At have et
handicap opleves stadig for mange som tabu, og ofte taler de pårørende
ikke så meget med deres omgivelser omkring den svære tid, de går
igennem. Måske føler de sig tynget af skyld eller oplever, at det er skamfuldt
at skulle fortælle andre at vores barn har et handicap. Tanker som, hvad tænker de
andre, naboerne eller veninden stopper os i at fortælle åbent om vores
kvaler. Som pårørende og
ikke mindst søskende til et barn med handicap må man derfor hurtigt lære sig at
være ligeglad med omgivelserne, og hvad de nu end tænker og kunne sige ”pyt”.
Søskende holder nogle gange deres bekymringer og tanker for sig selv. De ønsker naturligvis
ikke at belaste forældrene yderligere med deres bekymringer, og af hensyn til familien
kæmper de nogle gange for at holde sammen på sig selv. Særligt for søskende er
det vigtigt at få talt med nogen, som har overskud og er i stand til at kunne
lytte, rumme og give plads. En god ven, en skolelærer, en nabo (og har du
overskuddet), kan du måske selv række en hånd frem og på den måde give plads
til, at barnet kan få lidt luft for sine bekymringer. Bekymringerne kan du ikke
fjerne - og skal heller ikke - men bare det at kunne få lov til at sætte ord på
og på den måde få luft, kan være nok til, at barnet samler lidt flere kræfter
til at gå den ofte snørklede vej, der ligger foran.
En anden mulighed er også
at tilmelde sig et søskendekursus.
Ådalskolen i Ringsted holder søskendekursus igen til
foråret 2015.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar