mandag den 23. november 2020

Hvad er skyld?

Du kan ikke se det

Du kan ikke røre det

Faktisk er skyld er en uhåndgribelig størrelse

Men det kan føles psykisk og følelsesmæssigt og har en meget magtfuld indvirkning på os

Skyld er en simpel tanke

Vi tænker noget og et splitsekund senere føler vi noget

Vi føler den og vores adfærd afspejler det og vi kommer til at udstråle det

”Så hvordan håndterer jeg i virkeligheden skyld og husker jeg at give mig selv mulighed for at tilgive mig selv” sådan kan ordene falde på et søskendekursus når søskende i fællesskab kommer ind på emnet skyld. Man kan som søskende ikke være perfekt 24/7 og det er helt umuligt at være i kontrol over, hvordan alting her i verden udvikler sig. Alle søskende bærer i hverdagen mange "byrder", såsom "hvorfor er der ingen der forstår mig”, ”hvorfor var det min søster der blev handicappet og ikke mig” eller ”hvordan er det i virkeligheden, at andre børn og unge håndterer det”. Skyld er noget alle mennesker mærker fra tid til anden men som søskende til en bror eller søster med et handicap kan der nemt opstå flere situationer, hvor man som søskende kan føle og opleve skyld. Dette blogindlæg prøver at italesætte, hvordan du som søskende bedst håndterer det. Følgende er fire eksempler som er taget fra snakkene på et søskendekurset og hvordan det via en dialog er muligt at tænke i stedet for.

1. ”Jeg føler mig skyldig over ikke at bruge mere tid sammen med min bror”

Når mine forældre beder dig om at lege med min bror i længere tid kan det føles som noget der virkelig giver skyld især når jeg selv har travlt eller synes, at jeg altså ikke orker mere. Jeg kan godt se, at han ikke har andre at være sammen med. Han har ingen venner og i virkeligheden har han kun mig. Som søskende kommer man til at overhale ens bror eller søster udviklingsmæssigt og selvom man fødes som en lillesøster bliver man med årene til at blive en storesøster. Men når man er mindre aldersmæssigt er det nemmere at lege sammen fordi man befinder sig på det samme kognitive niveau men med tiden kan det blive sværere at finde sammen om de fælles interesser fordi ens bror eller søster stadig kan opleves som værende barnlig.

Hvad kan man fokusere på i stedet for:

Prøv at gøre den tid som I er sammen på så sjov og meningsfuld som muligt. Vær fuld og helt tilstede når I leger sammen, læg mobil telefonen væk og lad bare tiden flyve. Når så legen er slut eller I begge skal til noget andet skal du anerkende overfor dig selv, at du har givet din bror eller søster noget virkelig stort – et nærvær – som han eller hun i den grad vokser af. Prøv at fokusere på legen og det legen gik ud på i stedet for at punke dig selv over, at det kun varede en ½ time og du jo godt kunne have gjort noget mere. Måske er din bror eller søster i den situation, at der er mulighed for kommunal ledsagelse. En støtte som kan gives af kommunen når man er over 12 år. Ledsagelse går ud på, at en person kommer og ledsager din bror eller søster til aktiviteter udenfor hjemmet måske til svømmehallen eller en tur i byen. På den måde får din bror eller søster også mulighed for at få nogle helt andre oplevelser og sammen med en anden hvilket er noget som kommer jer alle til gode.

2. ”Jeg føler mig skyldig, når jeg mister tålmodigheden med min søster”

Det er ganske sikkert, at din bror eller søster på et eller andet tidspunkt kommer til at sætte din tålmodighed på prøve. Måske er det ved at sige det samme igen og igen eller måske er det fordi, at han eller hun kun vil lege det samme igen og igen. Der kan i øvrigt være mange grunde til at tålmodigheden slipper op. Måske har du som søskende også bare en dag, hvor du er særlig træt eller måske har du også nogle bekymringer selv. Men du skal vide, at der er flere produktive måder at håndtere utålmodigheden på end ved at føle sig skyldig.

Hvad kan man fokusere på i stedet for:

Utålmodighed opstår typisk i det situationer når du selv er træt eller udmattet. Så hvis du oplever, at din tålmodighed ofte slipper op er det på tide at tage en pause og få en snak med nogle om at du ikke føler dig helt ”fit” i øjeblikket. Man kan også sige, at det er et slags advarselsskilt om, at du nu skal begynde at tage dig selv mere alvorligt. Det er altid vigtigt at passe på sig selv og sørge for, at man får søvn nok så du kan være den bror eller søster, som du gerne vil være. Der er ingen tvivl om, at mange søskende oplever det som et stort arbejde at være bror eller søster til en med et handicap. Prøv at anstrenge dig for at lægge gode pauser ind i hverdagen i stedet for at dvæle ved følelser som skyld.

3. ”Jeg føler mig skyldig, når jeg tager mig af mine egne behov”

At sætte en anden persons behov foran sine egne er noget faktisk alle søskende kender til eller i hvert fald på et eller andet tidspunkt kommer til at opleve. Som søskende har du jo også selv nogle behov og måske matcher de ikke ligefrem din brors eller søsters. Derfor kan der godt opstå skyld når man vælger sine egne behov fremfor en andens fordi ”du burde jo kunne eller ”det plejer du da…”. Det er bedst, hvis der kan være en slags balance så at du både husker dig selv men naturligvis også din bror eller søster. At glemme sig selv kan udløse endnu mere skyld og at ignorere sin egne behov er at svigte selv og dårligt for ens trivsel i det lange løb.

Hvad kan man fokusere på i stedet for:

Den bedste måde at opretholde den kærlighed og omsorg som du føler din bror eller søster fortjener er ved også at passe godt på sig selv. Mind dig selv om, at du kan være en bedre søskende til din bror eller søster, når du får pauser nok og har en chance for at imødekomme dine egne behov. Se også for dig at når du selv får gode og positive oplevelser sammen med din venner eller henne i fodboldklubben har du meget mere overskud til at lege sammen med din bror eller søster. Der er ingen mennesker som bare kan give og give. På et eller andet tidspunkt skal man også selv lades op nøjagtigt som din mobiltelefon som efter nogle dage fortæller dig, at nu er det tid til at få mere strøm på. 

4. Jeg føler mig skyldig over at min familie har placeret min storebror på et bosted

Måske mener du at jeres familie er blevet delt eller måske ville du have ønsket at din bror eller søster boede hjemme i længere tid. At forældre vælger et bosted er en af de aller sværeste beslutninger man kan vælge. Alle ville ønske at man kunne blive boende hjemme sammen og være en hel familie men nogle gange kan et handicap være så udfordrende og ”fylde så meget” at det er bedst at vælge den løsning der hedder bosted. Det er heller ikke dårligt ved at vælge det for din bror eller søster får lejlighed til at få nye venner og nye oplevelser så når I mødet sammen kan der være meget mere overskud og meget mere at tale om. Som søskende kan man let komme til at spekulere på om der er mere du kunne, skulle, burde have gjort for at holde din bror eller søster kunne blive derhjemme. Men spark en sådan tanke til hjørne fordi det ikke nytter at dvæle ved fortiden, som du alligevel ikke kan ændre på.

Hvad kan man fokusere på i stedet for:

En eller anden form for spire af skyld kan der ofte være for søskende når ens bror eller søster skal flytte på et bosted. Det betyder selvfølgelig også noget hvor gammel han eller hun er. For hvis din bror er 18 år er det naturligvis mere naturligt at flytte hjemmefra end hvis han er 7 år. Et bosted er en hjælp til din bror eller søster som har et handicap og som ikke vil kunne klare sig selvstændigt i egen lejlighed. Der findes rigtig mange gode bosteder her i Danmark og hvor der er pædagoger som er optagede af at hjælpe din bror eller søster bedst muligt. Du og dine forældre kommer alligevel til at spille en vigtig brik i samarbejdet med bostedet. Nogle får lyst til at engagere sig i bostedets bestyrelsesarbejde eller i de praktiske arbejdsdage som nogle bosteder afholder. I er som familie naturligvis altid velkommen til at komme på besøg og I kan tage barnet eller den unge med et handicap hjem i weekends eller i ferier.

 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar