Nogle børn fortæller, at de kan blive bange for at glemme
den søskende med et handicap og få dårlig samvittighed, hvis de ikke føler, at
de tænker nok på vedkommende. Sådan begynder en samtale på Ådalskolens
søskendekursus i Ringsted og flere af deltagerne bakker op om dette udsagn. Vores svar og
holdning er, at selvom vi ikke altid har en bevidst tanke om ens søskende, så ligger
de hele tiden i underbevidstheden. De er altid med og vi behøver ikke være
bange for, at de forsvinder for os. Det er godt, for vi har brug for vores
søskende resten af livet, naturligvis også selvom han eller hun har et
handicap. En søskende skaber et fundament og en mur at spille bold op ad, selvom
de gør det på anderledes måder. De mennesker, vi bliver som voksne, bliver vi i
et samspil med vores familie. Sådan siger gruppeleder John Quist Frandsen fra
Ådalskolens søskendekursus i Ringsted. På vores søskendekurser forsøger vi at
hjælpe søskende til at have ens bror eller søster med i livet på en
afbalanceret facon. Et barn med et særligt behov skal ikke fylde det hele, de
skal ikke overidealiseres, de skal være i en realistisk relation med deres
øvrige søskende. Fælles for de søskende vi møder er, at de alle har en
fornemmelse af, at deres bror eller søster i perioder fylder for meget men
ingen er i tvivl om at de for altid vil være deres søskende. På søskendekurset
får søskende et rum, hvor de ikke behøver at passe på deres bror eller søster
og hvor de med en lethed kan fortælle om de betragtninger de gør sig. Forældre
beskytter som noget helt naturligt deres børn, men børn beskytter samtidig også
deres forældre. Det ansvar kan de lægge fra sig når de er deltagere på et
søskendekursus. Opgaven for os er at give dem en tryghed, hvor de kan og vil
fortælle, hvad de tænker og føler. Søskende viser os ofte en enestående tillid
og den lever vi op til ved at være meget nærværende. Hver søskendelørdag og
ikke mindst søskendecampen på Ådalskolens søskendekursus er intenst og
enestående.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar