For børn i alderen 9-12 år som har en bror eller søster med et udviklingshandicap
onsdag den 27. marts 2019
Søskendekursus med ny målgruppe
Søskendekursus
Ådalskolen i Ringsted har gennem sit arbejde med familier til børn med handicap erfaret, at det er vigtigt at støtte op om søskende til børn med handicap. Når en familie får et barn med handicap, vil en stor del af forældrenes opmærksomhed gå til dette barn både praktisk i form af hjælp, mødedeltagelse, undersøgelser m.v., men også i form af sorg og bekymring. Tiden til søskende bliver uundgåeligt mindre, og der er risiko for, at de kan blive overset. Søskende risikerer med tiden at blive "små voksne", der tager overdrevent hensyn til den handicappede søster eller bror og ikke af sig selv giver udtryk for de bekymringer og den tvivl, de selv bærer rundt på.
Formålet
Det primære formål med Ådalskolens søskendekurser er at danne netværk for børn med handicappede søskende og give dem det frirum, hvor de selv er i centrum. Det er målet, at børnene opnår viden om deres søskendes handicap og større selvindsigt i deres egen situation, og derigennem får konkrete redskaber til at tackle hverdagen praktisk og følelsesmæssigt og til at håndtere det at være søskende til en handicappet bror eller søster. Det er desuden målet at aflaste forældre med handicappede børn i forhold til søskendeproblematikken, og dermed bidrage til at få familien kommer til at fungere bedre.
Målgruppe
Målgruppen er søskende til børn med et handicap. De er mellem 9 og 16 år og der vil normalt være 10-12 deltagere på et kursus. Søskendekurset kører gennem 3 måneder og er på i alt 42 timer. Kursets ultimative højdepunkt er en søskendecamp der indeholder en overnatning. Det er den weekend hvor alle trådene spindes sammen og hvor det hele går op i en højere enhed. Ådalskolens søskendekursus matcher alle typer af handicaps og udbydes tværkommunalt til alle kommuner.
Metode
Udgangspunktet er, at børnene vil få størst udbytte af emnerne, når de bliver formidlet gennem aktiviteter og lege. Der gøres derfor brug af oplæg, gruppearbejde, øvelser, leg og diskussion. Indholdet kan f.eks. være at få besøg af en voksen søskende, at finde ud af, hvad det vil sige af have et handicap, at lege et "diagnose-spil" eller at tale om fremtiden. For at tilgodese de forskellige aldersgruppers behov, vil aktiviteterne kunne deles op, så der arbejdes i mindre grupper. Deltagerne på søskendekurset vil løbende have mulighed for at påvirke indholdet alt efter deres interesser og behov. Hvis du er interesseret i, at dit barn skal deltage i et søskendekursus, kan du kontakte Ådalskolens søskendekursus i Ringsted på telefon 41 99 40 70 eller på mail soskendekursus@gmail.com. Her kan du høre nærmere om, hvornår der starter et nyt søskendekursus.
tirsdag den 26. marts 2019
Fremadrettet på Ådalskolens søskendekursus
Fra foråret 2020 gør vi noget nyt.
I flere år har vi talt og blevet opfordret til at lave søskendekursus for de ældre søskende. Det har vi taget til os og det gør vi noget ved nu. Fra foråret 2020 tilbyder vi 2 typer af søskendekurser:
1. Søskendekursus for teens (13-16 år)
2. Søskendekursus for børn i alderen 9-12 år
Målgruppen er den samme, vi henvender os til søskende som har en bror eller søster med særlige behov. Vi samarbejder med alle kommuner og vi matcher alle typer af handicaps.
I flere år har vi talt og blevet opfordret til at lave søskendekursus for de ældre søskende. Det har vi taget til os og det gør vi noget ved nu. Fra foråret 2020 tilbyder vi 2 typer af søskendekurser:
1. Søskendekursus for teens (13-16 år)
2. Søskendekursus for børn i alderen 9-12 år
Målgruppen er den samme, vi henvender os til søskende som har en bror eller søster med særlige behov. Vi samarbejder med alle kommuner og vi matcher alle typer af handicaps.
I perioder undgår vi ikke tanker om fremtiden
Om et handicap er nemmere frem for et andet og hvordan fremtidsudsigterne tegner sig er også emner som ligger børnene på sinde.
Ådalskolen i Ringsted tilbyder kurser for søskende, som har en bror
eller søster med særlige behov eller et handicap. Pigerne fortæller, at
søskendekurser er en fantastisk ting, og det er vigtigt at fortælle alle søskende,
hvad der findes af kurser. Men det er ikke alle, som kommer af sted af sig
selv, nogle børn skal man skubbe mere til end andre. ”Jeg var en af de piger som
egentlig ikke ville afsted på søskendekursus fortæller Christina på 11 år, men min
familie og jeg har rigtig meget glæde af dem. Dog kunne jeg godt ønske
mig, at de varede noget længere. På søskendekurser bliver tingene forklaret på
vores niveau”. Søskende er pårørende og vi er en vigtig ressource i
forhold til den bror eller søster, som dagligt lever med et handicap. Det
kræver en særlig forståelse, at kende og forstå de små signaler, som kommer
til udtryk i en hverdag hos en person med et handicap.
Åbenhed og sammenhold i familien, en direkte kommunikation om handicappet samt en god fælles forståelse af problemløsning er faktorer, som kan forebygge udfordringerne pgr. handicappet. Det er dokumenteret, at en families holdning påvirker søskendes trivsel og evne til at håndtere og leve med en bror eller søster som har et handicap.
Åbenhed og sammenhold i familien, en direkte kommunikation om handicappet samt en god fælles forståelse af problemløsning er faktorer, som kan forebygge udfordringerne pgr. handicappet. Det er dokumenteret, at en families holdning påvirker søskendes trivsel og evne til at håndtere og leve med en bror eller søster som har et handicap.
Gruppeprocessen på et søskendekursus
”Det er vel egentlig bare det at vide, at andre er i samme
situation. Det hjælper rigtig meget”. ”…så føles det som om, at jeg ikke er Palle
alene i verden mere” (Nicoline, 10 år). Det citat er fra et af børnene og forklarer,
at det at være sammen med andre i samme situation på et søskendekursus er en stor hjælp.
Det hjælper at være fælles i forhold til at have en bror eller søster med et
handicap, at man er flere ”i samme båd” og at man ikke ser sig selv som den eneste. Gruppeleder
John Frandsen fra Ådalskolens søskendekursus i Ringsted mener, at det, der
hjælper mennesker i svære situationer er når de søger støtte fra hinanden. Det er en
del af grundtanken bag gruppeprocesser som blandt andet er en oplevelse
af jævnbyrdighed og identifikation med hinandens livsvilkår. John
Frandsen supplerer, at søskendekursets grundtanke er en overensstemmelse mellem gruppens behov og udfordringer. Det vil ifølge John
sige, at børnene på søskendekurset ofte har en overensstemmelse i
forhold til de samme udfordringer og behovet for støtte. Som vi skriver flere steder på
bloggen vil flere af børnene ofte føle eller
have følt, en grad af stress og at de krav, de møder i familien nogle gange overstiger ressourcerne. I det indledende citat føler Nicoline på 10 år en
fællesskabsfølelse, med andre i samme situation. John Frandsen mener, udover at
der for søskende må være overensstemmelse mellem behov, problemer og følelse af
stress, at hvis en gruppe er hensigtsmæssig i sit antal af medlemmer og der er tid nok
til at kunne opnå sit formål, kommer der til at foregå en positiv interaktion. Den vil føre til, at søskende vil mærke et fællesskab. Det vil igen i større
eller mindre udstrækning føre til identifikation søskende imellem. Fællesskabet er det, som bliver gruppens kilde til, at børnene evner at give
støtte til hinanden, have gensidig kontrol, at lette genkendelse af følelser,
der er skjulte og af skjult styrke, at almengøre deres problemer, afhjælpe
følelse af isolation og gennem kollektiv styrke at muliggøre en vellykket
selvrepræsentation. Det er disse ressourcer vi gerne vil mobilisere på et
søskendekursus. Det som skal hjælpe til at støtte mestringen for børnene.
Fra søskende på kurserne og de mange erfaringer vi har gjort os betyder, at der i en søskendegruppe har været en givtig gruppeproces i gang, som har skabt
et fællesskab. Det har i gruppen været muligt, at interagere, så søskende har
kunnet føle et fællesskab og opnå den gensidige identificering, der på sigt kan
gøre det muligt at opnå de ressourcer som et søskendekursus gerne vil
mobilisere. Ressourcer som skal hjælpe søskende i at mestre sin situation. Det
er derved essentielt for at kunne opnå en eller anden grad af mestring, at der
forefindes en fælleskabsfølelse i gruppen. Herfra er der andre elementer i
brugen af gruppen, der er vigtige for at kunne føre en gruppe på en positiv og
udbytterig kurs, men det væsentlige fundament er her grundlagt. Der er
muligheder for på Ådalskolens søskendekursus at arbejde med søskende, det vil
sige at give børnene handlemuligheder og holde fokus på de positive ressourcer
de har, som styrker dem.
Et synligt handicap kan være nemmere for andre at forstå
Når man har en bror eller søster, der har ADHD, kan det betyde, at der er nogle ting i ens hverdag, som er anderledes end hos andre familier. Som søskende til en bror eller søster med ADHD kan man godt føle sig noget overset ind imellem, fordi ADHD’en ofte kræver meget af ens forældre. Der kan være ekstra mange konflikter i familien, og det kan være svært at forstå, hvad det her ADHD er for noget, og at det skal fylde så meget. Mange beskriver ADHD som et usynligt handicap, hvor der er nogle ting inde i hovedet, som får ens bror eller søster til at gøre noget, som han eller hun ikke kan styre eller gøre for. ADHD er noget, som man er født med. Ens bror eller søster ser helt almindelig ud. Så når der er nogen, der siger, at ADHD er et handicap, kan det godt være svært at forstå. Det er jo ikke et handicap på samme måde, som når en person fx sidder i kørestol eller mangler en arm. Men som Line siger så ville det nogle gange være nemmere hvis min lillebror havde et mere synligt handicap. Det ville ihvertfald være nemmere for andre mennesker at forstå ham og tage de hensyn som han faktisk behøver.
fredag den 22. marts 2019
4 gode grunde til at vælge et søskendekursus
torsdag den 21. marts 2019
Søskendes alder
Alle søskende udvikler sig hele tiden ligesom alle andre mennesker. Når man er søskende til en bror eller søster med særlige behov har man en anderledes opvækst og får nogle anderledes erfaringer, som andre børn ikke får. Erfaringer som både kan være nemme og svære. Når Ådalskolens søskendekursus holder foredrag rundt omkring i landet får vi ofte spørgsmål som går på søskendes udvikling. Derfor italesætter vi udviklingsalder som et begreb i forskellige niveauer. Der er forskel på om en søskende er 5-6 år eller 13-14 år men hvilken forskel? Det forsøger denne plakat at give et bud på.
onsdag den 20. marts 2019
Det er en fornøjelse
Hjælp os alle sammen med at dele informationen om, at Ådalskolens søskendekursus i Ringsted fra foråret 2020 nu tilbyder søskendekursus for teens - unge i alderen 13-16 år. Vi henvender os til alle kommuner og matcher alle typer af handicaps.
Jo bedre spørgsmålene er formuleret, des bedre bliver svarene
Sådan siger
gruppeleder John Quist Frandsen fra Ådalskolens søskendekursus i Ringsted. I
lørdags begyndte vi et nyt søskendehold og noget af det vigtigste når vi mødes
første gang er naturligvis at vi lærer hinanden bedre at kende, at vi øver os på
hinandens navne og ved lidt om hvem vi er. Så det så er sagt så er vores
erfaringer at søskende ofte har rigtig meget på sinde. Vi voksne er bevidste om
at det er søskende som er de sande eksperter, det er dem som til daglig bor
sammen med en bror eller søster med særlige behov og det er dem som mærker det
anderledes vilkår på egen krop. Alligevel tager vi ansvar for mange af de
spørgsmål som vi stiller. At vi bruger spørgsmål som åbner op for en historie
og er med til at skabe en dialog. Vi har 5 gode råd til spørgsmål.
1.
Vi
stiller enkle spørgsmål og de skal være enkle og ligetil at forstå. Vi undgår
indviklede formuleringer og indforstået sprogbrug.
2.
Vi
spørger om en ting ad gangen. Et enkelte spørgsmål skal ikke spørge ind til
flere forskellige emner.
3.
Vi
stiller neutrale spørgsmål. Spørgsmål skal ikke tilskynde eller lægge op til,
at søskende svarer i en bestemt retning. Vi spørger ikke, ‘hvor stor
betydning’ noget har for søskende, vi spørger hellere, hvilken betydning det
har.
4.
Vi
stiller genkaldelige spørgsmål. Vi undgår at stille for store krav til, hvor
meget søskende skal kunne huske og hvor langt de skal kunne huske tilbage.
5.
Vi
overvejer nøje ordvalget. Vi bruger kun ord og udtryk, der forstås ens af alle. Vi
bruger ord ord og udtryk, alle kan forholde sig til og korte ord.
tirsdag den 19. marts 2019
Hvem vil købe...
En abe i et bur og så skraldgriner alle pigerne.
Efter kun få timer sammen er søskende i super godt humør, leger, snakker og hygger sig. Ådalskolens søskendekursus er begyndt og sammen er en gruppe søskende, som alle har det til fælles, at de har en bror eller søster med et særligt behov. Derudover har de også en masse andre ting sammen men det kommer frem hen ad vejen. I pauserne mellem aktiviteterne er der mulighed for at lege og komme til at lære hinanden yderligere. Alt sammen noget som er med til at ryste os sammen og skabe tryghed. En tryghed som det er vigtigt at få etableret på et søskendekursus lige fra begyndelsen. Ja, det var en sjov og god start på søskendekurset og vi glæder os allerede til næste gang i april, hvor søskendekurset fortsætter.
Efter kun få timer sammen er søskende i super godt humør, leger, snakker og hygger sig. Ådalskolens søskendekursus er begyndt og sammen er en gruppe søskende, som alle har det til fælles, at de har en bror eller søster med et særligt behov. Derudover har de også en masse andre ting sammen men det kommer frem hen ad vejen. I pauserne mellem aktiviteterne er der mulighed for at lege og komme til at lære hinanden yderligere. Alt sammen noget som er med til at ryste os sammen og skabe tryghed. En tryghed som det er vigtigt at få etableret på et søskendekursus lige fra begyndelsen. Ja, det var en sjov og god start på søskendekurset og vi glæder os allerede til næste gang i april, hvor søskendekurset fortsætter.
mandag den 18. marts 2019
Så fik jeg det endelig sagt
Sådan beskriver
Mia det for os, da hun deltager på Ådalskolens søskendekursus i Ringsted i lørdags.
Hun er 11 år og har en søster med autisme. Ja, det er sådan jeg har det
fortsætter Mia og weekenderne er oftest de sværeste, sådan er det også i min
familie supplerer Helle, ja og hos mig er vi nød til at have flere juleaftener fordi min bror kun kan klare cirka en ½ time.
Snakken fortsætter, tiden flyver og børnene er meget optaget af at dele deres
mange erfaringer med hinanden. Mange af erfaringerne lyder ens og mange af de
forskellige situationer kan lige så godt foregå i den ene familie som i den
anden. Det er altså sådan søskende oplever det og det er sådan de fortæller det. På et tidspunkt er det de voksne som rækker fingeren op og spørger børnene,
hvordan de bedst tackler morgensituationerne derhjemme? Igen er der en skov af
hænder og en masse bud på hvordan den gode morgenstund ser ud. Børnene byder
ind og samtidig med at de giver deres personlige bud får de en masse ud af at
lytte til de andre søskende. Søskendekurset er et tillidsfuldt rum hvor alle
får lyst til at dele deres oplevelser og erfaringer – både de nemme og de
svære. Børnene ved, at de andre børn også har en bror eller søster med særlige
behov derhjemme og det er tydeligt at søskendekurset opleves som værende gavnligt
både i forhold til at vide, at man ikke er den eneste samt at kunne sammenligne
sig med andre søskende i samme situation.
søndag den 17. marts 2019
Tak for en meget inspirerende lørdag
Det var fedt, at se jer alle sammen og som lovet forsvandt de nervøse sommerfugle som dug fra solen. Sådan går det altid lovede John fra kursets start og sådan blev det må vi sige. Det er ikke unaturligt, at vi mennesker er lidt generte i begyndelsen og vi har alle brug for at se hinanden lidt an. For nogle af jer er det første gang, at I sådan helt åbent fortæller om jeres søskendes særlige behov og I kan på søskendekurset vide, at der er ingen der fniser og griner. For de andre søskende kender til det samme og nogle af dem har måske værre oplevelser.
Både det vanskelige og det gode har en plads
Mette på 11 år fortæller os på søskendekurset, at det „ikke så let at snakke med forældrene om det, som er vanskeligt, når det vanskelige handler om ens søster med autisme“. Mette fortæller også, at det er svært at finde tid til at tage emnet op – det drukner simpelthen i hverdagen. Søskendes stemmer kommer derfor ikke altid frem, bare fordi man spørger – men man kan høre den tydeligere, når der gives tid, tillid og ro. Dertil skal man være opmærksom på, at nogle gange ønsker søskende ikke at sige alle de ting, de har på hjertet til deres forældre. De ved jo, at også de kan være både kede af det, forvirrede og ikke mindst trætte.
„Hvordan går det“, spørger vi voksne ofte hinanden, når vi mødes tilfældigt på gaden. „Fint“, svarer mange af os så. Helt kort og godt. Det samme gør børn: „Hvordan gik det i skolen i dag“, spørger far ved aftensmaden. „Meget godt“, svarer sønnen. Et svar, som sikkert ikke er spor ukendt for mange forældre, når de sidst på eftermiddagen spørger til deres barns skoledag. På lignende vis svarede 10-årige Ida da også kort og roligt: „Det går udmærket“, da vi på søskendekurset spørger hende, hvordan det går for hende nu, hvor hendes storebror er kommet godt igennem en ny skolestart. Men heldigvis får Ida lov til at fortsætte på søskendekurset og dermed mulighed for at fortælle de andre søskende og os gruppeledere gennem ord og tegninger, hvordan det ser for hende og der kommer flere billeder frem. Halvdelen af tegningen var fyldt med glade og fine farver, mens den anden halvdel bestod af ret mørke og grå nuancer. Da der lidt efter lidt kom ord på tegningen, viste det sig, at der var mange tanker, spørgsmål og bekymringer. Hvordan det opleves for Ida at have en bror med autisme kan man ikke lige opdage, når man bare spørger i første omgang. På denne måde kan vores overflade være meget forskellig fra det, der er inde bag. Derfor er det også vigtigt for os gruppeledere at understrege, at de tanker og udsagn, som børn kommer med på søskendekurserne ikke kommer ved hurtige samtaler i en hvilken som helst kontekst. De fleste af dem er kommet frem i den ramme, hvor søskende over en rum tid har haft mulighed for at blive trygge og hvor der er opbygget tillid til, at de bliver hørt på – både af voksne og af de andre søskende, som har oplevet noget lignende i deres liv. Dette er et af kendetegnene bag de søskendekurser som afholdes på Ådalskolen i Ringsted.
„Hvordan går det“, spørger vi voksne ofte hinanden, når vi mødes tilfældigt på gaden. „Fint“, svarer mange af os så. Helt kort og godt. Det samme gør børn: „Hvordan gik det i skolen i dag“, spørger far ved aftensmaden. „Meget godt“, svarer sønnen. Et svar, som sikkert ikke er spor ukendt for mange forældre, når de sidst på eftermiddagen spørger til deres barns skoledag. På lignende vis svarede 10-årige Ida da også kort og roligt: „Det går udmærket“, da vi på søskendekurset spørger hende, hvordan det går for hende nu, hvor hendes storebror er kommet godt igennem en ny skolestart. Men heldigvis får Ida lov til at fortsætte på søskendekurset og dermed mulighed for at fortælle de andre søskende og os gruppeledere gennem ord og tegninger, hvordan det ser for hende og der kommer flere billeder frem. Halvdelen af tegningen var fyldt med glade og fine farver, mens den anden halvdel bestod af ret mørke og grå nuancer. Da der lidt efter lidt kom ord på tegningen, viste det sig, at der var mange tanker, spørgsmål og bekymringer. Hvordan det opleves for Ida at have en bror med autisme kan man ikke lige opdage, når man bare spørger i første omgang. På denne måde kan vores overflade være meget forskellig fra det, der er inde bag. Derfor er det også vigtigt for os gruppeledere at understrege, at de tanker og udsagn, som børn kommer med på søskendekurserne ikke kommer ved hurtige samtaler i en hvilken som helst kontekst. De fleste af dem er kommet frem i den ramme, hvor søskende over en rum tid har haft mulighed for at blive trygge og hvor der er opbygget tillid til, at de bliver hørt på – både af voksne og af de andre søskende, som har oplevet noget lignende i deres liv. Dette er et af kendetegnene bag de søskendekurser som afholdes på Ådalskolen i Ringsted.
Kvalitetstid med forældrene var et godt emne
fredag den 15. marts 2019
Velkommen på lørdag
Kære søskende
Velkommen til jer alle sammen når Ådalskolen påny starter et nyt kursus på lørdag. Vi glæder os alle rigtig meget til at se jer og til at få dette forår sammen med jer. Vi håber I har fået jeres deltagerbrev med posten og er friske på at begynde et sjovt program hvor du skal være sammen med andre børn som også har en bror eller søster med særlige behov. Husk at få varmt tøj med for vejrudsigten spøger vist med lidt koldt vejr.
Kom godt til Ringsted og så ses vi bare.
De bedste hilsner
Nadia, Gitte og John
PS: Som I kan se begynder vi fra foråret 2020 et nyt søskendekursus for de 13-16 unge noget som rigtig mange har efterspurgt.
Velkommen til jer alle sammen når Ådalskolen påny starter et nyt kursus på lørdag. Vi glæder os alle rigtig meget til at se jer og til at få dette forår sammen med jer. Vi håber I har fået jeres deltagerbrev med posten og er friske på at begynde et sjovt program hvor du skal være sammen med andre børn som også har en bror eller søster med særlige behov. Husk at få varmt tøj med for vejrudsigten spøger vist med lidt koldt vejr.
Kom godt til Ringsted og så ses vi bare.
De bedste hilsner
Nadia, Gitte og John
PS: Som I kan se begynder vi fra foråret 2020 et nyt søskendekursus for de 13-16 unge noget som rigtig mange har efterspurgt.
onsdag den 13. marts 2019
At vokse op med en søskende med ADHD
Det kan være meget forskelligt, hvordan det opleves at vokse op som søskende til en bror eller søster med ADHD. Mange søskende deler imidlertid oplevelsen af at føle sig overset, fordi et handicap som ADHD kan være krævende for hele familien og naturligvis især forældrene. Søskende kan opleve at få mindre tid og opmærksomhed med forældrene, da barnet med ADHD ofte har behov for hyppig og vedvarende voksen opmærksomhed. Det er for mange søskende også svært at forstå og forholde sig til ADHD som et ”usynligt” handicap, som i perioder kan være præget af uforudsigelighed, voldsomhed og ustabil søskendekontakt. Andre kan opleve, at de går med mange spørgsmål og ønsker for deres eget liv, som kan være svære for forældre og pårørende at håndtere i hverdagen. Noget af det, som fylder rigtig meget for nogle søskende er de meget modsatrettede følelser, som de kan have i forhold til deres bror eller søster. På den ene side kan de opleve at holde af og drage omsorg for deres søskende og på den anden side kan de opleve stærke følelser som vrede og jalousi. Ådalskolen i Ringsted arrangerer søskendekurser for børn som har søskende med ADHD.
Fra foråret 2020
Om foråret: Søskendekursus for teens (13-16 år)
I efteråret: Søskendekursus for 9-12 årige børn
Kontakt os allerede nu, hvis du er interesseret i at høre nærmere om søskendekurserne.
Ådalskolens søskendekursus - fremtiden
mandag den 11. marts 2019
Vi lytter til hinandens erfaringer
Formålet og tankerne bag et søskendekursus er at skabe en særlig indsats for de børn, som har en bror eller søster med særlige behov eller et handicap. I en søskendegruppe er der særlig fokus på børnenes individuelle behov. Der skabes mulighed for snak og hygge blandt børnene og de kan nemt komme til orde i et mindre og meget trygt forum. Det enkelte barn kan vælge at fortælle sin historie, men det er ikke en nødvendighed for, at gruppen kan fungere og alle børn får noget ud af at deltage. I gruppen arbejdes der med konkrete øvelser, lege og aktiviteter, hvor der eksempelvis tales om det at vokse op sammen med en søskende med et handicap. Vi ser film og taler om ligheder og forskelle bagefter, lytter til hinanden og kommer med gode alternative løsninger på problemer, vi lægger øre til hverdagsoplevelser, drillerier i skolen og taler om tanker og følelser. Ja alt det som de deltagende søskende synes er vigtigt.
Som det helt store højdepunkt på søskendekurset tager vi på en søskendecamp der varer 2 dage og som indeholder en overnatning. Det er sjovt og hyggeligt at være afsted og alle børnene kender hinanden rigtig godt på dette tidspunkt.
Formålet med søskendegrupperne er også i lige så høj grad at give børnene mulighed for at mødes og hygge sig. Lidt ekstra opmærksomhed og interesse er ofte en stor del af det nogle af børnene har brug for. Dynamikken i gruppen og de fællestræk, som karakteriserer børnenes situationer bruges til at støtte det enkelte barn i dets personlige udvikling. Børnene vil hurtigt opleve, at der er andre på kurset, der går rundt med samme tanker og oplevelser og vil derfor føle sig som en del af et unikt fællesskab. Ideen er grundlæggende at styrke børnenes mestring i hverdagen sammen med deres søskende og skabe grobund for et socialt netværk blandt de andre børn.
Fællesskabet og forskellighed
Fællesskabet på et søskendekursus er guld værd. Der er det særlige ved søskendekursets fundament, at søskende oplever, at de kan være sig selv og bruge deres forskellige erfaringer og oplevelser sammen med andre børn. Det skal også være sjovt at være på søskendekursus. Og det kræver naturligvis, at alle søskende bliver inddraget i et fælles ’vi’. Alle søskende bidrager til fællesskabet og stemningen på kurset og alle har et særligt ansvar for at inddrage de andre børn i fællesskabet. Når du er en del af et søskende fællesskab, er der nemlig mange ting, du tager for givet og ikke lægger mærke til i hverdagen. Hvad enten det drejer sig om dagligdagens små drillerier, frikvarterene i skolen eller sociale arrangementer, så er det vigtigt, at du har øje for, at ingen holdes udenfor fællesskabet. Inviter alle til at deltage, og måske skal nogen opfordres mere end andre for at føle sig helt velkomne. For at behandle mennesker lige skal man behandle dem forskelligt.
Hvordan gør vi det?
• Vi ser alle søskende som unikke individer med mange sider. Alle har et køn, en alder, etnisk baggrund, en personlighed osv. Vi hjælper til at vise søskende flere sider af sig selv.
• Vi er imødekommende overfor søskende, ved at spørge barnet om der er noget, han eller hun har brug for. Hermed giver vi søskende mulighed for selv at udtrykke sine behov og ønsker.
• Vi er med til at stoppe stereotype opfattelser af handicap. Tænk hvis du selv kun er bedømt på, hvordan en "anderledes adfærd" eller vanskelig adfærd optræder.
• I begyndelsen hvor vi ikke kender hinanden så godt passer vi på med humor. Kække og sjove bemærkninger kan let opfattes forkert. Ingen bryder sig om at blive grinet af, men gerne med. Vi griner med hinanden på et søskendekursus.
Søskende har bare så meget at bidrage med
”At have en bror med et handicap kan godt nok være
udfordrende, det ændrer hverdagen og mange forskellige følelser opstår” sådan
siger Tobias som bare er 12 år. Han er ligesom mange andre drenge glad for
fodbold og computerspil. Det er ikke til at se, hvis man ikke lige ved det
siger Tobias, da vi spørger ham hvordan det er at være lillebror til en dreng
som har et handicap. Tobias fortæller, hjemme hos os er min storebror i
aflastning et par dage hver uge. Det giver mig og min søster en mulighed for at
lave noget sammen med vores forældre for når min storebror er hjemme optager
han rigtig meget af vores tid. Min storebrors handicap fører til store anderledesheder
i min familiens almindelige hverdag og den måde den fungerer på. Han bliver temmelig
ofte hverdagens omdrejningspunkt. Både med hensyn til tanker og følelser, de praktiske gøremål og aktiviteter. Min storebror har autisme og det
er meget vigtigt for ham, at vide hvad der skal ske og i hvilken
rækkefølge. Ellers kan han nemt blive forvirret og ”køre op”. Følelserne hos
min søster og jeg er mange og forskelligartede. Nogle af de følelser, som ofte
opleves, er kærlighed, vrede, sorg, fortvivlelse, afmagt, jalousi, ensomhed,
skyld samt en følelse af at være overset. Det kan være svært at integrere de mange
forskellige følelser, ikke mindst da min søster og jeg ofte føler os overladte
til os selv og ikke har nogen at snakke med. Det var først da jeg deltog på et
søskendekursus i Ringsted, at jeg for første gang oplevede et sted, hvor det er
muligt at sætte ord på tankerne, give udtryk for følelserne og dele mine
oplevelser. At høre, at andre børn har oplevelser, som minder om mine egne.
Gruppeleder fra Ådalskolens søskendekursus John Quist Frandsen fortæller, at mange
søskende oplever det som en meget stor hjælp at snakke med andre børn og det er helt
klart at det bryder med den isolation og anderledeshed, som nogle gange omgiver
disse børn.
torsdag den 7. marts 2019
Når min storebror næste gang har fødselsdag bliver han 15 år
Sådan begynder Nicole at fortælle da hun sidste år, som en helt almindelig 10 årig pige deltager på Ådalskolens søskendekursus i Ringsted. Et søskendekursus
er for børn i alderen 9-12 år, som har en bror eller søster med særlige behov
eller et handicap. Nicole fortæller videre, at selvom hendes bror bliver så
gammel skal han stadig have hjælp til at tage tøj på om morgenen og vælge tøj
som passer til årstiden. Hendes storebror er udviklingshæmmet og har dagen
igennem brug for rigtig meget hjælp fra de pædagoger som passer ham. Sådan vil det
være resten af hans liv og det faktum har Nicole fået støtte til at acceptere
ved hjælp fra søskendekurset, fortæller Nicoles mor. ”Søskendekurset har været en fantastisk god hjælp
og Nicole kan nu nemmere acceptere, at hendes storebror er handicappet og skal have
hjælp resten af livet”, ”hun har også lært at fokusere på alle de færdigheder
som han egentlig kan og mange af dem er hun rigtig stolt af”. Nicole fortsætter med at fortælle, min storebror er utrolig
hjælpsom, han vil gerne gøre alt muligt for os andre og det er sjældent han
siger ”nej”. Jeg kan selv godt have lyst til at være ret doven en gang imellem, men
det er min storebror aldrig. Han er altid klar og frisk. Det synes jeg faktisk er en virkelig god styrke som jeg
gerne ville have, siger hun. På den måde er der mange lyspunkter for Nicole og
ved at holde fat i alt det som er positivt i hverdagen er det nemmere at
acceptere, at ens storebror er så meget anderledes end klassekammeraters.
Tak Nicole fordi du ville dele din historie her på bloggen. Vi er sikker på, at
der er mange søskende som kan nikke genkendende til det, du fortæller.
onsdag den 6. marts 2019
Søskendes omsorgsroller
Et forhold til sin søskende med et handicap er en livslang størrelse, ofte karakteriseret med både stærke følelser og stor grad af loyalitet. Man taler ofte om, at blodets bånd er tykkere end vand. Når en familie har et barn med et alvorligt handicap er konsekvensen for den samlede familie generelt blevet overset politisk, i praksis og i forskningen gennem mange år. Søskende spiller en meget stor rolle i familien og bør tilbydes støtte til at forstå forholdet til en bror eller søster, som kan have vanskeligheder med kommunikation og social forståelse til omverdenen. Søskende vil man mange måder opleve den forstyrrende og anderledes adfærd, der er forbundet med deres bror eller søsters handicap. Det er også sandsynligt, at de har ekstra omsorgsroller mens vokser op, måske også tanker om, hvor meget de kan og skal bidrage med støtte til deres søskende i voksenalderen. Når et barn en diagnose som handicap påvirker det hele familien, og det er vigtigt at overveje og anerkende søskendes følelser og erkende, at de har behov for information om deres søskendes handicap, og hvad handicappet egentlig betyder for dem på kort og langt sigt. Børnene har brug for viden på deres eget niveau, for at blive beroliget og at få besvaret deres egne spørgsmål, som kan være meget anderledes end de voksnes. Søskende kan have erfaringer som er svære at udtrykke overfor kammerater og venner fordi de ofte er den eneste i en klasse, som har et familiemedlem med et handicap. Familiesituationen er så anderledes end de flestes. Det kan også være følelser som sorg over, at en søster ikke kan lære de samme ting, som andre mennesker tager for givet. Det kan være følelsen af vrede, når en brors opførsel og problemer forhindrer familien i at gøre ting som andre familier med lethed gør. Det kan være følelsen af stolthed, når en søskende med et handicap lærer en grundlæggende og vigtig færdighed i livet efter måneder eller års træning. Familien, en lærer eller andre kan hjælpe og støtte søskende til at sætte ord på alle de tanker og følelser som kører inde i hovedet. Tanker og følelser som er meget vigtige at få italesat og forholde sig til. Søskendekurset på Ådalskolen i Ringsted er muligheden og ved at deltage får børnene talt om det som er vigtigt og måske det mest værdifulde er, at de møder andre børn på deres egen alder, som også har en bror eller søster med et handicap. Undervejs går det op for dem, at de oplevelser, tanker, sorger og glæder som de hver især går rundt med deles af mange andre børn. Den opdagelse er i sig selv meget forløsende for børnene. Ådalskolens søskendekursus foregår gennem 3 weekender (45 timer i alt) og hvor de voksne skaber et sjovt, trygt og positivt miljø med leg og fællesskab og hvor søskende møder andre børn i lignende familie situationer. Børnene får desuden undervisning og viden om handicap og får nye redskaber og gode råd til, hvordan de kan håndtere de udfordringer, som de oplever i hverdagen som svære. Børnene på søskendekurset oplever lige med det samme, at de andre børn forstår dem. Det er som om at søskende, der har en bror eller søster med et handicap har en særlig form for bonding.
mandag den 4. marts 2019
Vi lærer også noget når vi spiller fodbold
På søskendekurser som Ådalskolen i Ringsted udbyder giver børnene udtryk for, at læring ikke kun foregår i de planlagte aktiviteter- og undervisningssituationer. De fortæller faktisk i høj grad læring gennem de mange uformelle snakke med hinanden og fodboldkampene og legene i gymnastiksalen. Her taler børnene om dagligdagens problematikker og udveksler gode idéer til, hvordan de lettere kan mestres. Et eksempel er Rasmus, som har en lillesøster med infantil autisme. Samtalen drejer sig om at det er så svært for ham, at forstå hans søster fordi hun intet sprog har og så er Rasmus i øvrigt bange for at blive drillet at de andre henne i skolen. Da de andre børn også har søskende med et handicap kan flere af dem nemt kende det, som Rasmus fortæller. Spørgsmålet åbner op for en snak på fodboldbanen om hvordan de andre børn klarer deres søskende og en oplagt mulighed for at dele tips og erfaringer. Rasmus lærer i høj grad af de andre søskende og den oplevelse er for børnene en total win win situation. Vi voksne vurderer, at snakkene medvirker til at styrke relationerne blandt børnene på søskendekurset og er meget relevante. Et vigtigt skridt på vejen er at være opmærksom på disse søskendeoplevelser og at synliggøre de gevinster, der kan være for den enkelte søskende samt udveksle idéer til, hvordan man kan arbejde med at støtte op om disse grupperelationer. Vores erfaring siger os, at sammenholdet virker som en stor motivationsfaktor for at komme af sted, knytte nye venskaber og gennemføre kurset med succes for den enkelte. Et søskendekursus har en meget stor betydning. Kurset varer sammenlagt 42 timer og foregår over cirka 3 måneder. Der indgår ca. 12 børn, både drenge og piger og aldersgruppen er de 9-12 årige.
fredag den 1. marts 2019
Nedtællingen er begyndt
Vi glæder os rigtig meget til at vi snart kan byde velkommen til det næste søskendekursus som afholdes på Ådalskolen i Ringsted.
Abonner på:
Opslag (Atom)