Vi giver i dette blogindlæg nogle gode tips til, hvordan
man kan tale om handicap med søskende i alderen 9-12 år. Ådalskolens
søskendekursus i Ringsted får ofte henvendelser fra forældre og andre pårørende
om hvordan det er bedst at samtale med søskende om emnet. Derfor har vi valgt
her at skrive lidt om vores erfaringer. Sådan siger gruppeleder John Quist
Frandsen, som har været med til at lave søskendekurser i Ringsted fra
begyndelsen. Ingen mennesker kan håndtere alt, når et handicap kommer i
familien. Sænk kravene og forkæl jer selv med et pusterum, når I kan og at lad andre hjælpe til at gøre vejen lidt lettere. At tale med barnet om hans eller hendes søskendes handicap
er altid en god måde til at forstå deres bekymringer og hjælpe dem med at lære
og tackle situationen på fornuftige måder. En god og specifik viden i
børnehøjde giver således søskende en oplevelse af kontrol og mestring i familien.
Søskende i alderen 9 til 12 år kan i vid udstrækning skelne mellem virkelighed
og fantasi. De er glade for at komme med konkrete fortællinger om, hvad de har
oplevet, hvad de mener og hvad de føler. Barnet forstår flere sociale
sammenhænge som er uafhængige af dem selv og får med alderen evnen til at ”se
tingene udefra”. De kan også fortælle en historie i dens sammenhæng, selvom
deres logiske konklusioner naturligvis ikke altid er rigtige. Mange søskende i
denne alder kan godt lide detaljerede forklaringer men dog ikke alt for lange.
De kan godt lide, at forklaringerne gentages og har ofte mange spørgsmål. Det
er derfor vigtigt, at voksne forsøger at hjælpe søskende med at forstå
situationen med deres bror eller søster gennem de ord og begreber de bruger.
Det er derfor afgørende for barnets evne til at tackle et handicap i familien,
at de forstår det samme som resten af familien og kan dele oplevelserne og
erfaringerne i fællesskab. Det er i virkeligheden det som karakteriserer
åbenhed. Uden denne mulighed kan søskende nemt komme til at stå alene med en
stærk følelsesmæssig oplevelse, der ikke kan oversættes til et brugbart sprog
og dermed ikke bidrager til en oplevelse af "familie fællesskab".
Søskendes evne til at modtage sproglige budskaber i denne alder er normaltvis
større end deres evne til at udtrykke sig.
Følelsesmæssig stress i denne alder kan påvirke barnets evne til at
koncentrere sig og tænke klart. Søskende kan fungere meget forskelligt, lige
fra at virke modne og mesterlige til at virke yngre og umodne end deres
faktiske alder. De strategier søskende bruger til at håndtere følelser kan være
mere eller mindre synlige og forståelige for deres omgivelser. Nogle børn
bliver ekstra krævende, andre trækker sig ind i sig selv og bliver tavse, andre
bliver nærmest over samvittighedsfulde, mens andre bliver vrede. Søskende
hengiver sig ofte til velkendte adfærdsmønstre når de oplever stress. Dette kan
forstås som et forsøg på at skabe en velkendt og sikker situation i en verden i
meget stor og uforståelig forandring. At gå ud og spille fodbold lige efter at
have fået en seriøs besked kan være en måde at skabe en form for sikkerhed og
stabilitet på. Det er en normal og forståelig reaktion ovenpå en vanskelig
situation. Pludselige mærkbare ændringer i søskendes adfærd kan indikere, at
barnet har brug for ekstra opmærksomhed. Børn håndterer sårede følelser
lettere, hvis der i deres omgivelser er plads og rum til at reagere. Andre
gange har søskende ingen reaktioner på begivenheder som der ellers godt kunne
forventes at være. Børnene fortæller bare, at de har det godt ok. I sådanne
situationer skal voksne ikke forsøge at påtvinge reaktioner eller efterspørge
samtaler, men snarere være opmærksomme på og åbne for reaktioner, når og hvis
de dukker op på et senere tidspunkt.
Hvad er særlig vigtigt at være opmærksom på, når man har
et barn mellem 9 og 12 år:
Giv søskende ærlige, aldersrelevante forklaringer selvom
der er tale om et svært handicap. Giv forklaringer i overskrifter og gentag og
fortæl på forskellige måder. Vær specifik og undgå rodede og uforståelige
metaforer som kun er med til at ”pakke det hele for meget ind”.
Forklar og beskriv overfor søskende i et let faktuelt
sprog. Tag udgangspunkt i det, søskende har oplevet og allerede ved og hvad det
har ønsker om at vide mere om.
Hvordan fik min søster dette handicap?
Hvem kan hjælpe min søster?
Hvordan behandles handicappet?
Hvad kommer der til at ske i fremtiden?
Fortæl søskende, at mange andre hjælper til med at barnet
med handicap får det godt og at alle anstrengelser gøres for at minimere
handicappets påvirkning så det giver så lidt indflydelse på barnets liv som
muligt. Vær klar over, at ingen reaktioner hos søskende er forkerte. Forklar,
at det er normalt at være ked af, vred og bange eller en skøn blanding.
Vær åben for, at søskende stiller så mange spørgsmål som
muligt og respekter naturligvis også, hvis de ikke har lyst til at tale.
Forklar søskende, når de når en passende alder, at det
kan være en fordel at tale med andre mennesker end deres forældre om, hvad de
oplever i forhold til deres bror eller søsters handicap. Mange søskende har
stor glæde af at deltage på et søskendekursus og erfaringerne viser fra voksne
søskende, at de selv gerne ville have haft denne mulighed men at søskendekurser
dengang ikke fandtes som en mulighed.
Tal med søskende om livet henne i skolen og hvad de kan
gøre, hvis deres kammerater spørger eller har fået for meget ”glosuppe”.
Fortæl søskendes lærere og pædagoger, at de har en bror
eller søster med et handicap og forklar hvilke konsekvenser det har for deres
dagligdag.
Sørg for, at søskende fortsætter med deres
fritidsinteresser og der ikke bliver for mange ”aflysninger”. Fortæl søskende,
at det er vigtigt at have kammerater og at det er ok at tage sig en pause fra
”handicappet” især hvis det er et handicap som ”fylder rigtig meget” i
familien.
Prøv at bevare hverdagsrutinen da det skaber en god
forudsigelighed og tryghed for børnene.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar