1. Accepter som faktum at alt ikke behøver at være perfekt
En af de store udfordringer, som søskende med børn med handicap står overfor, er presset til at være perfekt. At mærke og opleve, at ens forældre er under stor stress, kan få søskende til at forsøge at reducere deres forældres pres ved at blive en "pleaser" eller en "perfektionist." Nogle søskende kan blive tilbageholdende med at dele deres bekymringer med deres forældre af frygt for, at de skal blive en byrde for familien. At have en opmærksomhed på, at man ikke behøver at være perfekt og at opmuntre søskende til at fortælle om deres følelser og bekymringer, kan hjælpe dem med at indse, at det er okay også at have deres egne behov også selvom deres bror eller søster ikke kan eller har det svært.
2. Vær opmærksom på et upassende ansvar
I alle familier bliver børn som en selvfølge bedt om at påtage sig en vis type rolle og ansvar anlagt på, hvad familien har brug for. I en familie, hvor et eller flere børn har et handicap, kan rollerne og ansvarsområderne nemt øges og nogle gange uden at man lægger mærke til det. Søskende får funktionelle roller i familien baseret på faktorer som temperament, udvikling og dynamik i stedet for udelukkende efter fødselsorden eller alder. Afhængigt af familiens vilkår kan søskende blive bedt om at påtage sig ansvar i forbindelse med funktioner derhjemme, mens at andre søskende kan føle at de er forpligtet til selvstændigt at passe sig selv. Denne tidlige uafhængighed kan få nogle børn til at tro, at de skal opføre sig som en voksen og klare flere ting selv. Ting som andre børn ikke gør. Hvis omgivelserne ovenikøbet også roser deres indsats og fortæller, at de er så ”dygtige og hjælpsomme” kan det få den virkning, at børnene kommer til at ”glemme sig selv”. Forældre som har et barn med et handicap, har ikke nogen nem opgave og det er naturligt at have brug for ekstra støtte i hverdagen for at fuldføre de daglige opgaver eller passe et arbejde. At være med til at sikre, at søskendes ansvarsområder er aldersrelaterede sørger for at de ikke overbelastes af opgaver, som ligger uden for deres udviklingsniveau.
3. At møde andre børn som også har en søskende med et handicap
Helt på samme måde som forældre har brug for at vide, at de ikke er alene i deres rejse i et forældreskab med et barn med særlige behov, har søskende også brug for støtte. Følelser af isolation er almindelige hos søskende, hvorfor det er så vigtigt at finde en støttegruppe eller som en virkelig god start at deltage på et søskendekursus. Der er nemlig en stor trøst at vide, at der er andre børn i lignende situationer og det giver mulighed for at dele følelser, oplevelser, erfaringer og udfordringer med andre jævnaldrende. Der findes desuden foreninger for søskende, hvor man for et meget lille og symbolsk beløb kan tegne et medlemskab. I foreningen kan man møde andre unge og være med i et samlet fællesskab. Ådalskolens søskendekursus kan anbefale Søskendeforeningen (SØF) som ligger i København.
4. Tal om og sæt ord på fremtiden
Fremtiden kommer. Det gør den for alle. En tanke om, "fremtiden for frygt" er en af de største udfordringer søskende står over for i deres liv. Ifølge systemisk teori lever børn i en sammenhæng – altså i en familie - og når der sker noget med et medlem har det påvirkning til alle andre. Lidt billedligt som et edderkoppespind, hvor et eller andet rammer de yderste tråde så påvirker det alle de andre tråde i nettet. En diagnose og et handicap inden for familien påvirker hele systemet. Søskende har reelle bekymringer og frygt for fremtiden og det er vigtigt at skabe plads til at kunne dele tankerne om frygt og tvivl. Tal om fremtiden så godt man kan og være åben som forældre for spørgsmål er efter vores overbevisning den bedste måde forældre kan hjælpe med at lette en søskendes bekymringer. Som med så meget andet så er ærlighed og åbenhed den bedste medicin, når det kommer til at tale om fremtiden. At sige "jeg ved det ikke" er også okay. Det vigtigste er at vise søskende, at de kan komme med deres bekymringer og at du er klar til at lytte.
5. Afsæt en ugentlig ”en til en tid”
At have et barn med et handicap tager meget tid og energi. Det ved alle som har prøvet det. Derfor er det sidste råd omkring tid også lidt svært i virkeligheden for vi ved godt, at tid er et svært issue, men vi forsøger alligevel. Ved at afsætte ”en-til-en tid” til søskende hjælper dem til at føle sig vigtige og det reducerer nogle gange deres behov for at "kalde på opmærksomhed” med uhensigtsmæssig adfærd. Mulighederne for en åben og ærlig kommunikation mellem forældre og søskende fremmes af mere en-til-en-tid og disse øjeblikke har en dyb indvirkning på, hvordan søskende ser sig selv inden for familiesystemet. Søskende, uanset om de er tæt på eller er mere fjerne så er de ”medrejsende” gennem livets cyklus. De deler en helt unik, privat viden om deres forældre og familier, de besidder en fælles genetisk base og er bærer af familiens totale historie. Søskende og børnene imellem kan være de bedste venner, legekammerater, soulmates eller konkurrenter, med hvem der skal læres om konflikter og sociale spilleregler. Søskende er børn og er altid meget vigtige medlemmer i et unikt familiespindelvæv. Forskning og erfaringer fra Ådalskolens søskendekursus i Ringsted viser klart, at børn med handicappede søskende bedst kan støttes, hvis familierne er proaktive overfor søskendes oplevelser, følelser af alenehed, bekymringer eller aldrig at føle sig "god nok". Med en åben og ærlig kommunikation med forældrene er søskende mere tilbøjelige til at få en positiv oplevelse med deres søskende samtidig med, at de også må være opmærksomme på deres egen udvikling og trivsel. Søskende skal blive robuste, være modstandsdygtige og kunne håndtere modgang idet det er dem, som skal overtage ansvaret den dag deres forældre ikke mere kan.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar