For børn i alderen 9-12 år som har en bror eller søster med et udviklingshandicap
fredag den 9. juni 2017
De mange pointer
Undervejs i foredraget fra Anna Hjort kom der virkelig mange gode pointer frem. Hun ved hvad hun taler om, har masser af erfaringer fra hendes egne børn og har desuden også en datter med infantil autisme. Her er en anden god pointe som vi tog med os fra kurset i Næstved.
Når du er søskende til en bror eller
søster, som har et handicap, er det vigtigt at du har et andet menneske at tale
med. Dine forældre kan være meget optaget af din søster eller bror og har måske
ikke overskud til at altid at lytte til det som du egentlig gerne ville spørge
om. Brug dem du kender omkring dig og være åben om dine følelser og oplevelser.
Der kommer helt sikkert mange forskellige følelser op hos dig, som gør dig
forvirret og utryg. Du kan også opleve og føle at du ikke
må belaste dine forældre yderligere at du føler dig ladt i stikken, fordi
dine forældre koncentrerer sig om din søster eller bror at du lægger låg på
egne følelser, herunder dine behov for støtte og omsorg fra dine forældre og at
du måske oplever, at du skal tage mere ansvar og har flere krav og forpligtigelser
end din søskende. Det er helt normalt at have det sådan og det er vigtigt at du
får talt med nogen om det. Måske oplever du også, at du har en stor følelse af
anderledeshed indeni dig, over at du har en søster eller bror som har et
handicap og at hverdagen ikke er som den har været eller som andres. At tale
med andre hjælper dig med, at få indsigt i den situation du befinder dig i,
hvordan du oplever den og hvordan du har det med den. Det er en vigtig proces i
at finde nye måde at håndtere situationen på og dermed kunne blive i stand til
at støtte sin bror eller søster med et handicap. John Quist Frandsen fra
Ådalskolens søskendekursus i Ringsted fortæller at søskende som har en bror
eller søster med et handicap oplever ofte en påvirkning af deres livssituation.
Mange af børnene formår at skjule de følelsesmæssige belastninger, andre
reagerer derimod kraftigt. Manglende opmærksomhed på børn, der er pårørende til
et barn med et handicap, kan få konsekvenser for barnets sundhed, udvikling og
velfærd. Derfor er det vigtigt, at børnene ”bliver set”, involveret, informeret
og støttet i det nødvendige omfang og i børnehøjde.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar