tirsdag den 29. december 2020

Dine behov og grænser som søskende

Som søskende til en bror eller søster som har et handicap kan man godt opleve en følelse af at komme i anden række. Det fortæller i hvert fald nogle af de børn og unge, som deltager på Ådalskolens søskendekursus i Ringsted. Det er personen med et handicap, der er i fokus, men det betyder ikke, at dine bekymringer og behov forsvinder af sig selv. Dine behov er nemlig også vigtige.



At tale med andre

Ligesom de andre i din familie er du som søskende også kommet i en ny og ukendt situation ved at have fået en bror eller søster med et handicap. Det vil for de fleste opleves utrygt, og det kan være svært at håndtere de tanker og følelser, der pludselig dukker op. Derfor er det vigtigt, at du får talt med andre, som kan lytte til dig. Det kan være en i familien eller en ven, som er særligt tæt på. Nogle foretrækker at tale med en neutral person en lærer, en spejderleder eller en anden professionel med en særlig viden og forståelse for situationen. Det vigtigste er, at du vælger en person, som du oplever at kunne tale frit med om dine tanker og følelser. Der findes også et søskendenetværk, hvor du kan snakke med andre, der er i en situation, der minder om din. Her kan du tale om de udfordringer og følelser, du har og du får rig mulighed for at udveksle erfaringer og gode ideer med andre søskende. Søskendenetværket på et søskendekursus er åbent for alle, vi marcher alle typer af handicaps og vi samarbejder med alle kommuner. Nogle søskende oplever, at det kan være svært at tale om sine egne følelser og frustrationer i familien, fordi det ofte er den ens bror eller søster, som kræver mest tid og som er omdrejningspunktet. Det er der som sådan ikke noget galt i, men det betyder desværre, at man som søskende har svært ved at finde rum til at tale om de ting, der måske kan tynge en selv. Som søskende kan det være svært at sætte sig selv og sine bekymringer i fokus, men det har stor betydning for, at du kan bevare et overskud – og uden det, kan du hverken støtte din bror eller søster eller dig selv.

Lyt til dig selv

Alle mennesker har alle grænser for, hvor meget vi kan magte og forskellige måder at reagere på, når vi møder udfordringer. Det er helt normalt. For der er ikke en rigtig eller en forkert måde at være søskende på. For at være en god støtte for din bror eller søster med et handicap er det nemlig vigtigt, at du lytter til dig selv. Hvad fortæller dine tanker, dine følelser og din krop om dine egne grænser og behov? Lyt til det. For hvem skal tage over, hvis du kører sur i det? At lytte til sig selv kan sammenligneslidt med en sparegris. Se billedet her og prøv at se, hvordan du både kan lægge mønter i og tage mønter ud af sparegrisen. Det er naturligvis ideen at du skal lægge flest mønter i men du skal vide at der i virkeligheden også skal tages mønter ud en gang i mellem. Det må bare ikke være hele tiden.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar