Første kursus lørdag var en varm velkomst. Efter ankomsten
begiver nogle af børnene sig hjemmevant rundt på Ådalskolen og udfolder sig
straks i snak og leg, imens andre tøvende observerer det, som sker omkring dem.
Det er vigtigt, at alle børnene på søskendekurset føler sig trygge og får en
god velkomst. Derfor lægger vi vægt på, at børnene føler sig trygge og at vi
laver en masse samarbejdslege og aktiviteter.
Temaet på søskendekurset er ”at være
en del af børnenes virkelighed”. At være søskende til en bror eller søster med
et handicap er ofte en livslang udfordring på både godt og ondt. Det drejer sig
om helt almindelige børn med et ualmindeligt vilkår i livet. De vokser op og
modnes under helt andre vilkår end deres kammerater og kan derfor sjældent
spejle sig i andres liv og hverdag. De er ofte den eneste i deres klasse, der
har en søskende med handicap, og de har derfor ikke mulighed for, at dele
hverdagens udfordringer med andre, der naturligt genkender og anerkender de
anderledes opvækstvilkår. På mange måder er deres bror eller søster med
handicap omdrejningspunkt for hele familien.
”En mærkbar forandring”Programmet på et søskendekursus er udfordrende og veksler mellem leg, undervisning, øvelser, fil og hygge. Børnene er begejstrede og har svært ved at holde latter og smil tilbage, når der legen ”Flagermus og flue” i gymnastiksalen sammen med forældrene. De er nemlig med i den første times tid på den første kursuslørdag. Det er ikke kun i forbindelse med legeaktiviteterne, at der sker forandringer, når børnene begynder at falde til. Nye venskaber udvikler sig, og behovet for at afprøve grænser mindskes. Også den tidligere så skeptiske finder sin rolle, som den ældste i gruppen, og giver en hjælpende hånd med de mindre børn.
”På et søskendekursus opdrager vi ikke på børnene”
Det er ikke problemer som er i højsædet, når vi afvikler
søskendekurser på Ådalskolen, men derimod omgivelserne og stemningen, som skal
være optimale, for at børnene kan få en god oplevelse. Ifølge en af
kursuslederne John Quist Frandsen er formålet med kurset ikke at opdrage
børnene, men derimod at fylde dem med positive oplevelser og skabe et netværk
som de meget ofte har brug for. Det gøres blandt andet ved, at børnene så
hurtigt som muligt rystes sammen og kommer ud og afprøver aktiviteter sammen
med de andre børn. Allerede efter de 2 til 3 timer føler børnene sig trygge nok
til, at de fra hver deres side hiver og flår i os gruppeledere og forsøger at råbe
højest om hvem, der skal sidde ved siden af hvem.
Den højlydte summen i den
pyntede fællessal på Ådalskolen vidner om, at børnene i løbet af kort tid føler
sig tilpas på Ådalskolens søskendekursus, som udgør rammerne for de følgende 3
lørdage.
”Fedt de voksne gider at lege hele tiden”
Som lørdagen går får de 11 børn nye kammerater og nyder den
opmærksomhed, de får af gruppelederne. Julie på bare 11 år fortæller grinende,
at det bedste ved søskendekurset er ”at de voksne gider lege hele tiden”. Nogle
af børnene på kurset oplever en uvant bekræftelse og interesse fra gruppelederne,
hvis eneste mål er, at indholdet undervejs skal leve op til børnenes
forventninger.
At dette er lykkes ses tydeligt, når dagen er kommet, hvor
der skal tages afsked. Vi afslutter lørdagen med en særlig søskendeceremoni.
Der bliver sunget, uddelt kram og sagt på gensyn til de nye venner og veninder.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar