Ådalskolens søskendekursus i Ringsted arrangerer søskendekurser for børn og unge i alderen 9-16 år, som har en bror eller søster med et handicap. Vi har vores egen kursusblog her, hvor vi dels skriver om søskendekurserne men også om emner som optager os i forbindelse med kursernes tilblivelse samt selvfølgelig emner, som vi får fra andre. Denne gang retter vi sigtet mod voksne søskende og vi har talt med Mark som er en voksen mand på 25 år, som har en lillebror med autisme. Det første han fortæller os da vi taler med ham er, at han er super tilfreds med, at vi fastholder søskendekurserne for ham var det nemlig slet ikke en mulighed dengang han var dreng. ”Det ville have været super gavnligt og jeg husker tydeligt, at jeg mange gange gik med tankerne om at mon jeg er den eneste der havde en handicappet bror”.
Det blev til en meget lang snak med Mark og det bragte os vidt omkring til en masse afkroge af et søskendeliv både det svære men selvfølgelig også de mange glædelige oplevelser. Sådan er livet og sådan går det jo for de fleste søskende. Der er ups og downs. Den snak som vi bringer her denne gang handler om, hvor svært det er, at man selvom man er voksen til tider har svært ved at styre følelserne, især følelser som bekymring, skyld og vrede. Her er nogle selvhjælpsstrategier, du kan bruge for at hjælpe med at tøjle bekymringer.
Bekymringer:
Søskende kan selv i voksen tilværelsen bekymre sig om en lang række ting: Fremtiden, hvordan klarer jeg plejeopgaverne, genetiske problemer, forældrenes helbred og trivsel med deres bror eller søster som har et handicap. Alt sammen det vi kalder for bekymringer og de har desværre den særlige evne, at de lynhurtigt formerer sig og bliver til til den sædvanlig tankegang, hvilket ikke er godt. Når vi tænker på en bekymring for længe og den hurtigt bliver til en handling kan det blive vanskeligere at tackle den. Mange mennesker oplever, at deres bekymringer smelter sammen til en kæmpe stor umulig masse og så bliver det selvfølgelig endnu svære at håndtere den. Her er nogle ideer, hvad der hjælper dig med at håndtere bekymringer.
Måder at håndtere bekymring på:
1. Skriv dem ned
2. Skriv alle dine bekymringer ned og lav en lang liste med dem
Sorter dem i kategorier:
Læg hver bekymring i en af følgende kategorier:
1. Ting, som aldrig kommer til at ske eller som meget usandsynligt vil ske, for eksempel en meteorit, der falder ned på jeres hus eller at du tænker, at du vil få det samme handicap som din bror eller søster
2. Ting, som du ikke kan lide, men som du ikke kan ændre, for eksempel andre mennesker ikke kan ændre vejret, din brors eller søsters handicap eller at dine forælder bliver ældre.
3. Ting, som der kan håndteres ved at tale med andre mennesker eller organisationer, for eksempel at bede om en tid hos en psykolog eller få ens forældre/bosted til at checke op på ens bror eller søsters helbred.
4. Ting, som du kan ordne selv og ting, som du personligt kan tage handlingsrettede skridt til, f.eks. at ringe til en professionel for at bede om en ny vurdering af pleje behovet eller besøge bostedet.
Anerkend, derefter hvad der ikke kan ændres:
Med de ting, som du ikke kan gøre noget ved, bliver du nød til at anerkende dem som livets kendsgerninger og fortælle dig selv, at der ikke er noget, du kan gøre ved dem og derfor ikke nogen ide i at bekymre sig videre om det. Det er svært men gavnligt.
Tag derefter action på det du kan ændre:
Start med at gøre noget ved de ting, som du selv har mulighed for at ændre. Tag det nemmeste først og skriv ned, hvornår du vil begynde og med hvad. Du vil opleve, at når du tager action vil det hjælpe med at lindre bekymringerne.
Andre ting som også kan hjælpe:
Et tankeskift - for eksempel at lytte til musik du godt kan lide
Fysisk træning - for eksempel gå en tur, svømme eller løbe
Et fokusskift - start med at tænke på ting, der er behageligere for dig, f.eks. at tænke på en ferie, du har været på
Hold dit sind beskæftiget med noget positivt - for eksempel at blive involveret i en fritidsinteresse eller en inspirerende hobby sammen med andre
Del dine bekymringer - tal med andre mennesker, som forstår problemerne.
Meld dig ind i en Søskendeforening (SØF er i både København og Aarhus)
Hvis en bekymring får overtaget og du føler dig ængstelig det meste af tiden er det selvfølgelig vigtigt, at du søger den rette hjælp i form af relevant rådgivning. Som voksen kan det være en hjælp at tale med sin læge om mulighederne. Mark er i dag en voksen og selvstændig mand og når han kikker tilbage på hans barn- og ungdom kunne han i hvert fald godt have tænkt sig, at der havde været muligheder for at være med på et søskendekursus. ”Set i bagspejlet kunne det have været så fedt og noget som jeg virkelig gerne ville have deltaget i”. Nu er tiden en anden og jeg er voksen men min klare opfordring til alle jer søskende inden for målgruppen: ”husk at tage imod et søskendekursus, hvis I på nogen måde får mulighed for det”. På sigt vil det betyde rigtig meget for dig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar