Vores erfaringer fra Ådalskolens søskendekurser i
Ringsted viser, at der er en række konkrete faktorer i dagligdagen, som spiller
ind på børn og unges identitetsudvikling. Et handicap kan skabe fravær eller nærvær
og forhindrer søskende i at deltage i de ting, som deres kammerater gør. Det
giver følelser af eksklusion og social isolation. Søskende vil frem for alt
gerne se sig selv og ses som normale og de måler det på, om de har mulighed for
at gøre det samme som kammeraterne. Når de kommer til kort, påvirker det på den
måde også deres udvikling af deres egen identitet. Søskende fortæller selv, at
de har brug for at begrænse handicappets indflydelse på deres liv og her
oplever de, at nære støttende familie og kammerater, åbenhed, viden gør en
afgørende forskel. Søskende fortæller dog at to helt centrale grupper af
mennesker omkring dem modvirker mistrivsel. Den primære gruppe består af
kammerater og venner og den sekundære er lærere. På tværs af søskendekurserne
fortæller søskende, hvordan støtte fra venner har hjulpet dem til at overkomme
oplevelser af isolation og eksklusion. De beskriver, hvor vigtigt det er for
dem at have venner, der forsvarer dem, når andre børn er på nakken af dem, glor
eller kommer med ubehagelige kommentarer. De fortæller om venner, som når de er
på besøg hos hinanden ikke tager særlig notits af en handicappet søskende eller
et hjem som er fyldt med hjælpemidler og som holder dem med selskab, når der er
dage som er mere svære end andre. De fortæller også om kammerater, der hjælper
dem med at skjule oplevelser af at en søskende gør nogle mærkelige ting eller
søskende som har let ved nedsmeltninger. I det perspektiv synes det særlig
væsentligt at støtte børnene i at fastholde og udvikle venskaber og at være
særlig opmærksom på de børn, der ikke har så mange nære venner. En lærer kan netop
spille en stor rolle. Undersøgelser gennem årene har vist, at positive
lærer-elev relationer styrker elevernes tilknytning til skolen og en oplevelse
af at være tryg og at høre til. Søskende fortæller ofte at en læreres interesse
for deres liv betyder rigtig meget. En dreng på et af søskendekurserne fortalte
om dette eksempel. ”Min lærer er altså meget menneskelig. Når hun gør det for
en, så får man det ikke sådan ”Nå, jeg er bare en elev”. Så viser hun, at hun
ligesom bekymrer sig for mig, og om jeg har det godt noget”. Selv små ting har
en stor betydning. En pige siger: ”Min lærer Liv siger ”god weekend”, selvom
hun jo godt ved, at min weekend bliver svær fordi jeg har en bror med autisme
men det er rigtig dejligt, at hun interesserer sig for mig”. De fleste
søskende værdsætter højt, når en lærer taler med dem om andre ting end kun det
faglige. Det kan ikke undre, for mennesker er jo ikke hjerner på en pind. Jo
mere interesse fra lærernes side, jo større ører hos eleverne. Som en dreng på
10 år fortalte os på et søskendekursus sidste år: ”Hvis jeg var lærer, så havde
jeg nok brugt nogle af de første timer på, at være rigtig sød overfor børnene.
Så ville jeg blive gode venner med dem og så ville de sikkert også høre efter i
timerne”.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar