskende og særligt anerkende kompleksiteten i deres familier, kan søskende udvikle en stærk selvfølelse og selvværd. En styrke som støtter alle på den lange bane.

Hvordan støtter man søskende?

Tal åbent med søskende. Den bedste måde er, at forældre taler åbent med søskende og anerkender det ofte udfordrende familieliv og i et alderssvarende sprog. Lyt aktivt til søskende, og validere hans eller hendes klager ("Jeg ved, det gør dig virkelig vred, når din bror eller søster gør sådan og sådan"). Dette vil lade søskende vide, at deres bekymringer er vigtige, og at du som forældre forstår, hvor svært det kan være for dem. Prøv ikke at bebrejde barnet, sige at de skal opføre sig voksent, tage sig sammen eller minde dem om at alle søskende har noget man kæmper med. Hjælp også søskende med at finde ud af, hvad de skal sige til kammerater og andre om deres bror eller søsters handicap.

Deltagerbrevene er nu sendt afsted

Kære søskende og familier

Vi har nu sendt deltagerbrevene afsted således at I kan læse mere om programmet til den næste søskendelørdag. Vi glæder os meget til at se jer igen og forsætte de sjove aktiviteter sammen med jer.

Husk at læse brevet godt igennem, tage scrapbogen med og så er vi heldigt ved at vi endnu har nogle dage tilbage i Påskeferien.

De bedste hilsner

Louise, John og Maria

Søskende og identitet

Mennesket er et biologisk væsen på samme måde, som dyr er det og som biologiske væsener er mennesker meget ens. Vi har de samme grundlæggende behov, vi fødes med bestemte færdigheder og vores udvikling følger nogenlunde samme mønster. Vi har alle nogle primære behov og alle mennesker ældes og dør. Der er altså nogle grundlæggende menneskelige faktorer, der gør det muligt at sige noget generelt om vores adfærd. Gennem barndommen og ungdommen udvikler vi vores personlige og sociale identitet. Men lad os lige starte dette blogindlæg med at definere hvad vi mener med identitet idet der jo findes et hav af teoretiske retninger med hver sin forklaring. Ud fra vores synspunkt forstår vi identitet som menneskets kerne. Tanker som: ’hvem er jeg’, hvad kan jeg, hvad vil jeg acceptere og hvad vil jeg ikke acceptere, danner grundlag for den måde jeg ser andre på og hvordan jeg fortolker andres adfærd og følelser. For søskende som har en bror eller søster med et handicap bliver oplevelsen af at være et barn med en bror eller søster med et handicap en integreret del af den udvikling. Oplevelser med og håndtering af handicappet fortolkes af børnene, fordi de betyder noget for, hvem de er og bliver. Oplevelserne betyder noget for, hvordan de kan se sig selv, og hvordan andre ser på dem. I et psykodynamisk perspektiv er barndommen meget vigtig i forhold til den enkelte persons udvikling, fordi vi gennem barndommen og op mod puberteten danner vores jeg. Samtidig udvikler vi vores identitetsfølelse gennem erfaringer og oplevelser og ved at reflektere over disse. For søskende som har en bror eller søster med et handicap synes det derfor meget centralt at få lov til at se sig selv som – og blive set som – normal. Især for de yngre skolebørn bestemmes normalitet af om de gør de ting, som børnene tror jævnaldrende gør og om de drømmer om de ting, som de tror de jævnaldrende drømmer om. Efterhånden begynder vi at udvide vores forståelse og kunne se vores nære omgivelser i forhold til en større omverden. Ligner vores familie

andres? Er jeg som de andre? Vi får en forståelse af os selv i sammenhæng med omverdenen og selvom vi har en form for kerneidentitet med fra barndommen, påvirkes vores selvforståelse af omverdenen. Det ubevidste – altså det, som ligger skjult for os selv spiller også en stor rolle i vores tilværelse. På baggrund af det ubevidste kan vi udvikle mønstre og forsvarsmekanismer, der også kommer til at udgøre en del af vores identitet. Søskende med et handicap inde på livet beskriver ikke deres liv som kendetegnende med et tab. De udvikler bevidste eller ubevidste strategier for at undgå, at deres livsvilkår kommer til at tegne og dominere deres liv. De vil gerne se sig selv som alle andre børn med de samme interesser og med de samme mål i livet. Og det gør de naturligvis gerne indtil helt konkrete situationer opstår, der fremhæver dem som værende anderledes end deres jævnaldrende. Oplevelsen af sig selv som værende anderledes opstår således helt konkret, når barnet ikke kan deltage i det, de andre gør eller i mødet med omgivelsernes holdninger og blikke. Oplevelser som kan efterfølges af følelser som ensomhed og eksklusion. Nogle børn har også søskende som får forskellige følgesygdomme udover handicappet som ændrer deres rolle og identitet som for eksempel epilepsi eller andre fysiske problemer. Sådanne børn taler om, at de bliver nød til at ”genopfinde sig selv”. Selv også mange sygdomme som kan helbredes, vil et handicap nemlig ofte have følgevirkninger som gør, at søskende og deres familier ikke kan det samme som før. Deres hverdag bliver ændret for altid. Børn og unge udvikler som sagt deres identitet i samspil med andre og derfor er det også vigtigt for dem, hvordan andre forstår dem og ikke mindst deres bror eller søster med et handicap. Nogle børn kommer lettere i dialog med deres jævnaldrende omkring deres bror eller søsters handicap i et forsøg på at påvirke deres forståelser og holdninger. Andre søskende forsøger at afproblematisere handicappet ved at sige, at næsten alle jo ”har et eller andet særligt”. Andre børn bruger kræfter på at forholde egen status med den status, som andre børn med andre handicaps synes at have. Således arbejder søskende på forskellig vis med at skabe sig en ønskværdig identitet på trods af en bror eller søsters handicap ved at forholde sig til information og forhandle forståelser og en egentlig selv-repræsentation. I det perspektiv vil det derfor være meningsfuldt at motivere alle børn til at fortælle om deres eventuelle søskendes handicap i skolen. På den måde kan de være med til at forme andres forståelser og

holdninger til det at have et handicap og det faktum at være anderledes. Dog viser undersøgelser om åbenhed ved handicap, at det desværre ikke altid har den ønskede effekt. Fra forskellige handicaporganisationer har undersøgelser fundet meget forskellige resultater. Hvor nogle børn oplever, at det øger forståelsen, oplever andre børn, at det i stedet stigmatiserer eller medfører, at de bliver set ned på eller direkte drillet.