Jeg vidste ikke rigtig, hvad et søskendekursus gik ud på, da min mor en
eftermiddag tilbage i februar kom og sagde, at hun havde meldt mig til. Et
søskendekursus er for børn, som har en bror eller søster med et handicap og en
mulighed for at lære mere om handicap og tale med andre jævnaldrende. Jeg havde
i begyndelsen forstillet mig, at at de voksne sagde, du kan gøre det og det.
Men sådan er det ikke foregået. De voksne ledere på søskendekurset har sådan
spurgt mere ind til os børn, om hvad vi kunne bruge fra de andre søskende. Det
syntes jeg, at jeg har fået meget ud af. Egentlig ved jeg jo godt noget af dét, vi
sidder og snakker om på søskendekurset, men der er også rigtig meget som jeg
ikke snakker om, f.eks. når der er et eller andet der går mig på. De voksne er
gode til at spørge ind til det så jeg kan få sat nogle ord på. Det giver en ro
i kroppen. Jeg syntes Ådalskolens søskendekursus virker rigtig godt. Man får
ikke kun sit eget blik, man får også andres, og hver gang er der en, der har noget
at fortælle. F.eks. havde vi en der hedder Anne, hun havde på et tidspunkt et
virkelig dårligt forhold til sin lillesøster. Så er de voksne gode til at fange
det og spørge hvad vi andre tænker om det? Har I nogle gode råd til hvad Anne
kan tænke? ”Det fik vi så snakket om. Jeg husker, at Anne synes det var meget
rart, at få andres indblik på det. Det var ikke svært at bidrage med noget,
fordi man kender alle de andre børn efter nogen tid. Der har været en åben stemning
og en positiv energi. Jeg åbnede mig mere i forhold til, hvad jeg gjorde til
dagligt. Jeg kan snakke mere personligt nu, uden sådan rigtig at tænke over
det, ikke kun i min familie, men også mere generelt i klassen. Det har været rigtig
rart at være på søskendekursus. Man er gået derfra hver evig eneste gang og
tænkt, det var sgu da meget rart det her. Nu er jeg sådan 50 procent gladere
i dag.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar