søndag den 29. april 2018

Ådalskolens søskendekursus

Ådalskolens søskendekursus holder til i Ringsted og tilbyder kurser for børn i alderen 9-12 år som alle har en bror eller søster med særlige behov. Søskendekurserne retter sig mod alle handicapgrupper og udbydes tværkommunalt.
Næste kursus begynder efter sommerferien.


Autisme er ikke altid lige let

Når Victor kommer hjem fra skole er det første han gør, at lave et eftermiddagsskema til hans lillebror. Victors lillebror hedder Niels, har ADHD og autisme og er meget visuelt tænkende. Derfor bruger vi i min familier meget skemaer og pictogrammer fortæller Victor. Generelt er vi gode til at bruge korte præcise sætninger og sige det han skal og ikke det han ikke må. Det var virkelig noget, som jeg skulle vænne mig til. Det at jeg hele tiden skal tænke over, hvad jeg siger og hvordan jeg siger tingene. Jeg kan godt se, at det hjælper min lillebror rigtig meget, men en gang imellem er det bare irriterende. Da jeg deltog i Ådalskolens søskendekursus var det første gang jeg var sammen med andre børn på min egen alder som også har søskende med et handicap. Det var en fantastisk oplevelse og en øjenåbner for mig. Jeg lærte en masse om ADHD og autisme og jeg fik nye kammerater. Jeg lærte blandt andet, at jeg skal undgå at bruge ordet "ikke", så omformulerer jeg hellere sætningen og fortæller min lillebror, hvad han skal gøre. De voksne på søskendekurset fortalte, at hjernen ikke kan høre ordet "ikke" fx. hvis jeg siger "Niels du skal ikke gå igennem vandpytten" så kan jeg være sikker på at han gør det, men siger jeg "Niels du skal gå uden om vandpytten" så går han som oftest pænt uden om. I min familie gælder det om at være 3 skridt foran hele tiden. Jo mere faste rammer og forudsiglighed jo bedre. Vi fortæller altid, hvor lang tid der til, at der skal ske et eller andet fx. hvornår vi skal ud af døren, hvornår er det sengetid osv. den forudsiglighed har min lillebror brug for. På den måde undgår vi nogle konflikter, hvis vi bryder ind i et eller andet han er i gang med. Det var særligt rart at møde andre søskende som kender til de samme regler og jeg var også heldig at få en masse gode råd fra de andre børn. At være storebror til en lillebror med ADHD og autisme er ikke altid lutter lagkage, men han er min lillebror.

Det er jo nemmere at snakke med "neutrale voksne"

Mathias på 11 år fortæller os på søskendekurset, at det „ikke så let at snakke med forældrene om det, som er vanskeligt, når det vanskelige handler om ens søster med autisme“. Mathias fortæller også at det er svært at finde tid til at tage emnet op – det drukner simpelthen i hverdagen. Søskendes stemmer kommer derfor ikke altid frem, bare fordi man spørger – men man kan høre den tydeligere, når der gives tid, tillid og ro. Dertil skal man være opmærksom på, at nogle gange ønsker søskende ikke at sige alle de ting, de har på hjertet, til deres forældre. De ved jo, at også de kan være både kede af det, forvirrede og trætte. „Hvordan går det“, spørger vi voksne ofte hinanden, når vi mødes tilfældigt på gaden. „Fint“, svarer mange af os så. Helt kort og godt. Det samme gør børn: „Hvordan gik det i skolen i dag“, spørger far ved aftensmaden. „Meget godt“, svarer sønnen. Et svar, som sikkert ikke er spor ukendt for mange forældre, når de sidst på eftermiddagen spørger til barnets dag. På lignende vis svarede 10-årige Ida da også kort og roligt: „Det går udmærket“, da vi lørdag nummer 2 på søskendekurset spørger hende, hvordan det går for hende nu, hvor hendes storebror er kommet godt igennem en hjerteoperation. Men da Ida siden fortsatte på søskendekurset fik hun mulighed for at fortælle de andre søskende og os gruppeledere gennem ord og tegninger, hvordan det så ud inde i hende, kom der også et andet billede frem. Halvdelen af tegningen var fyldt med glade og fine farver, mens den anden halvdel bestod af ret mørke og grå nuancer. Da der lidt efter lidt kom ord på tegningen, viste det sig, at der var mange tanker, spørgsmål og bekymringer. Hvordan det opleves for Ida at have en bror med en hjertesygdom kan man ikke lige opdage, når man bare spørger i første omgang. På denne måde kan vores overflade være meget forskellig fra det, der er inde bag. Derfor er det også vigtigt for os gruppeledere at understrege, at de tanker og udsagn, som børn kommer med på søskendekurserne ikke kommer ved hurtige samtaler i en hvilken som helst kontekst. De fleste af dem er kommet frem i den ramme, hvor søskende over en rum tid har haft mulighed for at blive trygge, og hvor der er opbygget tillid til, at de bliver hørt på – både af voksne og af de andre søskende, som har oplevet noget lignende i deres liv. Dette er et af kendetegnene bag de søskendekurser som afholdes på Ådalskolen i Ringsted.

Det skal være fedt at komme på et søskendekursus

Vi vil i dette blogindlæg prøve at beskrive Ådalskolens søskendekursus i Ringsted med børneord. Vi har skrevet mange blogindlæg til de voksne men her kommer et forsøg direkte til dig, som er i alderen 9-12 år. Birgit, Nadia og jeg laver søskendekurser for dig fordi vi gerne vil give dig en god, sjov og anderledes oplevelse. Måske går du allerede til fodbold, til håndbold, til karate, til spejder, til gymnastik, til tennis eller noget helt andet og du har sikkert også på eller andet tidspunkt været af sted på koloni, lejr eller hyttetur med skolen? 
Kender du det? 
Så læs bare videre. Når du har en fritidsinteresse, som du godt kan lide så mødes du sikkert en gang om ugen med andre børn. I øver, træner og lærer af hinanden for at blive endnu bedre.
Når du har en fritidsinteresse så oplever du også et godt kammeratskab, sjov, ballade, alvor, leg og I har alle en ting til fælles. I er fælles om jeres interesser for fodbold, håndbold, natur, idræt osv. Du gør det fordi det er sjovt. Et søskendekursus er præcis det samme som en fritidsinteresse.
Det varer 3 weekends og den sidste lørdag skal vi på en hyttetur. Det I som søskende har til fælles er, at I alle har en bror eller søster med et handicap. Det er der jo ikke noget galt med, det er ikke noget problem i, det er ok, det er i orden - sådan er det i din familie.
Vi vil gerne byde dig velkommen til et sted, hvor du kan mødes med andre børn i samme alder som dig, som også har en bror eller søster med et handicap. Når vi mødes skal vi lege sjove lege, se film, spille computer, dele historier, og du vil opleve, at der er rigtig mange andre børn, som har det netop som dig. Du vil med det samme nikke genkendende til de andre børn erfaringer og oplevelser og du vil opleve hvilken lettelse det er, at din historie bliver lyttet til og anerkendt.
Så husk på vores motto ”Det er fedt at komme på søskendekursus ellers er det ikke et søskendekursus”. Du er meget velkommen til at skrive en e-mail til os på soskendekursus@gmail.com når du har noget, som du vil spørge os om.
Vi glæder os
Hilsen
Birgit, Nadia og John

lørdag den 28. april 2018

En blandet gruppe søskende giver en mangfoldighed

De er her alle sammen, drengen som lige er fyldt 9 år og som er lidt genert, den storsnakkende pige på 12 år som glæder sig til hendes næste fødselsdag, pigen som kommer fra Svendborg og som står op kl. 05.00 for at komme på søskendekursus, drengen på 11 år som lige har fået at vide at hans bror har et handicap og sådan kunne vi blive ved. Ådalskolens søskendekursus i Ringsted er et forum og bliver et fællesskab, hvor børnene er vidt forskellige, men hvor det som binder dem sammen er det livsvilkår, at de alle har søskende med særlige behov eller et handicap. På søskendekurset er der sjove aktiviteter og aktiviteter som hjælper børnene med at sætte ord på deres virkelighed. Ord som er med til at støtte det enkelte barn med forståelsen af, at han eller hun ikke er den eneste som har en bror eller søster med et handicap. En udfordrende hverdag kender de fleste søskende til og naturligvis kan søskendekurset ikke fjerne udfordringerne, men søskendekurset forsøger at lære børnene at hvis de kan øve sig i at tænke på en anderledes måde kan hverdagen blive væsentlig nemmere. Et barn med et handicap har brug for søskende med et særlig forståelse.

Søskende uddeler de gode tricks

At blåbær er sunde for hjernen har efterhånden været kendt i mange år, men hvilke tricks er gode for en selv når man er bror eller søster til et barn med handicap. Det har vi sat os for at finde ud af og har derfor spurgt nogle gamle søskende, hvad deres bedste tricks er. Du må huske på, at ikke at tricks måske virker i din familie, men prøv dig frem og brug det der virker bedst for dig.
Tag også ansvar for dig selv
Det er naturligt, at vi som mennesker tager ansvar for hinanden. Og det er naturligt, at du som søskende tager ansvar for din bror eller søster som har et handicap. Men der er grænser for, hvor meget ansvar du skal tage. At sætte grænser kan også være at vise ansvar. Og grænserne skal du først og fremmest sætte for dig selv. Du skal gøre op med dig selv, hvad du kan og skal gøre for din bror eller søster. At sætte grænser og at træffe beslutninger kan være et svært dilemma, men det er en nødvendig proces, hvis du også skal kunne tage ansvar for dig selv. Og dermed også for den, der har et handicap.
Vær åben
Det kan ofte være en svær oplevelse at kende en, der har en handicap. Du befinder dig i en livssituation, hvor dine erfaringer muligvis ikke længere rækker til at forstå og beherske udfordringerne. Det pres kan du gøre mindre ved at være åben, både i forhold til familie og klassekammerater. Du oplever det måske som uoverskueligt at skulle tale om det, der bekymrer og undrer dig mest. Men vær opmærksom på, at erfaringerne fra andre søskende viser, at åbenhed gør det nemmere for dig som barn at være i situationen og dermed få mere overskud. En åbenhed som også er vigtigt, at du bringer ind i de andre sammenhænge du færdes i for eksempel i skolen eller fritiden.
Søg fællesskab med andre søskende
At mødes med andre søskende – f.eks. på et søskendekursus på Ådalskolen i Ringsted – kan være af rigtig stor betydning. Det giver mulighed for at møde andre børn, som forstår, uden at du behøver at forklare og forklare. Sammen med dem kan du tale frit om de problemer og følelser, du har, og blive inspireret til, hvordan du kan håndtere eventuelle udfordringer på anderledes måder. Du får mulighed for at give og tage erfaringer og gode ideer. Dermed behøver du ikke at skulle finde på alting selv – og oven i hatten får du måske den gode følelse af, at andre bliver inspireret af dine ideer og erfaringer.
Opsøg viden om handicappet
Viden og indsigt i handicappet er vigtigt. Viden løser bare ikke alle problemerne, men den kan gøre det lidt lettere at forstå det handicap som din bror eller søster har. Giv dig tid til at skrive spørgsmål ned, og drag ikke forhastede slutninger. Som søskende vil man så forfærdelig gerne gøre noget og få nogen til at gøre noget rigtig hurtigt. Men meget omkring handicaps og udvikling er temmelig langsommeligt, og der vil helt sikkert være både gode og dårlige perioder. Så du må indstille dig på at være tålmodig.

onsdag den 25. april 2018

Et handicap kan ikke smitte men det kan den dårlige stemning

Det er ofte en lettelse for søskende at have den rigtige viden om deres bror eller søsters handicap. Nogle gange kan det være svært at forstå diagnosen, når man er et barn. Hvor meget ved du om din bror eller søsters handicap? Nogle gange fortæller forældre ikke søskende om handicappet, fordi de ikke ønsker at bekymre børnene unødigt. Sommetider spørger søskende ikke forældrene om handicappet, fordi de ikke ønsker at forstyrre forældrene og ved at de ofte har meget travlt med at passe deres søskende. Tag jer alligevel tid til at tale om handicappet og hvad det betyder for jeres bror eller søster i dagligdagen. På den måde bliver det nemmere at forstå.

Nogle ting du kan gøre er
  • Spørg om dine forældre vil forklare din brors eller søsters handicap. Nogle gange fortæller forældre, at de vil have at søskende spørger dem om ting.
  • Spørg dine forældre om de kan finde oplysninger på internettet til dig, som også gælder for din bror eller søsters handicap.
  • Skriv en liste af ting, du ønsker at vide og giv den til dine forældre.
  • Stil spørgsmål til hvad du ikke forstår – husk på at selv voksne har svært ved at forstå et handicap.
  • Husk - du kan ikke smittes af din brors eller søsters handicap ligesom en forkølelse eller influenza.

Nu ved jeg hvad et søskendekursus er

For langt de fleste af de børn, som for første gang skal på søskendekursus er det et møde med fremmede mennesker. Det giver ”sommerfugle i maven”, hvilket er helt normalt og naturligt. Enkelte børn ved på forhånd, hvad et søskendekursus er, fx fordi de har mødt hinanden før, men for langt størstedelen er det helt fremmede børn og voksne de skal stifte bekendtskab med. Det er der mange, som synes, er meget mærkeligt. Som 12-årige Nicoline siger: ”Jamen, jeg vidste ikke hvad et søskendekurset var før jeg kom så jeg var meget spændt. Min mor havde fortalt mig, at det var fordi vi har en storebror med et handicap. For børnene som er imellem 9 og 12 år er det vigtigt, at der bliver opbygget en tillid til både børn og voksne og den kommer ikke bare på fem minutter. Netop derfor har Ådalskolens søskendekursus en varighed på 42 timer fordi det er svært at gennemskue for børnene om tillidsrelationen holder, hvis mødet er for kort fortæller John Quist Frandsen som er gruppeleder på søskendekurserne. En af drengene på 10 år fortæller, ”jeg var ikke så gammel og jeg vidste ikke rigtigt, om det her med tillid det kunne holde. Om jeg bare kunne åbne mig op og sige alt, hvad der lige faldt mig ind, eller om jeg skulle holde noget af det inde. Jeg var meget bange for at gøre mine forældre kede af det. Heldigvis skete det modsatte, søskendekurset er noget af det bedste jeg har oplevet”.

Det man vander vokser...

Sådan siger vi på Ådalskolens søskendekursus. I lørdags havde vi en fantastisk søskendelørdag med 2 forskellige temaer. Et af dem er det såkaldte "Kom godt ud af det glas". Vi har fået en af drengene til at fortælle lidt om det. Her er hvad Morten sagde: "For mit vedkommende er det et meget spændende emne fordi jeg har rigtig mange konflikter med min lillebror som har ADHD og autisme. Hver gang vi skal lege eller være sammen om et eller andet ender det i konflikter. Derfor glæder jeg mig til at lave det her relationsglas og afprøve det når jeg kommer hjem". Om eftermiddagen arbejdede vi med relationen til vores søskende med handicap. De voksne fortalte os, at en relation er en slags forbindelse mellem mennesker. De lyttede, spurgte og tegnede. De voksne supplerede med at fortælle at en relation skal vedligeholdes lidt lige som når et huns engang imellem skal males for at det bedre kan holde i vind og vejr. Relationen til sin søskende vedligeholdes ved blandt andet aktiviteter og samvær. Derfor skulle søskende lave et ”Kom godt ud af det glas”.
En kreativ og personlig måde til at huske at vedligeholde relationerne på. Børnene fandt på gode aktivitetsideer, både nye og gamle og det er nu meningen at de skal hjem og afprøve glasset sammen med sin søskende. Brug glasset så ofte som I kan. Tag en aktivitet og nyd tiden med jeres søskende om enten den er kort eller lang. Vi talte også om at nogle søskende med handicap kan være svære at lege med, men husk på at 5-10 minutter også er godt nok. Vi glæder os til at høre om jeres oplevelser. Husk at jeres erfaringer er gode at høre for andre søskende. Tusind tak for en fantastisk lørdag og vi 3 voksne kan faktisk næsten ikke vente indtil vi skal af sted på søskendecampen.

søndag den 22. april 2018

Tak for en rigtig god søskendelørdag

Kære søskende
Tak for en rigtig god søskendelørdag på Ådalskolen i Ringsted. Det var dejligt at se jer alle sammen og meget hurtigt fandt vi sammen igen. Om formiddagen talte vi om handicap og vi arbejdede i små grupper med forskellige adfærdsmønstre som I kan se hos jeres søskende. På den måde blev I klogere på jeres søskendes udfordringer i hverdagen. I oplevede også tydeligt at mange af de andre søskende har de sammen tanker og oplevelser som dig selv. Om eftermiddagen lavede I hver et "Kom godt ud af det glas". Et glas med konkrete aktivitetsideer til hvad I kan lave med jeres søskende. Når I har prøvet aktiviteterne nogle gange kan I selv udskifte dem og lave nye små sedler og lime på. Så husk på ordsproget "det som du vander vokser". Et ordsprog som vi ved virker til at forstærke relationer med. Vi håber I alle kom godt hjem og vi glæder os til at have jer med på søskende camp om en måneds tid. Kan I have det godt så længe. Følg med her på bloggen hvor vi lægger flere billeder ud i ugerne der kommer.
De bedste hilsner
Birgit, Nadia og John



onsdag den 18. april 2018

Velkommen til "lørdag 2" på søskendekurset

Kære søskende
Vi glæder os til at se jer på lørdag i Ringsted når Ådalskolens søskendekursus fortsætter med "lørdag 2". Vi håber I har fået deltagerbrevet med posten og er klar på programmet. Vi skal snakke om 2 emner dels om de udfordringer som følger med at have et handicap og dels skal vi arbejde med et "kom godt ud af det glas". Du skal huske at få scrapbogen med og dit gode humør. Vi glæder os ihvertfald rigtig meget til at se jer igen. Kan I have det godt indtil vi ses.
De bedste hilsner
Birgit, Nadia og John


torsdag den 12. april 2018

Det hele påvirker hinanden

Når de voksne på Ådalskolens søskendekurser illustrerer menneskers forhold til hinanden, griber de ofte en sprit tush og tegner to personer med to pile imellem. Det betyder, at to personer gensidigt påvirker hinanden fortæller en af gruppelederne socialpædagog John Quist Frandsen. Det er vores verdenssyn, hvor vi grundlæggende interesserer os for mønstre og sammenhænge fremfor simple årsagsforklaringer. Ethvert menneske danner sit eget system og indgår samtidig i en række andre systemer, der gensidigt påvirker hinanden. “Som jeg ser det, er vi mennesker sociale og i relation til hinanden fra fødsel til grav. Når vi er sammen med et andet menneske, regulerer vi os selv og modulerer og tilpasser os hinanden. Når vi fx sidder her og taler sammen, sker der hele tiden en gensidig regulering, simpelthen fordi vi er sociale væsener. Vi kan kun forstå os selv i lyset af hinandens reaktioner,” forklarer han. På samme tegning er der også en pil, som udgår fra hver person og tilbage til samme person igen, fordi vi også er i relation til os selv. Og et handicap ændrer både på relationen til os selv – altså på vores selvbillede og selvfølelse – og på forholdet til andre. På Ådalskolens søskendekursus støtter vi søskende til at forstå denne tilgang. Det betyder at vi aldrig ser personen som kun handicappet, modarbejdende, irriterende, provokerende o.lign. Vi tror heller ikke på, at vi kan lokalisere én bestemt årsag til, at et barn er provokerende selvom denne adfærd for søskende kan ”fylde rigtig meget”. I stedet kan vi sammen med børnene udforske alle de systemer, perspektiver og kontekster i deres liv, der kan være relevante for skabe en bedre relation. For eksempel hvilke områder i søskendes liv, har tingene fungeret tidligere? Hvad gjorde du dengang? Hvilket råd ville søskende give sin bedste ven i en lignende situation osv.

lørdag den 7. april 2018

Et søskendekursus virker hensigten – det er dokumenteret

Søskendekurser er for børn som har en bror eller søster med et handicap. Søskendekurser tilbyder en hjælp, som det etablerede system ikke kan give. Vi ved, at søskendekurserne virker; det ser og hører vi fra de gruppedeltagere, som vi møder på vores kurser, men du behøver ikke tage vores ord og erfaringer for gode varer. Søskendekurserne er en internationalt anerkendt praksis, og en række forskere har undersøgt og dokumenteret virkningen af kurserne inden for forskellige områder. Nedenfor har vi samlet en række uddrag af citater som vi har samlet gennem årene. "Søskendekurserne tilbyder den hjælp, som det etablerede system ikke kan give. Ifølge gruppeleder fra Ådalskolens søskendekursus John Quist Frandsen ligger styrken i søskendekurserne, at deltagerne er ligeværdige, og at de kan føle sig normale til trods for, at de har udfordringer i hverdagen. På et søskendekursus er er omverdenens fordomme nemlig lukket ude.
Vores erfaringer går blandt andet på:
”(…) at søskendekurset som metode har den effekt, at deltagerne oplever, at de kan spejle sig i hinanden, at de modtager og giver støtte og omsorg, at de bliver rigtigt forstået, og at de finder ud af, at de ikke er alene med deres problem, hvilket kan øge følelsen af at være ”normal”.
Desuden:
”(…)er der fire effekter, som rigtig mange har oplevet, at de i høj grad har opnået:
• Jeg føler mig gladere, end inden jeg startede i gruppen
• Jeg er blevet bedre til at acceptere min situation
• Jeg er blevet bedre til at fortælle andre, hvordan jeg har det
• Jeg har fået større indsigt i den situation, jeg er i
Disse former for udbytte må siges at give deltagerne et rigtig godt udgangspunkt for at bearbejde deres situation og komme videre fortæller John Quist Frandsen.
At komme på søskendekurset opleves af mange ”ligesom at komme hjem”. Her gør mødet med ligestillede, at børnene oplever accept og forståelse, her kan de være sig selv og tør smide facaden, de følger med i hinandens liv og der opstår et særligt fællesskab. Børnene i disse særligt styrede grupper muliggør, at man kan øve sig i og lære at indgå i nye relationer med andre. Etablering af nære sociale relationer rækker ud over gruppedeltagelsen – ud i hverdagslivet, hvor nye relationer nogle gange etableres eller eksisterende forbedres”. ”Søskende fortæller om, hvordan de på søskendekurset møder en helt særlig genkendelse og forståelse, som gør, at de ikke føler sig så alene, at de føler sig ”normale”, mere accepterede og som muliggør erfaringsudveksling med andre ligestillede. Erfaringer fra søskende i disse typer grupper er, at grupperne er vældigt hjælpsomme i forhold til personlig styrke/robusthed og udvikling af sociale kompetencer. Dette har betydning for sociale relationer i og udenfor gruppen, i forhold til skole, familie og andre personlige netværk”.

Et søskendekursus opfylder behov for at tale

Et søskendekursus opfylder et behov for børnene, hvor de kan tale med professionelle neutrale voksne og møde andre børn, som også har en bror eller søster med et særligt behov eller et handicap. Et søskendekursus er en god måde for søskende at møde andre børn på, som er på deres egen alder, og som er i samme situation. Det får de rigtig meget ud af. Søskendekurserne opfylder derfor et behov hos børnene, og de får hjælp til at håndtere den situation, de er i. På et søskendekursus er der plads til alle de tanker og følelser, man har, når man er søskende. Gennem søskendekurset får børnene altså glæde af hinandens erfaringer og får mulighed for at tale med en voksen, som ikke er blandet ind i familiens vilkår. "Børnene bliver mødt af professionelle voksne, som er vant til at snakke med børn. De ved derfor meget om de forskellige problematikker og om, hvordan børnene reagerer", siger John Quist Frandsen, som er en af gruppelederne bag Ådalskolens søskendekurser i Ringsted. Søskendekurserne bliver udbudt flere gange om året til børn fra 9-12 år. Hvert kursus mødes gennem 42 timer fordelt over 3 måneder (i weekends) og efterfølgende opfordre vi til kontakt med hinanden i netværk. Noget tyder på, at søskende får lyst til også at ses uden for søskendekurserne. "Vi oplever tit, at børnene knytter sig meget til hinanden. Der bliver udvekslet e-mail, telefonnumre og Facebook-profiler på livet løs. Vi har fornemmelsen af, at kontakten for nogle af børnene efterfølgende bliver holdt", fortæller John Quist Frandsen.

De modne, ansvarlige og seje søskende

Det er svært at være søskende til en søster eller bror til et barn med et handicap. Søskende kan nemt komme i skyggen i en hverdag som kører for fulde omdrejninger. Det barn med særlige behov kræver meget opmærksomhed og forældrenes bekymring og omsorg skaber et stærkt og unikt bånd til det barn. Derfor er der ikke nødvendigvis kræfter og overskud til at give søskende den fornødne opmærksomhed, som de selvfølgelig også fortjener og har brug for. Det er ikke engang sikkert, at forældrene overhovedet er opmærksomme på, at søskende kan mangle kontakt. Der kan opstå jalousi mellem søskende og nogle gange direkte udviklingsskader på søskende. De bliver påvirkede af situationen, men tilpasser sig ofte på et utal af forskellige måder. Det er almindeligt, at de i tidlig alder opnår stor selvstændighed og modenhed, men denne ’tvangsmodning’ er ikke nødvendigvis en fordel. Det er vigtigt, at børnene ind imellem er sammen med forældrene uden barnet med særlige behov, så der er mulighed for at opretholde og udvikle forholdet mellem forældrene og de raske børn. Søskende må nemlig ikke få den oplevelse og føle, at de skal være stærke og velfungerende før, at der er plads til dem i familien. De skal selvfølgelig have lov til at være hele mennesker og føle, at det er tilladt at være skrøbelig og til tider svag, og kunne give udtryk for deres tanker og følelser. De personlige behov skal i det hele taget tilgodeses, og de skal yderligere motiveres og stimuleres i at være sammen med kammeraterne. De må ikke – som nogle familier ofte gør – distancere sig fra omgivelserne. Det er vigtigt at gøre sig tanker om, hvordan man vil informere søskende om det handicap, som deres bror eller søster har fået. Hvordan man skal gøre det, afhænger selvfølgelig af den enkelte families forhold og om søskendes alder. Men det er vigtigt at alle søskende bliver informeret og ikke for sent, da det er deres eneste mulighed for at forstå det ændrede familiemønster og dermed kunne forholde sig til det.

Mange vender hovedet den anden vej og griner

En stor del af de søskende som deltager på Ådalskolens søskendekursus i Ringsted fortæller på, at der burde være mere oplysning om, hvad det vil sige at være bror eller søster til et barn med handicap. 11-årige Marcus konstaterer, at der er meget mere fokus på handicappet: ”Jeg synes aldrig, man hører om søskende og handicappede børn, og hvad det egentlig handler om. Alt det der med diagnosen, hjælpemidler, ansøgninger – ja, det er naturligvis også vigtigt. Men der kunne godt være lidt mere fokus på os søskende, der lever med et handicappet 24/7, så folk også ved, at det ikke er et tabu. Det er faktisk meget svært at holde det der tabu væk.” Mette på 12 år er enig i, at der mangler oplysning om søskende og relevante tilbud til dem. Det erfarede hun på egen krop, da de måtte køre over 100 kilometer hver vej fra Ringsted for at deltage i et søskendekursus. Det var et virkelig fedt kursus og det var godt organiseret men transporten kunne godt have været mindre. Peter på 12 år fortæller, det ville være oplagt at tale om handicap i klassen, fx hvis der er én, som har en bror eller søster som er handicappet. ”Det ville jo være rigtigt rart, hvis ens

venner vidste noget mere om det, man går og tumler med. For når der er tale om noget der er anderledes er der mange mennesker som vender hovedet den anden vej. Jeg tror, det ville hjælpe rigtigt meget på deres forståelse”.

fredag den 6. april 2018

Vi samtaler om det som ligger på sinde


Det var vores klare fornemmelse da vi i påsken tilfældigt talte med en tidligere søskendekursus deltager fra 2014. Ja det er jo mange år siden og mange tng er sket siden da… Sådan begynder snakken med William som nu er blevet 16 år. Williams søster Malene har infantil autisme og ifølge ham selv var han dengang meget udfordret i dagligdagen fordi Malene bare fyldte så meget altid og hele tiden. Mine forældre havde vanvittigt travlt, der var mange møder med skole og kommune og flere gange glemte de aftaler, som de havde lovet. Når en familie har et barn med et handicap, påvirker det ifølge William hele familien og det kan spænde ben for det gode samvær. Set i bakspejlet kan jeg se, at jeg var meget opmærksom på mine forældres trivsel og på den måde kom jeg til at tilsidesætte mine egne behov og følelser - også selvom jeg egentlig ikke oplevede, at jeg var særlig påvirket af situationen da jeg begyndte på søskendekurset. Mit vendepunkt blev afgjort da jeg blev tilmeldt søskendekurset i Ringsted. Når man deltager på et søskendekursus er det nemlig både forebyggende og en hjælp for os søskende her og nu. Vi søskende forsøger hele tiden at forstå vores verden og vores bror eller søster med et handicap. Vi har brug for alderssvarende viden om, hvad handicappet gør ved vores søskende og hvad det betyder for os andre i familien. Det hjælper i sidste ende os børn til at forstå vores søskende. Vi bliver klogere på vores egen situation i familien ved at deltage på et søskendekursus, hvilket gør det lettere for os at handle i vores eget liv og engang imellem lægge "handicappet på afstand". Ifølge William har han haft stor glæde af at møde og dele erfaringer med de andre børn på søskendekurset som jo er i samme situation. På et søskendekursus får vi nye ideer til at håndtere vores livsvilkår og sætte også fokus på de positive aspekter. Det er fedt at møde de andre børn på kurset og vi kan tale om vores erfaringer med at have handicappede søskende. Vi er rigtig glade for snakken med William for den fortæller nemlig ret præcist, hvad det er vi ønsker med Ådalskolens søskendekursus. Så kort sagt er søskendekurset for børn i alderen 9-12 år, børnene møder ligesindede, vi taler om det som ligger på sinde og har det sjovt sammen. Vi ved, at børnene får udbytte af at deltage på kurset på mange måder. Fx:
Reduktion af ensomhed
Mestring og ideer til nye handlemuligheder
Fællesskab og positivt samvær
Viden om handicaps i børnehøjde
Erfaring med at tale om det vanskelige
Reduktion af evt. skyldfølelse
Når søskende er deltagere på et søskendekursus har det derfor både en forebyggende og en støtte for børnene her og nu.

onsdag den 4. april 2018

Når søskende går kompromis


Mange søskende som har en bror eller søster med et handicap er vandt til at gå på kompromis i forholdet til ens bror eller søster der har særlige behov eller et handicap. Barnet med handicap er oftest den, der bestemmer legen og dermed sætter rammerne for samspillet. ”Hvis jeg vil lege med min bror, må jeg være indstillet på, at det er ham, som bestemmer” sådan fortæller Mikkel på 10 år som i øjeblikket deltager på Ådalskolens søskendekursus. Et faktum som han efterhånden har lært sig selv og som han må acceptere. Alligevel kan det godt være svært siger Mikkel, fordi vores leg tit ender i konflikter. Andre søskendebørn oplever også, at de bliver skældt ud eller slået af deres søskende. Det er meget svært at håndtere, og mange bliver rigtig kede af, at de ikke kan have den almindelige søskenderelation, som de oplever hos deres venner, og føler det som et stort savn. De kan også opleve det at blive afvist eller fravalgt, når de prøver at etablere en kontakt, som noget meget sorgfuldt. Nogle søskendebørn udvikler sig tit til at blive overansvarlige, og kan nærmest få rollen som en 3. forældre. Dette uanset om de er store-eller lille-søskende. Når børnene deltager i et søskendekursus i Ringsted får de hjælp til at sætte ord på deres søskenderelation og de får styrke til at opdage at deres bror/søster er anderledes. På flere områder er deres bror eller søster anderledes og det sætter børnenen deres egne ord på. Nogle børn med handicap har ikke nogen eller ganske få venner, og de står måske udenfor i skolen og bliver ofte genstand for mobning. Det er sorgfuldt for søskendebarnet, der naturligvis gerne vil kunne beskytte og forsvare, at se sin bror/søster have det så svært, uden rigtigt at kunne gøre noget. Det giver frustrationer, og kan også blive vendt til vrede og had mod sin søskende. Selvom de intellektuelt godt kan forstå, at det er handicappet og ikke deres bror/søster, som de er vrede på. Alligevel kan det godt være svært men så er det godt at kunne fortælle det til nogle andre, siger Mette som også deltager på søskendekurset her i foråret.

Alle aktiviteter på søskendekurserne stimulerer til refleksion

Foruden det fortællende samvær blandt søskende er også de refleksive aktiviteter vigtige på et søskendekursus. Aktiviteterne skal nemlig være med til at stimulere til selvforståelsen og søskendes mulighedsrum. At være søskende og deltage på et søskendekursus er med til at danne et rum, hvor der er plads og overskud til at reflektere over nogle af hverdagens og livets både små og store spørgsmål og udfordringer, hvilket for mange søskende kan være tiltrængt og af stor betydning. De refleksive aktiviteter kan på en ydmyg, neutral og nærværende måde være med til at skabe nysgerrighed på søskendes handlinger og tanker. Gennem spørgsmål, der kan være overraskende, tilpas forstyrrende og hypotetiske ift. erfaringerne, indtager aktiviteterne en position, der både udforsker og udfordre søskendes forskellige synspunkter og virkelighedsopfattelser - uden at vurdere og konfrontere. Hensigten er i sidste ende, at børnene gennem aktiviteterne giver sig selv lov og plads til at forestille sig andre måder at se virkeligheden på. Nye perspektiver og vinkler, der kan medvirke til, at børnene får øjnene op for, at ugunstige vaner og mønstre kan ændres, og at de har en masse muligheder foran sig, hvis viljen og modet til handling er tilstede. Når vi på Ådalskolens søskendekursus i Ringsted lægger op til dialog og refleksion er vi meget opmærksomme på, at vi kun retter fokus mod ét tema af gangen. Ved at indsnævre omdrejningspunktet, vil søskende bedre kunne være i det. Temaet skal dog være så bredt og genkendeligt, at alle børnene har noget at sige om det, eller i hvert fald kan forholde sig til det i et eller andet omfang.