At acceptere sin brors eller søsters handicap kan være en lang proces

Anna som var deltager på Ådalskolens søskendekursus for flere år siden er i dag nu på den anden side af 20 år. Vi har her i det nye år talt med hende og snakken faldt naturligvis på dengang vi havde hende med på søskendekurset men især også tiden derefter. Snakken med hende rummer flere forskellige mestringsstrategier. Først forklarer Anna at hun tydeligt oplevede et slags meningstab dengang hun var yngre, som var svært at forholde sig til og det var svært at få det til at forsvinde. For Anna og mange andre søskende som har en bror eller søster med et handicap er det en lang proces at forstå og acceptere at leve med en søskende som er handicappet. Da det første chok var forsvundet, fortæller Anna, hvordan hun som ung pige langsomt blev opmærksom på de mange særheder der fulgte med og dermed noget hendes forældre og hun selv måtte indrette sig på. Det var lige som at dagligdagen måtte omjusteres på ny og alt det de havde gjort i mange år kunne nu ikke mere bruges. Annas bror har en autisme spektrum forstyrrelse og det blev først kortlagt relativt sent i opvæksten, hvilket betød virkelig mange frustrationer fra alle og enormt mange søvnløse nætter fra forældrene. Heldigvis lykkedes det at få skabt en ny mening og finde måder, hvorpå familien og Anna kunne forstå og håndtere handicappet på. I Annas tilfælde var det en rigtig god hjælp at deltage på et søskendekursus hvor hun kunnen møde andre søskende på hendes egen alder der også har en bror eller søster med et handicap.