Her på bloggen laver
vi i den kommende tid et lille tema om følelser som voksne søskende oplever.
Via Facebook er det lykkedes os at komme i kontakt med flere søskende, som har
hjulpet os med at beskrive temaerne. Det har været nogle rigtig spændende
snakke og vi vil gerne give et lille resume at det som vi fik ud af det. Voksne
søskende er hvad vi kalder jer og I er alle godt på den anden side af de 20
år. Generelt fortæller I, at I kan opleve det som vanskeligt at håndtere visse
følelser og især: Bekymring, skyld og vrede. I snakkene med jer
kom der også en masse gode ideer til at håndtere følelserne.
Følelsen: Bekymring
Voksne søskende kan
bekymre sig over alverdens ting så som fremtiden, at kunne håndtere visse
plejeopgaver, genetiske forhold, samarbejdet med kommunen eller sagsbehandleren, bevillingsansøgninger, deres forældres helbred og deres brors eller
søsters almene trivsel. Bekymringer kan nemt gå hen og blive en fast bestanddel af en
persons tænkning, hvilket ikke er så heldigt. Hvis vi istedet tænker
bekymringer som “et vink med en vognstang” er det bedre at sætte lys på dem i
stedet for at bliver overrumplet af dem. Mange kan opleve at deres bekymringer
kan ende ud i et sammensurium af umulige tanker hvis ikke de håndteres. Sorter
i bekymringer på denne måde:
Skriv dem ned
Skriv alle dine
bekymringer ned – lav en lang liste
Sorter dem i 4 kategorier
Læg hver bekymring i
en af følgende kategorier
Ting som aldrig vil
ske eller usandsynligt vil ske – for eksempel en meteorit falder ned i dit hus,
at overveje om du får det samme handicap som din søskende
Ting som du ikke kan
lide men som du ikke kan forandre som for eksempel vejret, din søskendes
handicap, at dine forældre bliver ældre
Ting som kan blive
klaret ved hjælp fra andre – så som at bede om en pædagogisk psykologisk
udredning fra kommunen, få dine forældre til et lægecheck eller involveret i Ældresagen,
af og til deltage i møder med myndighederne
Ting som du selv kan
klare, ting som du kan tage personlig action på, for eksempel foretage et
telefonopkald til en god ven, melde dig ind i en søskendeforening, lave en plan
for besøg af din bror eller søster en søndag eftermiddag
Accepter det som ikke
kan forandres
Med alle de ting som
du ikke kan gøre noget ved bliver du simpelthen nød til at acceptere at hverken
du eller andre kan forandre dem. Der er derfor ingen god grund til fortsat at
gå at bekymre sig om disse ting.
Gør istedet for noget ved det som
du kan forandre
Start med de nemmeste
og hurtigste ting og skriv ned hvordan og hvornår du vil og kan gå i gang. Lav en
lille plan som gør at din bekymring ikke mere lyser op hos dig. Anerkend over for dig selv, at
enhver handling vil kunne hjælpe med at mindske følelsen af bekymring.
Andre ting der hjælper
Afledning – for eksempel
lytte til musik du godt kan lide
Motion – for eksempel
gå en tur eller løb i skoven
Ændre fokus – start med
at tænke på noget som er behageligt for dig, en ferie du har været på eller
noget rart du laver i hverdagen
Hold dig selv
beskæftiget – for eksempel blive involveret i en hobby
Del bekymringen med
andre – tal med andre som kender til det at have en bror eller søster med et
handicap. Hvis en bekymring går hen og får overtaget og du føler dig bekymret
det meste af tiden er det tid at du søger professional hjælp hos en psykolog.
At have konstante bekymringer kan ende med at du havner i en ”ond cirkel” og vil ikke være godt for dig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar