søndag den 14. november 2021

Et meget anderledes søskendeforhold

"Jeg elsker hende utrolig højt ingen tvivl om det. Vi har den samme mor og kom ud af den samme krop ... hun er min søster ” sådan fortæller Johanne og storesøster til Karen som er 6 år. Karen har netop fået diagnosticeret diagnoseen autismespektrumforstyrrelse og det er både befriende men også trist fortæller Johanne. Befriende på den måde at nu ved jeg, hvad der er galt og hvorfor min lillesøster reagerer så anderledes som hun gør i hverdagene. Trist fordi jeg nu ved, at det er et livslangt handicap som vil påvirke hende og vores familie resten af livet”. Sådan har vi valgt at begynde dette blogindlæg og citatet stammer fra en søskende, som vi netop har haft på Ådalskolens søskendekursus. Selvom citatet rummer et meget stort og velkendt dilemma, er der ingen grund til at tro, at der er mindre kærlighed mellem søskende, når et af børnene har et handicap, end der er i andre søskendeforhold. Men med kærligheden følger naturligvis også ønsket om, at den, du elsker, har det godt. Johanne fortæller videre at hun tænker på hende hele tiden, det er som

et instinkt," fortæller hun om den omsorg, hun føler for sin lillesøster. Omsorg er noget søskende kan give hinanden, fordi de vil have det, fordi de oplever, at miljøet forventer det eller fordi der pålægges dem omsorgsopgaver. Søskende til børn med et handicap har ofte mere omsorgsansvar end andre børn. Ældre søskende påtager sig ofte opgaven med at være ”ekstra forældre” eller hjælper for barnet med et handicap. Opgaver, der er praktiske, tidsbegrænsede, med klare forventninger, og hvor børnene anerkendes for deres indsats, opleves ofte som gode for søskende. På søskendekurserne fortæller mange søskende med stor glæde over de omsorgsopgaver de udfylder. "Jeg er en slags ekstra mor," sagde en pige med stolthed i stemmen, mens en anden pige udtrykte et ønske om at kunne bidrage mere, hvis hun fik lov til det. Men nogle gange kan behovet for at tage sig af barnet med et handicap også optage for meget plads og virke socialt begrænsende. Søskende fortæller, hvordan mulighederne for at være sammen med jævnaldrende i fritiden påvirkes, når en bror eller søster med et handicap er tilstede; ”Jeg er sammen med hende i al min fritid, fordi det er mig, som bedst ved, hvordan hun har det godt”. "Jeg har ikke kammerater med hjem efter skole ligesom andre fra klassen, det er meget lettere at besøge dem eller ofte vælger jeg også at gå direkte hjem og hjælpe min søster og mine forældre selvom jeg godt kunne tænke mig at være sammen med mine veninder". Gensidig varme og omsorg er vigtige faktorer i ethvert søskendeforhold og søskende til børn med et handicap har naturligvis samme behov for at opleve dette i et søskendeforhold ligesom alle andre børn. Nogle søskende fortæller også, at handicappet skaber et stærkere forhold "vi er der for hinanden og støtter hinanden, uanset hvad" sagde

en pige. Men ikke alle søskende har sådan et forhold. Ønsket om og jagten på gensidighed bliver synligt i flere af udsagnene som "Jeg bemærker, at hun bekymrer sig og laver lyde, hvis jeg er ked af det eller har haft en dårlig dag i skolen". En mangel på gensidighed i et søskendeforhold er tydeligt, når en søskende siger "hun er ligeglad med, hvordan jeg har det ... Jeg føler ikke rigtigt, at jeg har nogen søster". Et godt søskendeforhold indebærer også altid en vis konflikt men en naturlig og frugtbar konflikt mellem søskende kan være svært at opnå, når et af børnene har et handicap. Nogle søskende siger på søskendekurserne, at de forsøger at undlade deres egne reaktioner for at undgå skænderier eller konflikter, fordi "det er forkert at blive vred på en, der er handicappet". Alle søskende har naturligvis lov til at reagere men sandheden i udsagnet er, at det ikke altid kan betale sig at tage konflikter med ens bror eller søster. Ofte fungerer et barn eller ung meget anderledes når de har et handicap og netop konfliktforståelse er rigtig svært for mange. Derfor kan der være meget mere ”at vinde” ved at benytte sig af afledning og ”pyt knappen”. Når et af børnene har et handicap som involverer ekstravagant adfærd, mangel på impulskontrol eller sociale interaktionsvanskeligheder, kan søskendeforholdet være præget af en lang række konflikter. At blive udsat for fysisk eller verbal aggression kan også være en del af

hverdagen for søskende til børn med handicap. Ingen søskende bør udsættes for nedværdigende behandling og i familier hvor dette sker bør virkelig arbejde på at udtænke løsninger således at vold og aggression minimeres til det mindst mulige og helst slet ingen ting. Det er vigtigt at være opmærksomme på forholdene mellem søskende og det må aldrig være sådan at vold og aggression blot bliver en ”del af hverdagen”. Erfaringer tyder på, at vold og aggression kan være vidtgående og langvarige. Enkelte søskende kan få kognitive skader og andre udviklingsmæssige forsinkelser, som påvirker deres skoletid og hæmmer deres sociale interaktioner. Efter skolestart kan disse børn fortsætte med at udvise tegn og symptomer på et stressfuldt hjemmemiljø: De kan kæmpe med det faglige indhold og kan udvise tegn og symptomer på posttraumatisk stresssyndrom, som bl.a. kan omfatte søvn- og koncentrationsforstyrrelser eller problemer med uønskede tanker og minder. Nogle har vanskeligt ved at danne og vedligeholde fortrolige relationer til jævnaldrende pga. manglende sociale og følelsesmæssige udviklingsfærdigheder. Når børnene deltager på et søskendekursus er der mulighed for at dele og fortælle deres oplevelser og erfaringer sammen med andre i en lignende situation samt give dem viden om konflikter og nedbringe risikoen for yderligere konflikter.

Aktiviteterne som udbydes har fokus på at facilitere samtaler om søskendes erfaringer, styrke deres selvværd og give dem strategier til at håndtere deres oplevelser, tanker og følelser. Derudover er som sagt formidling af viden om konflikter også en del af nogle af aktiviteterne såfremt at vi oplever, at mange søskende på et søskendehold italesætter denne udfordring netop for at give søskende strategier til, hvordan de kan håndtere konflikt og aggression.

 

 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar