tirsdag den 12. november 2019

Det er aktiviteterne som bær


Når vi på et søskendekursus i særlig høj grad lykkes med vores indhold og aktiviteter, er det oftest dér, hvor vi er gode til at ”gå over broen” og forsøge at forstå, hvordan tingene ser ud fra den andens perspektiv. Der hvor vi lykkes med at respektere den andens ret til at føle, mene og sige det, han eller hun gør. Det handler langt fra om, at vi skal være enig eller se ens på tingene, men om at deltagerne på søskendekurset har respekt for, at den anden kan se og opleve ting på andre måder end én selv. Det er derfor, at vi kalder det at ”gå over broen” eller at ”gæste den andens ø”. For en stund forlader søskende deres eget perspektiv og deres egen sandhed og går over broen til den anden og er nysgerrig: Hvad er det, han eller hun tænker og ser? Og hvorfor gør hun eller han det? Det handler altså om en villighed til at prøve at se tingene fra den andens ståsted, at være villig til at forsøge at forstå, for som regel ser man ofte tingene forskelligt. Afslutningen på et søskendekursus er mest af alt begyndelsen på noget nyt, det næste skridt og ikke enden. Søskendekurset har forhåbentligt givet jer vigtig viden, motivation og redskaber, som I nu kan anvende når I nu fortsætter jeres dagligdag med jeres bror eller søster. Det er selvfølgelig ikke forventeligt, at søskendekurset på mirakuløs vis har kunnet løse alle dine eventuelle udfordringer som du kan opleve i en hverdag med en bror eller søster som har et handicap men det har forhåbentlig givet dig nye forudsætninger og mod til at ”gæste din bror eller søsters ø” noget oftere og ændre på eventuelle udfordringer i et lille skridt ad gangen. Vi mennesker har en tendens til at overvurdere, hvad vi kan udrette på dage og uger, men undervurdere, hvad vi kan udrette på måneder og år. Selvom det måske tager tid at øve de ”gode søskende relationer”, så ligger håbet i de små skridt og en begyndelse i den retning, også selvom der er et stykke vej at gå. Hvis søskendekurset har kunne sætte gang i nogle nye gode refleksioner og processer inden i dig er vores mål blevet opfyldt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar