Søskende vil ofte opleve, at meget af forældrenes tid og
energi går til barnet med særlige behov og at deres egne behov ofte må
udskydes. Derfor kan det være særligt udfordrende at have en søster eller
bror med et handicap. Som pårørende søskende kan man føle sig overset eller
tilsidesat og opleve, at man skal tilpasse sig og udskyde sine egne behov.
Pårørende søskende vil også ofte opleve, at de bliver pålagt et større ansvar i
familien. Som pårørende søskende, kan man overvældes af mange
blandede tanker og følelser. Man bekymrer sig for sin søster eller bror, og
føler sig samtidig magtesløs og uforståelig over for diagnosen. De
udfordringer, som handicappet kan skabe, vækker blandede følelser som irritation,
frustration og vrede. Nogle søskende vil måske også opleve det som meget
skamfuldt at have en søskende med særlige behov, og det kan eksempelvis have
betydning for, om barnet ønsker – eller har mulighed for – at tage kammerater
med hjem fra skole. På Ådsalskolens søskendekursus lægger vægt på, at ved at
give søskende en bedre viden om og større indsigt handicappet, kan blive skabt
en større forståelse, hvilket vil gøre det nemmere for søskende at håndtere
situationen. Netop derfor udbyder vi søskendekurser. Her får børnene muligheden
for at møde ligesindede, der har mange af de samme tanker, følelser og
erfaringer som dem selv.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar