mandag den 2. september 2019

Tryghed og tillid

På søskendekurset er vi meget optaget af at få lært hinanden godt at kende. Da vi mødes i lørdags for første gang var der jo ingen som kender hinanden. Der er mange sommerfugle i maven hvilket jo egentligt er meget normalt når vi ikke kender hinanden. Undervejs i løbet af dagen lavede vi forskellige aktiviteter som hjælper til at lære og kende hinanden mere og mere. Der var pauser og leg i gymnastiksalen som også er med til, at vi oplever hinanden mere og mere. Nogle af jer kom med gode forslag til lege og så prøvede vi naturligvis også dem. Vi synes, det var en rigtig god lørdag, vi voksne øvede os på navnene og vi vil gøre vores til, at vi nok skal få jer lært godt og grundigt. Trygheden og tilliden på søskendekurset er nemlig alfa og omega og vi glæder os meget til at være sammen med jer i dette efterår. I jeres scrapbog kan I læse mere om søskendekurset fra gang til gang. Kan I have det godt indtil vi ses igen.
Bedste hilsner
Nadia, Gitte og John





Ingen kommentarer:

Send en kommentar