Ved at indgå i en gruppesammenhæng med andre søskende, som også har en bror eller søster med et handicap vil man ikke kunne undgå at interagere og blive påvirket af hinanden og det, som finder sted i "rummet". Derved opstår et fællesskab og en vis grad af identifikation søskende imellem. At opleve genkendelighed og kunne spejle sig i hinandens fortællinger ved at genkende og blive genkendt i de følelser og tanker, som dukker op eller ved at en anden måske har erfaringer med at tackle lige præcis den problemstilling, man selv sidder med, medfører at individuelle erfaringer og refleksioner bredes ud og udvikles. Både verbalt og nonverbalt oplever søskende på søskendekurserne at få feedback, nærhed og forståelse fra hinanden; “Ja, når vi sidder og snakker, så nikker vi så’n alle sammen til hinanden, fordi det er jo det, vi har oplevet alle sammen, ikk’”. Ved denne feedback og identifikation opleves forståelse for egen og hinandens situation. Det at være blandt ligesindede, som har oplevet, hvad det vil sige at have en bror eller søster med et handicap og dermed have kendskab til de mange følelser og oplevelser der er forbundet hermed, giver en form for fælles forståelse. En fælles forståelse som ikke opleves, når der tales med andre, som ikke har en bror eller søster med et handicap; “Andre forstår det ikke, de spørger og så siger de bare ’ja, ja’”. Der gives udtryk fra nogle søskende for en tilbageholdenhed med i visse sammenhænge at tale med andre om, hvordan de reelt har det og at de alle har en bror eller søster med et handicap. En af søskende siger, at han decideret skåner andre ved ikke at være ærlig, når der bliver spurgt til, hvordan han har det og at han i flere situationer helt gemmer følelserne og virkeligheden væk for at skåne den anden men også fordi at de andre slet ikke kan sætte sig ind i hvordan det er at være søskende. På søskendekurserne findes der således en lang række forskellige søskende, som det tilsyneladende ikke er muligt at finde uden for kursets kontekst. Det er i hvert fald sjældnere at det sker. I kursussammenhænge er det af afgørende betydning for gruppens interaktion, at de ressourcer der findes indbygget i selve gruppesituationen fremhæves, anerkendes og stimuleres og forudsætningen herfor er, at søskende er engagerede i hinanden, hvis gruppen skal være fremmende for en gensidig identifikation. En hensigtsmæssig sammensætning af gruppen er derfor ønskelig og grupper er mest effektive, hvis de er ensartede mht. beskrivende egenskaber (køn og alder) og uensartede mht. adfærdsmæssige træk (meninger, tanker i relation til problemet). På søskendekurserne finder vi, at der er mange fællesnævnere til stede og det netop er disse fællestræk som binder alle søskende sammen i et usynligt spindelvæv. Desuden oplever vi, at i situationer, hvor der er behov for hjælp og støtte, som i tilfælde med en diagnose/handicap, giver det at deltage på et søskendekursus en kæmpe mulighed for at skabe mening og finde værdi, hvor det at opleve andres forståelse, medfølelse og styrke åbner op og giver mod til at leve og forstå hverdagen lidt mere. Deltagerne på Ådalskolens søskendekurser giver udtryk for, at det ikke har betydning for oplevelsen af at være i gruppen, at nogle af deltagerne har store søskende og andre har små søskende. En af deltagerne fortæller: “Når man har en bror eller søster med et handicap er det mindre vigtigt det med alderen og aldersspredningen. Jeg kan i lige så høj grad lære en pige på 10 år som en på 12. Vi oplever den samme livssituation og fornemmer det fælles fundament vi har til fælles mere vigtigt end alder og familiær baggrund og en anden søskende fortsætter: “Når jeg bliver ældre måske om 2-3 år, så tror jeg, det vil få endnu større betydning at være sammen med nogle jævnaldrende i forhold til den livssituation jeg er i”. En anden søskende forklarer også, at “man må heller ikke være for ung, her i på søskendekurset”. På søskendekurset finder alle, at et vigtigt omdrejningspunkt er, at alle giver og modtager “. . . vi hver især kommer her med noget og vi tager også hver især noget med herfra” og at det er ikke kun vedkommende, der er i dialog med en af gruppelederne, som får noget ud af det, der bliver talt om, som en siger: “. . . godt at høre andre søskende fortælle, det sætter tanker i gang hos mig”. Trods mange forskelligheder i gruppen i form af alder og køn, er det således muligt at skabe en stor grad af samhørighed, hvor forståelse og accept er den væsentligste fællesnævner sammen med det sociale samspil, der finder sted i rummet, har betydning for, at den enkelte søskende oplever det som meningsfuldt at være til stede. Det er ofte den væsentlige årsag til, at søskende deltager i på søskendekurser. Det, at et søskendekursus består af begge køn, er vigtigt og børnene og de unge finder, at de kan lære af hinandens perspektiver“.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar