tirsdag den 19. oktober 2021

Jo mere vi ved jo nemmere er det at forstå


”Drengene er enige om en ting og det er, at jo mere vi ved jo nemmere er det at forstå vores søskendes handicap. På den måde undgår vi flere misforståelser hjemme. Den viden vi har fået på Ådalskolens søskendekursus i Ringsted, har givet os en meget større forståelse og gjort, at det er nemmere at tale om tingene,” siger Peter, Morten og Emil næsten i kor. Og så er vi også blevet rigtig gode venner. At komme afsted på et søskendekursus er det samme som at få en helt særlig oplevelse sammen med andre søskende som også har en bror eller søster med et handicap. Med det samme mærker man, at de andre børn kender til de samme tanker og oplevelser som en selv. Emil siger, at det også er lidt rart at komme væk fra handicappet selvom han jo naturligvis elsker hans lillebror. Selvfølgelig er der dage, hvor min lillebror har det dårligt og på de dage er det uundgåeligt, at problemerne kommer til at fylde en del. Omvendt er der jo heldigvis flest gode dage, hvor det fylder knap så meget.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar