lørdag den 23. oktober 2021

Ådalskolens søskendeindsats

Ådalskolens søskendekursus i Ringsted gør det nemmere at være søskende. Når et barn har et særligt behov eller et handicap påvirker det naturligvis hele familien og det kan nogle gange spænde ben for det ideelle samvær. Erfaringer viser, at søskende som oftest kan være for opmærksomme på deres brors/søsters og forældres trivsel på en sådan måde, så de kommer til at tilsidesætte deres egne behov og følelser - også selvom de tilsyneladende virker upåvirkede af situationen. Det kan resultere i særlige udfordringer senere i livet. Når søskende får mulighed for at deltage på et søskendekursus er det derfor både en forebyggende og en hjælp for barnet her og nu. Søskende forsøger ihærdigt at forstå deres verden og særligt børn, som er pårørende til en bror eller søster med et handicap skal have hjælp til dette. De har brug for alderssvarende viden om, hvad handicappet betyder for deres bror eller søster. Det hjælper søskende til at forstå deres bror eller søster. Søskende bliver klogere på deres egen familiesituation, hvilket gør det nemmere for dem at handle i deres eget liv. Søskende har derfor stor glæde af at møde og dele erfaringer med andre i samme situation. Der sidder i gennemsnit 2-4 børn i hver skoleklasse, som er pårørende til en bror eller søster med et særligt behov – de fleste taler ikke med nogen om det. Derfor er det, at Ådalskolen i Ringsted arrangerer

søskendekurser for børn i alderen 9-16 år. På kurserne får søskende mange muligheder for at tale om det at være søskende til en bror eller søster med særlige behov og naturligvis i en tryg og anerkendende kontekst. Et af målene med søskendekurset er nemlig, at søskende skal mø
de ligesindede og at de kan tale trygt og åbent om deres erfaringer.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar