tirsdag den 8. december 2020

Mine pligter derhjemme

I nærmest hele mit liv har jeg hjulpet meget til derhjemme. Mine pligter som er ret mange er meget forskellige og er med til at få hele vores ”hus til at køre”. Mine forældre arbejder begge hver dag og derfor er det nødvendigt, at både min bror og jeg hjælper til derhjemme. I virkeligheden kan jeg også godt lide det de fleste af dagene selvom der selvfølgelig er tidspunkter, hvor det ”hænger mig langt ud af halsen”. Jeg skræller kartofler hver anden dag, støvsuger, lave indkøbsseddel til morgenmaden, lave havregrød til min lillesøster uden at gryden brænder på, gå ud med skraldespanden og holder selvfølgelig også øje med min lillesøster når mine forældre er optaget. Min lillesøster har Downs syndrom og kan finde på ret så mærkelige ting. Der er derfor vi alle skiftevis har et ”øje på hende konstant”. At hjælpe til derhjemme er som sagt noget jeg er vant til og jeg kan godt se, at mine veninder lige kikker en ekstra gang når jeg fortæller, hvad og hvor meget jeg laver. Nogle af dem har slet ingen pligter og alligevel får de lommepenge. Det synes jeg er uretfærdigt men mine forældre siger bare, at jeg en dag vil forstå, at jeg har lært en masse. Jo, jeg kan skrælle 1½ kilo kartofler på en halv time så det går allerede pænt stærkt. Så noget har jeg da lært fordi jeg kender flere af mine veninder som slet ikke kan skrælle kartofler. Faktisk føler jeg også at min familie bliver stærkere når vi alle hjælper hinanden. Det kan være en rigtig god idé at give søskende pligter i hjemmet. Pligter hjælper dem med at føle sig som en del af fællesskabet, og får dem til at føle et medansvar for at familielivet fungerer. Søskende kan godt lide at føle sig nyttige og føle, at der er nogen, der har brug for dem - det giver dem selvværd. Samtidig er pligter med til at give læring og ansvar til det virkelige liv.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar