søndag den 17. november 2024

"Det er ikke kun i min familie at det slår flik flak"

Tankerne med at samle børn på et ligesindet søskendekursus er ikke alene at formidle nogle fælles videnstemaer til dem. Et selvstændigt formål er naturligvis også at bruge fællestrækkene i børnenes erfaringer til at skabe et fællesskab og netværk børnene imellem. I tråd med det formål vurderer gruppelederne Louise og John på Ådalskolens søskendekursus i Ringsted, at børnene i kraft af de temaer, der har været fortalt i gruppen, ikke alene har fået en større forståelse for deres egen situation men også for hinanden i gruppen. Og netop deres fælles baggrund har gjort, at de har følt sig trygge i gruppen og haft mod på at åbne sig: ”Jeg oplever, de har følt sig trygge her i situationen og har turdet fortælle og dele deres oplevelser. Måske fordi de ved, de har samme ”grundvilkår” og det er helt ufarligt at dele. 


En mor udtrykker det meget præcist, hvordan børnenes erkendelse af, at de alle er søskende til handicappede, har været det vigtigste udbytte af børnegrupperne: ”Det vigtigste han har lært er, at han ikke er den eneste dreng, og at det ikke kun er i vores familie, at der er en søskende med et handicap og at hverdagen nogle gange slår flikflak. Der er også andre børn, som oplever og erfarer præcis de samme udfordrende situationer i hverdagen. Nogle af forældrene peger også på, at deres børn er begyndt at lege med nogle af de andre fra søskendekurset, og at de har besøgt hinanden derhjemme efterfølgende. Hvorvidt det netværk på sigt rækker ud over børnenes deltagelse på søskendekurset, er dog ikke til at vurdere umiddelbart når søskendekurset når sin afslutning, men helt klart et håb og ønske.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar