Det er vist første gang…

Normalt vis sætter vi her på Ådalskolens kursusblog spot på søskende, som har en bror eller søster med et handicap. Det vil vi selvfølgelig også gøre i dette indlæg men vi vil lægge en lidt anderledes drejning. Vi vender denne gang blikket til et barn med et handicap som har en søskende. Vi har nemlig fået mulighed for at tale en pige som selv har et handicap – nemlig Aspergers syndrom. Her fortæller hun, hvordan det er at have et handicap og hvorfor hun er stolt og glad ved at hendes lillesøster fik muligheden for at komme og være med på et søskendekursus. Lad os først lige præsentere familien. Natalie er 16 år og har en Aspergers diagnose som er en mild form for autisme. Natalie har en lillesøster som er 5 år yngre end hendes selv og familien bor i Sorø. Lad os tage det sådan lidt fra begyndelsen og med Natalies egene ord lyder det sådan: "Da jeg første gang fandt ud af at min lillesøster skulle på et søskendekursus fordi hun har en storesøster med et handicap kunne jeg ærlig talt ikke rigtig se nogen mening med det. Jeg synes ikke der var nogen grund til, at hun skulle fortælle andre børn hvordan det er i vores familie og jeg oplevede ikke at vi havde nogle problemer. Jeg ved da godt at vores familie er meget anderledes på grund af mit handicap, at vi har flere konflikter, at der er nogle ting som er sværere for os end i andre familier men det var en hård nød at knække, at min søster blev tilmeldt søskendekurset. Men ikke desto mindre er der kommet en masse positivt ud af det efterfølgende. I månederne efter søskendekurset oplevede jeg, at min lillesøster blev mere forstående, at hun blev mere tålmodig og accepterende og at hun ikke kun kunne se det ”sort hvide” i mit handicap. Det har givet en masse ro i vores familie og konflikterne mellem os alle er aftaget markant. Min søster er ligesom blevet forandret, hun har fået kontakt med nogle nye veninder fra søskendekurset og de har aftalt at mødes en gang i kvartallet hos enten den ene eller den anden. Sammen hygger de, går i biografen, svømmehallen, laver pige ting og de fortæller selvfølgelig også at de snakker om deres søskende. Nu forstår jeg bedre, hvorfor det er så godt for søskende at komme på et søskendekursus selvom jeg i begyndelsen havde meget svært ved at acceptere det. Jeg troede at det var mig som der var noget galt med men jeg har indset at det er min lillesøster som nu ser tingene på en anderledes måde. At komme på søskendekursus har givet hende en bedre forståelse for mit handicap og af mig. Kurset har uden tvivl været med til at ændre hendes forståelse og min måde at se og forstå min lillesøster på. En forståelse vi alle sammen i min familie nyder godt af i hverdagen.