De fleste familier
som henvender sig til Ådalskolens søskendekursus henvender sig til os fordi
deres barn har givet udtryk for et ønske herom. At det kunne være rart at mødes
med jævnaldrende børn som også har en bror eller søster med særlige behov. Det
er barnets ønske at møde et andet barn, som forstår deres situation og
udfordringer, fordi de ganske givet selv har været der. En pige på 10 år
fortæller, at hun altid har følt sig forkert, skammet sig over sig selv og
altid taget hensyn til hendes brors behov før sine egne – ting hun ikke har
turde sige og egne præmisser hun ikke har turdet leve efter. Hun fortæller på
søskendekurset, at hendes motivation for at deltage i søskendekurset var at
møde andre børn, som ville kunne forstå hende nemmere end hendes klassekammerater.
En dreng på 11 år
fortæller, at hans lillebror har en autisme diagnose, som mange misforstår og
ikke tør snakke om. Hans motivation for at deltage i søskendekurset var at
snakke med andre, som kendte til at have lignende udfordringer, så han kunne
føle sig forbundet: ”Folk har svært ved min brors diagnose – de misforstår,
hvad det handler om. Jeg ville gerne lære flere at kende og snakke med andre,
som kender til at have sådan nogle psykiske problemer. En som jeg kan snakke
med og føle en form for forbundethed til”.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar