søndag den 14. november 2021

Nogle søskende fortæller om forskelsbehandling

At være søster eller bror til et barn med et sjældent handicap er et særligt livsvilkår. Det indebærer at have andre roller og opgaver i familien, ofte livet i gennem, end der typisk ligger i søskenderollen. Det kan være forbundet med ambivalente følelser af fx omsorg, utryghed, bekymring, skyld/skam og forskelsbehandling i forhold til broren eller søsteren, som har et handicap. Søskende kan vælge at beskytte forældrene fra deres følelser og tanker og tilsidesætte egne behov. Der kan hos søskende (især de ældre) også opstå usikkerhed om egen sygdomsrisiko og i forhold til at få egne børn. Altså kan mine kommende børn også blive handicappet? 

De mindre søskende kan have mange tanker og behov for at fortælle, få mere viden og lov til at fortælle til andre. Søskende har brug for et navn på brorens eller søsterens diagnose eller handicap og naturligvis viden om hvordan man kan være bedre rustet til at besvare omgivelsernes spørgsmål.

 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar