onsdag den 26. august 2020

Det handler om at kunne forstå vores søskende


Det kan nogle gange være den udfordring som søskende står i, når de har en bror eller søster med særlige behov eller et handicap. Nogle søskende kan være nemmere at forstå end andre, men særlig når der er tale om den negative og uforudsigelige adfærd kan det volde mange børn rigtig store kvaler. Derfor er der stor hjælp at hente på Ådalskolens søskendekursus, hvor kurset er opbygget af flere forskellige temaer som alle er meget relevante for børn. Ådalskolens søskendekursus handler om at give søskende taletid og talerum så de på naturlige måder kan fortælle det som særligt ligger dem på sinde. Kurset bæres frem af aktiviteter som giver mulighed for på legende og inspirerende måder at sætte ord på det som er selve kernen for den enkelte søskende. Det som er kernen er naturligvis meget forskellig fra barn til barn, alderen, køn og hvilket handicap det drejer sig. Alle børn har forskellige erfaringer og alle erfaringer er lige gode og relevante. Ved at dele erfaringer med hinanden er alle søskende med til at støtte hinanden og det faktum at deres bror eller søster har et handicap føles mindre og mere naturligt. Næste søskendekursus med ledige pladser begynder til marts (aldersgruppen 13-16 år). Skriv til os, hvis du er interesseret i en kursusplads og ansøg derefter kommunen for en bevilling.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar