Jo der er forskel på børnene

Hvordan forklarer man, at der nogle gange er forskel på søskende og på det barn som har et handicap? 

Det er et af de store spørgsmål som søskende ofte stiller når de deltager på et søskendekursus på Ådalskolens i Ringsted. Et udsagn der optog mange af børnene og hvor langt de fleste af dem havde erfaringer med, som de kunne give videre til de andre børn. Det kan nemlig være meget svært at acceptere at der gøres forskel og at det ene barn kan få lov til mere end det andet. En søskende nævner, at hans lillebror med ADHD hver dag får lov til at spise foran fjernsynet. Det synes han er snyd.

Martin siger ”det er irriterende, at han kan få lov til det når jeg også gerne vil”. Andre af børnene kunne byde ind med andre eksempler på situationer hvor der er forskelle i opdragelsen. Erfaringer fra lørdagens søskendekursus viser, at det indimellem kan hjælpe at lave nogle særlige oplevelser for og med søskende. Der kan dog nemt opstå søskendejalousi alligevel, hvor en søskende kan være sur og vred på den bror eller søster som har et handicap. Det hjælper at tale om de følelser der ligger bag, at give udtryk for, at alle har ret til at have alle slags følelser. Når børn bliver mødt og forstået i deres følelser, tager det som regel lidt af brodden fra udbruddet. 

Søskende har meget brug for at få viden om, hvad det er for et handicap, om behandlingen og om de udfordringer som deres bror eller søster står overfor. Informationen skal naturligvis være tilpasset børnenes alder og modenhed. Det er også en god idé at tale om forskellighed. Vi er alle forskellige, og det kan være givtigt at få øje på normaliteten i forskelligheden. Hjælp også søskende til at udvide horisonten for, hvad der er normalt. På den måde medvirker man i det lange løb til at nedbryde tabuisering af særlige behov og handicap. 

Det er også en god ide at holde fast i, at I er en familie, som også laver almindelige familie ting og meget gerne sammen selvom det også nogle gange kan være konfliktfyldt.