mandag den 2. november 2020

At mødes og tale med andre søskende

Vi kender alle det, at afhængigt af hvem man åbner sig over for, kan man opnå noget forskelligt. Nogle mennesker forstår det man forklarer med det samme mens andre virker til slet ikke at forstå eller have interesse i det som man har på sinde. Mange søskende får hurtigt den oplevelse, at man kan tale lige ud af posen med andre søskende som også har en bror eller søster med et handicap fordi de med de sammen oplever en slags bølgelængde. Derfor er det naturligvis nærliggende at tilmelde sig et søskendekursus fordi det for mange søskende er første gang, de møder andre søskende som også har en bror eller søster med et handicap. Det et søskendekursus kan er at tilbyde et varieret program. Vi mødes i weekends, laver aktiviteter sammen, snakker sammen, ser film og ikke mindst så hygger vi og også rigtig meget sammen. De mange blandede aktiviteter er naturligvis gode, men det vigtigste er som ofte samværet med ligestillede. På et søskendekursus vil man som regel få en oplevelse af at møde mennesker, der helt tydeligt er "i samme båd" som én selv. Nogle har nøjagtig de samme oplevelser, udfordringer og erfaringer, som man selv har. Andre står med andre oplevelser og tænker og føler derfor ganske anderledes. Men selv i de situationer vil der være noget, der binder søskendebørnene i gruppen sammen: De er pårørende og følelsesmæssigt forbundne til en bror eller søster som har et handicap. Der er mange ting, som kan være svære at begribe og sætte ord på for søskende, medmindre man selv har oplevet dem. Nogle af disse ting fra hverdagen vil man undervejs på et søskendekursus få en stærk fornemmelse af, at man er fælles om. En mærkelig og diffus følelse af ”at opleve sig som Palle alene i verden” bliver opløst. Man er pludselig ikke alene mere.

Klarhed over egen situation, støtte og opmærksomheden


Alle mennesker er er meget forskellige og alle søskende er naturligvis helt forskellige. Nogle søskende vil helst bære deres oplevelser og erfaringer med en bror eller søster som har et handicap alene. De lukker sig inde og afviser kategorisk at mødes med andre søskende på et søskendekursus. Det kan der være mange skjulte grunde til. For mange søskende møder de dog netop dén anden søskende på et søskendekursus, i dén situation, som giver dem mod og lyst til at åbne sig. ”Det lettede og det var fedt,” siger de ofte, når man har delt noget med en anden. For de fleste søskende medfører åbenheden om besværlighederne netop en oplevelse af gå-på-
mod og en fornemmelse af ny energi til at klare det, som kan opleves svært eller irriterende i hverdagen. I åbenheden kan man få hjælp, støtte og opmærksomhed fra andre. Nogle gange får man ligefrem hjælp til at løse helt konkrete problemer, andre gange blot en fornemmelse af fornyet luft, lys og distance til det trælse, man er nedsunket i. Sammen med de andre søskende er der gode muligheder for at vrister sig fri af det snæversyn, som problemer tit fanger os mennesker i. Til syvende og sidst er der dog én gennemgående ting, man får ud af at tale åbenhjertigt med andre på et søskendekursus. Lige meget hvem man taler med og hvad det konkrete udbytte er, bliver man nødt til at finde den rigtige formulering. Man må finde de ord som gør, at den anden søskende kan forstå, hvad man mener. Man må finde de ord, der mest nøjagtigt afspejler eller beskriver den måske uklare, upræcise eller dunkle fornemmelse, man som søskende kan gå rundt med. Det fortryllende ved at fortælle andre om, hvad der ligger én på sinde er, at man selv opnår den største klarhed. Den klarhed kan man bruge til at finde frem til, hvad man skal gøre for at løse de udfordringer man som søskende oplever i hverdagen.

 ”Åbenhed giver større forståelse af hinanden og er med til at skabe tryghed og tillid”

”Åbenhed kan gøre usagte problemstillinger synlige og kendte for alle”

 ”Åbenhed kan skabe grobund for en fælles styrke”

”At deltage på et søskendekursus kan give ny viden og socialt samvær med andre søskende”

”Åbenhed til andre kan skabe klarhed over egne følelser og tanker”

Ingen kommentarer:

Send en kommentar