Børn fortæller mere vandret på et søskendekursus

At tale med søskende som gruppe om søskende situationen handler primært om at lytte til det børnene og de unge ønsker at fortælle. Det handler om at hjælpe dem med at fortælle om, hvordan det er at være søster eller bror og lytte til deres tanker og følelser, om hvad der er sjovt og hvad de er glade for, om hvad der er svært og om det er noget, børnene og de unge spekulerer på. Så enkelt kan det siges når gruppeleder fra Ådalskolens søskendekursus John Quist Frandsen fortæller om det omdrejningspunkt Ådalskolens søskendekurser arbejder ud fra. For det første og måske det vigtige - børn der spørger, har brug for et svar og i børnehavealderen og tidlig skolealder er børns spørgsmål ofte meget konkrete og helt jordnære:

Hvad er der galt med min søster/bror?

Hvordan fik hun sådan et handicap?

Hvorfor har mine forældre ikke så meget tid til mig?

Har jeg gjort noget, der gjorde det sådan?

Er det min skyld? 

Kan jeg også få det handicap?

Børn og unge har brug for præcise svar, hvad de spørger om. Et kort og tydeligt svar er ofte nok og det er vigtigt, at de svar vi giver er sande og nogle svar, der efterhånden kan udvides, som søskende bliver ældre og spørgsmålene kommer på et andet niveau. Vi er også nødt til at finde ud af, hvad vi siger til søskende og for eksempel spørge dem: ”Hvad synes du om, det jeg sagde lige nu? Er der noget andet, du undrer dig over eller gerne vil tale om”? Det giver nemlig mulighed for at vide, hvordan søskende opfatter det, der er blevet fortalt og om barnet ønsker at tale videre. Søskende fortæller ofte på en anden måde end voksne og værdsætter indholdet på anderledes måder. Det kan også siges på denne måde, at børn fortæller mere vandret, mens voksne ofte tænker mere lodret i overflade og dybde. Et eksempel på, hvordan børn kan fortælle, er en dreng på 9 år, som deltog på et af vores søskendekurser på Ådalskolen. Da vi engang talte om, hvad han ikke kunne lide, sagde han: ”Jeg kan virkelig ikke lide handicap, skænderier og ravioli”. For ham var alle disse ting lige og noget han virkelig ikke kunne lide. Jeg tror, ​​at vi voksne nogle gange kommer på et vildspor når vi taler overflade og dybde samt tanker om, hvad søskende barnet måske skal sige og fortælle. Vi bliver måske nødt til at minde os selv om at være opmærksomme på at modtage og bekræfte nøjagtigt, hvad barnet siger og ikke tænke eller tolke, at barnet burde have sagt noget andet eller på en anden måde. Søskendes konkrete erfaringer og spørgsmål er lige så vigtige og lige så værdifulde som hvad voksne tænker som dybe og vanskelige spørgsmål. Eksempler fra andre søskende situationer viser også tydeligt, at de har brug for ord og viden om deres søsters eller brors handicap, så de kan lære, hvad det er de skal være i stand til at fortælle deres kammerater, hvorfor det skete og klart vide, at handicappet ikke skyldes dem eller er nogens skyld. De har brug for hjælp til at skabe en helhedsfortælling og skabe en nær virkelighedskontekst. I alt dette er det naturligvis også vigtigt, at de får mulighed for at have det sjovt, hygge sig, forholde sig til sig selv og opleve et nærvær. Afslutningsvis er her et par gode råd til forældre, hvordan de kan tale med søskende om en brors eller søsters handicap:

Vent ikke og se tiden, tag initiativet og prøv at finde ud af, hvad barnet tænker og ved

Gør handicappet anskueligt og forståeligt

Giv viden til førskolen, så kammeraterne kan få en forståelse af familiens situation

Tal flere gange om det under barnets opvækst

De særlige livsspørgsmål om søskende situationen eksisterer naturligvis gennem hele livet - de forandre sig blot

Nogle vender hovedet den anden vej og griner

Mange af de søskende som deltager på Ådalskolens søskendekursus i Ringsted fortæller, at der burde være mere oplysning om, hvad det vil sige at være bror eller søster til et barn med handicap. 11-årige Marcus konstaterer, at der er meget mere fokus på handicappet: ”Jeg synes aldrig, man hører om søskende og handicappede børn og hvordan det egentlig er. Alt det der med diagnosen, hjælpemidler, kommunen, ansøgninger – ja, det er naturligvis også vigtigt. Men der kunne godt være noget mere fokus på os søskende, der lever med et handicappet 24/7, så folk også ved, at det ikke er et tabu. Det er faktisk meget svært at holde det der tabu væk.” Mette på 12 år er helt enig i, at der mangler oplysning om søskende og nogle relevante tilbud til dem. Det erfarede hun på egen krop, da de måtte køre over 100 kilometer hver vej fra Ringsted for at deltage i et søskendekursus. Det var et virkelig fedt kursus og det var godt organiseret men transporten kunne godt have været mindre. Peter på 12 år fortæller, det ville være oplagt at tale om handicap i klassen, fx hvis der er én, som har en bror eller søster som er handicappet. ”Det ville jo være rigtigt rart, hvis ens venner vidste noget mere om det, man går og tumler med. For når det er tale om noget der er anderledes er der mange mennesker som vender hovedet den anden vej. Jeg tror, det ville hjælpe rigtigt meget på deres forståelse”.

De helt særlige ting som kun søskende kender

At have en bror eller søster med et handicap kan på en og samme tid både være fantastisk og frustrerende i lige store mål, men hvordan opleves det egentlig hvis vi dykker dybere ned? Har du nogle særlige oplevelser og er der nogle uudtalte sandheder, som ingen andre vil kunne forstå på samme måde? Disse svar søger dette blogindlæg at give et svar på. Der findes flere artikler og bøger, som beskriver hvordan det er at leve med et handicap og med rette er skrevet fra den handicappedes perspektiv men sjældnere finder man artikler som er rettet på søskendebarnets syn. Fra tid til anden hører vi i medier om, hvordan voksne søskende kæmper for deres handicappede søskende, om uenigheder med kommunen og at det meget ofte kan ”opleves som meget op ad bakke følelse”. Igen er der fokus på den handicappedes livsvilkår snarere end den ikke-handicappede søskendes perspektiver og mestring. Når vi holder søskendekurser på Ådalskolen i Ringsted er det altid med det sigte at give søskende mulighed for at rette deres perspektiv mod det de oplever som vigtigt eller det som de mærker ”fylder i hverdagen”. 

En af drengene fra vores sidste kursus fortalte om denne oplevelse. ”Jeg er vokset op med 3 søskende og jeg har ikke været særlig opmærksom på den indflydelse, min yngste brors handicap har haft på vores liv. Men efterhånden som jeg er blevet ældre er jeg begyndt at tænke mere over det”. At være handicappet kan være hårdt, men hvad med os søskende der vokser op sammen med den handicappede? Hvad med vores tanker og følelser og hvad kan der fortælles om det helt specielle bånd, der opstår mellem os søskende? Hvilke sandheder oplever vi, som andre mennesker som ikke har en søskende med et handicap aldrig ville overveje? 

Uanset hvilket handicap ens søskende har formoder jeg, at du tydeligt vil kunne genkende følgende roller, sådan siger John Quist Frandsen fra Ådalskolens søskendekurser i Ringsted. Sammen med 2 andre kollegaer har han i en årrække stået i spidsen for de søskendekurser som tilbydes af Ådalskolen.

Hvad er Ådalskolens søskendekursus?

Det er et sted: Hvor børnene møder andre børn på samme alder og hvor alle har det til fælles, at de har en bror eller søster med et handicap.

Hvor børnene kan dele tanker, følelser og give hinanden gode råd.

Hvor børnene er sammen med voksne, der tager forskellige emner op, som berører handicappet.

Hvor børnene kan finde hjælp og støtte.

Hvorfor tilbyder vi søskendekurser? At være søskende er ofte en livslang udfordring på både godt og mindre godt. Det drejer sig om helt almindelige børn men med et ualmindeligt vilkår i livet. De vokser op og modnes under andre vilkår end deres kammerater og kan derfor sjældent spejle sig i andres liv og hverdag. De er ofte den eneste i deres klasse, der har en søskende med handicap, og de har derfor ikke mulighed for, at dele hverdagens udfordringer med dem, der naturligt genkender og anerkender de anderledes opvækstvilkår. På mange måder er deres bror eller søster med handicap omdrejningspunktet for hele familien.

Hvad laver vi på et søskendekursus? Hver gang vi mødes, har vi et emne, som vi taler ud fra. Vi snakker, hygger os, leger, ser filmklip og hører historier om andre børn, som har oplevet noget lignende. Vi taler om de tanker, følelser og måske bekymringer, du kan bære rundt på. Vi snakker om, hvad du kan tænke og gøre i stedet for, når et handicap opleves at fylde vildt meget i hverdagen.

Sådan ser nogle af temaerne ud? Oplevelser søskende går og tænker på og bekymrer sig om i hverdagen.
Hvordan søskende oplever det, når ens bror eller søster har det svært.
Hvad søskende kan gøre, når der opstår konflikter.
Hvem søskende har at støtte sig til
Hvordan søskende har det med at fejre fødselsdag og jul og ens søskende ikke forstår at det er en særlig dag.

Hvem kan være med? Ådalskolens søskendekursus henvender sig til børn i alderen 9-12 år. På hjemmesiden www.aadalskolen.dk er der henvisninger med kursusfolder og tilmelding. Tilmeldingen printes ud og sammen med en ansøgning sendes materialet til sagsbehandleren, som kan godkende og bevillige en ansøgning. Gør det i god tid da der kan være lang behandlingstid. Læs mere her på Bloggen om hvordan I kan ansøge om merudgifter efter § 41.

Ådalskolens søskendekursus i Ringsted

 Hvad er Ådalskolens søskendekursus?

Det er et sted:

• hvor børnene møder andre på samme alder og alle har det til fælles, at de har en søskende med et handicap
• hvor børnene kan dele tanker, følelser og give hinanden gode råd
• hvor børnene er sammen med voksne, der tager forskellige emner op, som berører handicappet
• hvor børnene kan finde hjælp og støtte

Hvorfor tilbyder vi søskendekurser?

At være søskende er ofte en livslang udfordring på både godt og ondt. Det drejer sig om helt almindelige børn med et ualmindeligt vilkår i livet. De vokser op og modnes under helt andre vilkår end deres kammerater og kan derfor sjældent spejle sig i andres liv og hverdag. De er ofte den eneste i deres klasse, der har en søskende med handicap, og de har derfor ikke mulighed for, at dele hverdagens udfordringer med andre, der naturligt genkender og anerkender de anderledes opvækstvilkår. På mange måder er deres bror eller søster med handicap omdrejningspunkt for hele familien.

Hvad laver vi på et søskendekursus?

Hver gang vi mødes, har vi et emne, som vi taler ud fra. Vi snakker, hygger os, leger, ser filmklip og hører historier om andre børn, som har oplevet noget lignende. Vi taler om de tanker, følelser og måske bekymringer, børnene kan bære rundt på. Vi snakker om, hvad man kan tænke og gøre i stedet for, når et handicap fylder vildt i hverdagen.

Sådan ser nogle af temaerne ud?

• Ting børnene går og tænker på og bekymrer sig om i hverdagen
• Hvordan børnene oplevede det, når ens bror eller søster har det svært
• Hvad børnene kan gøre, når noget er svært
• Hvem børnene har at støtte sig til
• Hvordan børnene har det med at fejre fødselsdag og jul og ens søskende ikke forstår at det er en særlig dag

Hvem kan være med?

Ådalskolens søskendekursus henvender sig til drenge og piger i alderen 9-12 år. På hjemmesiden www.aadalskolen.dk er der henvisninger med kursusfolder og tilmelding. Tilmeldingen printes ud og sammen med en ansøgning sendes materialet til sagsbehandleren, som kan godkende og bevillige ansøgningen. Gør dette arbejde i god tid da der kan være lang behandlingstid. Læs mere her på Bloggen om hvordan I kan ansøge om merudgifter efter § 41.

Et nødvendigt fokus på søskende

I Danmark har der gennem årene ikke været rettet meget fokus på søskende til børn med handicap, hverken i litteraturen eller hos kommunens socialforvaltning, hvor der langt hen af vejen fokuseres på det handicappede barn. Det er ligesom om søskende er blevet ”glemt” eller at vi har troet ”at de klarer jo sig nok”. Ådalskolens søskendekursus i Ringsted er et søskende tilbud og et opgør med denne tankegang. Søskendekurset italesættes ihærdigt på denne blog med henblik på at give information om og øge opmærksomheden på de børn i familien med en bror eller søster med et handicap eller særlige behov. Med andre ord gives der i denne blog et omfattende indblik i, hvordan det er at vokse op som søskende i familier, hvor ens bror/søster har et særligt behov. Vores hjemmeside italesætter nogle af de problemstillinger og spørgsmål, man som forældre kan opleve i forhold til søskende:

Hvordan reagerer søskende?

Hvorfor reagerer de, som de gør?

Hvad kan du gøre for at støtte søskende?

Det er en god ide at styrke søskende

Det er forbundet med store omvæltninger, at få et handicappet barn i familien. Der er både følelsesmæssige og store praktiske forandringer. I en familie hvor der er et handicappet barn, vil der opstå mange af de samme problemer, som i en ”normal” familie. Når de ”almindelige” problemer opstår, kan det ofte ske med en større kraft og problematik. Det er dog ikke alle de problemer der opstår i familien, som kan tilskrives, at der er et handicappet barn i familien. Mange familier opnår meget stærke familiebånd, pga. nødvendigheden af hinanden, ”sammen gør stærk”. Mens andre forældre kan have stærke følelsesmæssige reaktioner i form af sorg, smerte, vrede, skuffelse, afmagt og bekymringer. Det er en proces der varer hele livet for forældrene, og det vil altid komme til at påvirke de andre børn i familien. Derfor er det vigtigt med åbenhed og kommunikation. Det er særlig vigtigt, at søskende kan komme af med deres almindelige ”småproblemer”. Ådalskolens søskendekursus i Ringsted støtter op om dette og skabe et forum, hvor søskende i alderen 9-12 år mødes og lærer af hinanden. Gennem sjove aktiviteter, lege og sjov læring skaber vi sammen et søskendekursus, hvor du helt sikkert vil lære en masse nyt. Brug muligheden, kom afsted til foråret 2024 og send tilmeldingen allerede i dag.

Set, hørt og forstået

Så kort kan et søskendekursus i virkeligheden beskrives. I hvert fald hvis man kun må bruge 3 ord. Ådalskolen i Ringsted tilbyder søskendekurser for børn i alderen 9-12 år, som har en bror eller søster med et udviklingshandicap. Læs mere her på bloggen om hvad et søskendekursus er og hvorfor det er så vigtigt for søskende at opleve sig set, hørt og forstået.

Når åbenhed tager kvælertag på pinlighed

Nogle børn synes at deres bror eller søster med et handicap opfører sig pinligt. Særligt omkring 10 års alderen og i begyndelsen af præpubertet er denne oplevelse af situationen meget almindelig. Derfor har de ofte ikke lyst til at have deres søskende med til klassefester eller andre arrangementer med deres skolekammerater. Det kan naturligvis være svært at acceptere som forældre og et helt umuligt valg at stå overfor. Ofte kommer det i virkeligheden sådan drypvist, at søskende finder deres bror eller søster med et handicap pinlig. Problemet kom med alderen. En far fortæller det således: ”Vi prøvede at tage Julie med til sammenkomster i Thomas klasse og i de mindste klasser accepterede Thomas det men da han kom i de større klasser, ville han ikke med, hvis Julia også skulle med". At have en søster der var så mærkelig, det ville han ikke vise frem. Det er en svær situation, det er meget svært. Og det gør ondt i hjertet, at man har nogle børn, som man elsker over alt på jorden, og så at broderen ikke vil kendes ved sin søster, fordi hun savler eller opfører sig anderledes. Det gør så ondt. Man kan godt forstå det med sit hoved, at det kan virke for pinligt, men acceptere det med hjertet, det kan man ikke”. Man bliver nødt til at føje og gå til klassefesten. Hvad skal man ellers gøre? Ja der er jo nok ikke tale om kun en løsning, men det vi fra Ådalskolens søskendekursus oplever er at åbenheden er meget vigtigt. Når noget er pinligt er det tit fordi der er anderledes. Allerede fra en tidlig alder er det vigtigt at være åben overfor barnet og fortælle at deres bror eller søster har et handicap og vil være anderledes resten af livet. Senere skal søskende acceptere at sådan er livet, det kan være svært og tage tid og accept af en situation er noget som kommer gradvis for de fleste. Forældre kan tidligt i skolen fortælle klassen om handicappet og være med til at skabe den dialog som der virkelig er brug for. Når noget bliver tys tys bliver det også mere spændende og jo mere klarhed andre kan få om handicappet jo mindre mulighed er der også for at der skabes myter. På et søskendekursus er der god mulighed for at søskende kan fortælle om det de synes er pinligt. Det er også med til at give den accept af situationen der er så meget brug for. Ådalskolens søskendekursus i Ringsted tager emnet op og hjælper søskende med at få styr på pinligheden. 

Det er nemmere at fortælle på et søskendekursus

At tale med søskende som gruppe om det at have en bror eller søster med et udviklingshandicap handler primært om at lytte til dem og det de ønsker at fortælle. Det handler om at hjælpe dem med at fortælle om, hvordan det er at være søster eller bror og lytte til deres tanker og følelser, om hvad der er sjovt og hvad de er glade for, om hvad der er svært og om der er noget, børnene i særlig grad spekulerer på. Så enkelt kan det siges når gruppeleder fra Ådalskolens søskendekursus John Quist Frandsen og Maria Green fortæller om det omdrejningspunkt Ådalskolens søskendekurser arbejder ud fra. For det første og måske det vigtige - børn der stiller spørgsmål, har brug for et svar og i tidlig skolealder er børns spørgsmål ofte meget konkrete og helt nede på jorden:

Hvad er der galt med min søster/bror?

Hvordan fik hun sådan et handicap?

Hvorfor har mine forældre ikke så meget tid til mig?

Har jeg gjort noget, der gjorde det sådan?

Er det min skyld? 

Kan jeg også få det handicap?

Søskende har brug for præcise svar på, hvad de spørger om. Et kort og tydeligt svar er ofte nok og det er vigtigt, at de svar vi giver er sande og nogle svar, der efterhånden kan udvides, som søskende bliver ældre og spørgsmålene kommer på et andet niveau. Vi er også nødt til at finde ud af, hvad vi siger til søskende og for eksempel spørge dem: ”Hvad synes du om, det jeg sagde lige nu? Er der noget andet, du undrer dig over eller gerne vil tale om”? Det giver nemlig mulighed for at vide, hvordan søskende opfatter det, der er blevet fortalt og om barnet ønsker at tale videre. Søskende fortæller ofte på en anden måde end voksne og værdsætter indholdet på anderledes måder. Det kan også siges på denne måde, at børn fortæller mere vandret, mens voksne ofte tænker mere lodret i overflade og dybde. Et eksempel på, hvordan børn kan fortælle, er en dreng på 9 år, som deltog på et af vores søskendekurser på Ådalskolen. Da vi engang talte om, hvad han ikke kunne lide, sagde han: ”Jeg kan virkelig ikke lide handicap, skænderier og ravioli”. For ham var alle disse ting lige og noget han virkelig ikke kunne lide. Jeg tror, ​​at vi voksne nogle gange kommer på et vildspor når vi taler overflade og dybde samt tanker om, hvad søskende barnet måske skal sige og fortælle. Vi bliver måske nødt til at minde os selv om at være opmærksomme på at modtage og bekræfte nøjagtigt, hvad barnet siger og ikke tænke eller tolke, at barnet burde have sagt noget andet eller på en anden måde. Søskendes konkrete erfaringer og spørgsmål er lige så vigtige og lige så værdifulde som hvad voksne tænker som dybe og vanskelige spørgsmål. Eksempler fra andre søskende situationer viser også tydeligt, at de har brug for ord og viden om deres søsters eller brors handicap, så de kan lære, hvad det er de skal være i stand til at fortælle deres kammerater, hvorfor det skete og klart vide, at handicappet ikke skyldes dem eller er nogens skyld. De har brug for hjælp til at skabe en helhedsfortælling og skabe en nær virkelighedskontekst. I alt dette er det naturligvis også vigtigt, at de får mulighed for at have det sjovt, hygge sig, forholde sig til sig selv og opleve et nærvær. Afslutningsvis er her et par gode råd til forældre, hvordan de kan tale med søskende om en brors eller søsters handicap:

Vent ikke og se tiden, tag initiativet og prøv at finde ud af, hvad barnet tænker og ved

Gør handicappet anskueligt og forståeligt

Giv viden til førskolen, så kammeraterne kan få en forståelse af familiens situation

Tal flere gange om det under barnets opvækst

De særlige livsspørgsmål om søskende situationen eksisterer naturligvis gennem hele livet - det eneste er blot, at de forandre sig.

Familie kursusweekend i Odder

Tusind tak for en fantastisk weekend i Odder. Rett syndrom foreningen har endnu engang arrangeret en kursusweekend for forældre, børn og søskende i dejlige og smukke rammer på Odder Park hotel. Maria og John var indbudt og afviklede et turbo søskendekursus sammen med 20 børn i alderen 8-14 år. En rigtig spændende formiddag, hvor søskendekurset var pakket ind i et sjovt og spændende Chicago spil med mange gode spørgsmål alle med tydelig relevant til de oplevelser og erfaringer søskende har som har en bror eller søster med særlige behov.

Vi er begge meget glade fordi vi kunne være med og tusind tak for alt det som I gav os med.

De bedste hilsner

Maria og John