fredag den 6. september 2019

Der er enighed blandt søskende om mange ting

Søskende deler et særligt og unikt bånd. At have en bror eller søster med et handicap kan sommetider gøre livet lidt mere kompliceret. Uanset hvad vil det at vokse op med en bror eller søster med et handicap lære dig ting som at være mere tålmodig, større forståelse af at mennesker er forskellige og at det er ok. Handicappet er blot en del af din bror eller søster. Vi har alle ting, vi gør godt, og ting, vi ikke gør så godt, eller vi har ting, som er anderledes om os. Vi er alle unikke. Som en søskende engang sagde til sin mig: "Jamen Rasmus har autisme, jeg har astma, hvad har du?" Det gav virkelig eftertænksomhed. Du oplever mange gange at have det sjovt med din bror eller søster og det kan give dig en følelse af stolthed, når du ser, hvor hårdt de kæmper og hvad de egentlig kan opnå. Du kan også føle medlidenhed med alle de ting, de ikke selv kan gøre, og måske skyldige over de ting, du kan gøre. På samme tid, kan du ikke vide, hvordan du skal forklare tingene til de kammerater eller måske føler du dig flov, når kammeraterne kommer hjem og din bror eller søster opfører sig på en usædvanlig og anderledes måde. Du kan blive drillet eller mobbet af andre børn. På et søskendekursus er du ikke alene. Der er mange andre børn, der ved, hvordan hverdagslivet kan være og de kan nemt sætte sig ind i de gode og ikke så gode ting, der følger med når du har en bror eller søster med et handicap. Og så er der voksne, der også forstår. Ådalskolens søskendekursus sammensætter et spændende program og vi sørger for at der bliver skabt et trygt fællesskab hvor du har mulighed for at få delt dine erfaringer og helt sikkert få nogle nye ideer med hjem.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar