tirsdag den 26. januar 2021

Erfaringsudveksling er bare noget af det alle vigtigste

Børn og unge på søskendekurserne oplever, at mødet med de andre giver et meget trygt rum til at drøfte helt konkrete aspekter fra hverdagen og få svar og gode råd fra hinanden. Børnene giver mange forskellige eksempler på denne konkrete erfaringsudveksling, herunder medicin og kost, hvordan kan man passe på hinanden og sig selv og kontakten til skolekammeraterne. Vi snakker om, hvordan vi hver især har det og om vores liv fortæller Marie som er en af de piger som har deltaget på søskendekurset. Hun fortsætter, ”et søskendekursus er ligesom et stort netværk af gode kammerater og det giver gode ideer til hvordan jeg kan tænke og hvordan jeg kan forholde mig til min lillebror der har autisme”. På den måde hjælper vi hinanden. Citatet indikerer også, at søskendekurset skaber et netværk og er starten på et venskab for mange. Det er tilfældet for flere af pigerne, som også efter søskendekurset har aftalt at mødes. Andre søskende fortæller, at de har fået hinandens kontaktoplysninger og evt. er på Facebook med hinanden. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar