Når søskende deltager
på Ådalskolens søskendekursus har de alle en bror eller søster med et handicap.
Sådan er målgruppen kendetegnet. Søskende fortæller, at informationen, at kurset
er sammensat af mange forskellige typer af handicaps er grunden til, at de
søgte om optagelse på kurset og ikke et af de andre. Beslutningen er baseret på
en forestilling om, at skulle være sammen med nogen, der befinder sig samme
sted i livet som en selv. Søskende giver alle udtryk for, at netop denne kursussammensætning
har en positiv betydning for deres udbytte af søskendekurset. Børnene oplever
at være sammen med en gruppe ligesindede, der ikke benægter at have en bror
eller søster med et handicap, men har eller forsøger at acceptere det som et
vilkår, de altid skal leve med. At man har været sammen med andre børn som også
har en bror eller søster med et handicap vurderer børnene, har givet ro på og
overskud til at fokusere på emner, som denne man som søskende også kan være optaget
af. Det er fx kontakten til kammerater, almen robusthed, forståelse af det
offentlige system og at være vedholdende og tålmodig. Et søskendekursus er et
mikset hold af børn i alderen 9-12 år, med kendskab til forskellige handicaps
og bosiddende forskellige steder. Ådalskolens søskendekursus i Ringsted
samarbejder med alle kommuner og vi optager deltagere fra hele Danmark. Netop
dette miks er noget børnene oplever som meget givtigt og har et meget positivt
betydning for deres udbytte af kurset. Her er både ligheder og forskelle blandt
ligesindede været en væsentlig læringsmarkør. Som mange af børnene bemærker,
fylder erkendelse og accept af et handicap meget for gruppen af børn, som har en
søskende med et handicap i familien. Det fortæller søskende ganske tydeligt
selv. For mange af dem er det en kæmpe inspiration og hjælp at møde andre
søskende som også har en bror eller søster med et handicap, fordi de med deres
levestrategier og erfaringer viser, at man kan have et rigtig godt liv på trods
af visse besværligheder i relationen. Det skaber håb når tanker omkring frygt,
angst, vrede og irritation i fællesskab bliver ”sparket til hjørne”. Dermed bestemt
ikke sagt, at der ikke kan opleves besværligheder når man har en bror eller
søster med et handicap men besværligheder og irritationer vokser bedst i
tavshed og med et søskendekursus er det lige det modsatte vi ønsker. Jo mere ”lys”
vi kan rette mod det som irriterer eller ”fylder”, jo nemmere er det at tale om
det og jo nemmere er det at se tingene på ny. Børnene fortæller, at de når de
deltager på et søskendekursus får en stærkere ballast som er med til at styrke
deres identitet. Mange oplever desuden et stort fællesskab og fortæller at det
er berigende at møde de andre søskende. For det første, fordi det giver en mega
a-ha oplevelse at erfare, at man måske selv er kommet længere i forståelsen af ens
bror eller søsters funktionsnedsættelse. Den erkendelse bliver naturligvis ikke
fremstillet i en hoverende forstand, men mere som en anledning til at være
tilfreds med sig selv og den mestring, som man arbejder med over de 3 måneder
søskendekurset varer. De andre søskendes beretninger og erfaringer skaber så
at sige et tydeligt blik for, at man selv har flyttet sig og måske længere end
man selv i virkeligheden er klar over. Et andet aspekt er, at søskende kan
fungere som inspiration (til andre søskende) i form af en livsvilje til at
fastholde socialt liv og undgå at trække sig tilbage eller påtage sig roller som
man ikke alligevel er tilfreds med. I kampen for at modsætte sig accepten af
en bor eller søsters handicap ligger en form for drivkraft mod et så
’almindeligt’ liv som muligt og dermed at opdage og gribe de muligheder, som
eksisterer. For gruppen af søskende ligger der et stort potentiale til at se
muligheder for forandringer, som kan understøtte tilværelsen nu og ikke mindst i fremtiden.
Også set udefra ligger der en stærk dynamik i de miksede søskendehold. Gruppelederen
fra Ådalskolens søskendekursus John Quist Frandsen fortæller, at han kan
iagttage, at for nogle søskende kan det opleves meget svært at have en bror
eller søster med et handicap og for andre børn opleves det væsentligt nemmere.
Når søskende hører hinandens erfaringer bliver de inspireret til at se tingene
på andre måder end de tidligere har gjort. Det giver nemlig erkendelse at kunne
lytte og selv fortælle om de oplevelser og erfaringer man har som søskende.
Rent faktisk er der mange søskende som erkender ”jamen, jeg klarer mig faktisk ret
godt, det er godt nok lidt hårdt ind i mellem, men nu kan jeg også konstatere,
at det er OK, at jeg faktisk føler det på den måde”. Det gjorde Martin i hvert
fald, som var deltager på Ådalskolens søskendekursus i efteråret 2019.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar