fredag den 6. marts 2020

Oplæg for Samrådet af specialskoleledere i Danmark


Nadia og John har været heldige at få taletid på specialskoleledernes seminar 2020 i Middelfart. Heldige fordi det er en oplagt mulighed for os til at kunne præsentere forskellige facetter af det at være søskende til en bror eller søster med et handicap. Vi tegner også et billede af hvordan identiteten formes i en søskenderelation og giver bud på, hvordan vi som specialskoler eller omgivelser kan være med til at styrke den samlede familie? 
Det har været en rigtig spændende eftermiddag hvor emner som relation, aggression, forståelses vanskeligheder, udfordringer og styrker kom frem. Nadia og John er fra Ådalskolens søskendekursus i Ringsted og sammen med kollegaer afvikler de søskendekurser for børn og unge i alderen 9-16 år. Søskende som har alle et særlig vilkår i livet de skal lære at leve med, familier som på mange måder ligner alle andre familier men alligevel er der et lille men. Nemlig at der også er et handicap som gør at hverdagen kan opleves meget anderledes. En anderledeshed som kan være svær for søskende at dele med andre fordi de jo af gode grunde ikke har nogle erfaringer med det. Oplægget i Middelfart gav anledning til en masse gode spørgsmål fra tilhørerne og vores store formål med at udbrede kendskabet til søskende blev i den grad indfriet. Tusind tak til alle for en rigtig spændende eftermiddag.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar