torsdag den 18. juni 2020

Et søskendekursus er begyndelsen på et venskab



På Ådalskolens søskendekursus tænker børnene på hinanden mellem kursuslørdagene, i takt med at de lærer hinanden at kende. Som Maria på 10 år siger det, ”jeg har tænkt på, hvordan Pernille fra Kalundborg har det og i starten inden jeg lærte hende at kende troede jeg ikke, at der var andre, som havde haft de samme oplevelser som jeg, når ens lillesøster har et handicap”. Det har i lang tid fået mig at føle mig alene. Efter jeg er begyndt på søskendekurset er det blevet meget anderledes. Jeg tænker på de andre søskende og det de fortæller på søskendekurset. Jeg tænker også på, hvad de andre mon laver og hvordan de  har det. At deltage i et søskendekursus fører ofte til blivende venskaber. To af børnene opdagede via søskendekurset, at der var andre elever på deres skole også havde en bror eller søster med et handicap en viden de aldrig før havde haft. Børnene fortæller, at det bare er rart at vide, at de andre ”bare er der”. De behøver ikke mere kontakt end det. De mindste på søskendekurset oplever, at de godt kan være venner med nogen, som er ældre end dem selv. ”Altså vi tænker meget ens. Jeg plejer altid at sige til mig selv, at det er lige meget med alderen, bare man kan finde ud af det sammen” (10 år). Børnene oplever søskendekurset som et hyggeligt og socialt sted, ”hvor man møder nye mennesker og lærer dem bedre at kende”. Et barn mener, at øvelsen i at møde nye børn i fællesaktiviteterne og at tale med dem gør det nemmere at få venner nu end tidligere: ”Hver gang jeg prøver at få nogle nye venner i skolen, tager det flere dage, men... nu efter jeg har været på søskendekursus, så tager det kun max en halv time” (9 år).

Ingen kommentarer:

Send en kommentar